Baggrunden for begrebet illegalt byggeri i Østjerusalem

Grethe Bille, OCHA

Baggrunden for begrebet illegalt byggeri i Østjerusalem

  • De israelske myndigheder bør indefryse alle indeværende nedrivningsordrer 
  • De israelske myndigheder må sikre en forsvarlig byplanlægning, som tilgodeser boligkrisen for palæstinenserne i Øst Jerusalem, som en del af statens forpligtelser som besættelsesmagt 
  • Der er behov for støtte til lokale og internationale organisationer, som arbejder med byplanlægningsinitiativer og retshjælp såvel som støtte til organisationer, der arbejder med at tilgodese de øjeblikkelige og langsigtede behov hos fordrevne familier

Dette er anbefalingerne i OCHA´s rapport for maj måned med særligt fokus på boligkrisen for palæstinenserne i det annekterede Østjerusalem på grund af mangel på tilfredsstillende byplanlægning fra de israelske myndigheder i Jerusalem. Disse myndigheder kontrollerer Østjerusalem og det daglige liv og boligbehov for palæstinenserne.

OCHA er FN´s koordinerende organ for humanitære anliggender, og rapportens Executive Summary opsummerer situationen således:

I 1967 besatte Israel Vestbredden og annekterede 70,5 km2 af det besatte land til statens territorier. Dette område blev efterfølgende integreret i Jerusalem kommune. Denne annektering er i strid med international lov og blev ikke anerkendt af FN´s Sikkerhedsråd eller FN´s medlemsstater. Uanset Israel´s annektering er Østjerusalem fortsat en del af det besatte palæstinensiske område og de palæstinensiske indbyggere forbliver beskyttet af den internationale humanitære lovgivning (IHL).

Under hele besættelsen har Israel i betydelig grad begrænset palæstinensisk udvikling i Østjerusalem. Mere end l/3 af Østjerusalem er blevet eksproprieret til byggeri af israelske bosættelser til trods for IHL´s forbud mod at flytte civile til det besatte område. Kun 13% af det besatte område er for tiden udlagt af de israelske myndigheder til palæstinensisk byggeri, inden for hvilket område palæstinenserne har mulighed for at opnå en byggetilladelse. En stor del af dette land er imidlertid allerede udbygget, den tilladte byggevirksomhed er begrænset, og ansøgningsprocessen er kompliceret og dyr.

Ydermere opfylder antallet af byggetilladelser pr. år til palæstinenserne ikke det eksisterende behov for boliger. Kløften imellem behovet for boliger baseret på befolkningsvækst og det lovligt tilladte byggeri er vurderet til at være mindst 1100 boliger pr. år.

Som et resultat heraf har Østjerusalems palæstinensiske befolkning et alvorligt boligproblem på grund af Israels utilstrækkelige byplanlægning i de palæstinensiske bydele. Denne mangel er blevet forværret i de senere år på grund af den rapporterede tilstrømning af palæstinensiske Jerusalemitter (beboere i Jerusalem Kommune) ind i byen i takt med bygning af muren samt risikoen for at miste opholdstilladelse i byen, hvis de flytter uden for Jerusalems af Israel definerede kommunegrænser.

På grund af de vanskeligheder palæstinenserne støder på i deres forsøg på at opnå byggetilladelser fra de israelske myndigheder og på grund af manglen på tilfredsstillende alternativer, løber mange palæstinensere risikoen med at bygge på deres land uden tilladelse for at opfylde deres behov for bolig. Mindst 28% af alle palæstinensiske hjem i Østjerusalem er blevet bygget i strid med de israelske krav til områdeinddeling. Baseret på befolkningstal svarer denne procentdel til omkring 60.000 palæstinensere i Østjerusalem, som er i risiko for at få deres hjem nedrevet af de israelske myndigheder. Dette er en forsigtig vurdering, og de aktuelle tal kan være meget højere.

FORTSATTE NEDRIVNINGER I ØST JERUSALEM

Siden 1967 har de israelske myndigheder nedrevet tusindvis af palæstinensisk ejede byggerier i de besatte områder, inkl. omkring 2000 huse i Østjerusalem. Iflg. Officielle statistikker nedrev de israelske myndigheder alene mellem årstallene 2000 og 2008 mere end 670 palæstinensisk ejede byggerier i Østjerusalem på grund af manglende byggetilladelse. Af disse blev ca. 90 byggerier nedrevet i 2008, hvorved ca. 400 palæstinensere blev fordrevet. I 2009 har OCHA registreret nedrivning af 19 palæstinensisk ejede byggerier i Østjerusalem, inkl. 11 beboelsesejendomme på grund af manglende byggetilladelse.  Som en følge heraf blev 109 palæstinensere inkl. 60 børn fordrevet.

Af særlig interesse er områder i Østjerusalem, som har udsigt til massenedrivninger. F.eks rammer gennemførelsen af verserende nedrivningsordrer i :

  • Tel al Four-området i Beit Hanina

  • Khalet el ´Ein i At Tur

  • Al Abbasiya i Ath Thuri

  • Wadi Yasul mellem Jabal al Mukabbir og Ath Thuri

i alt mere end 3600 mennesker. I Bustan-området af Silwan-bydelen, som har tiltrukket betydelig medieopmærksomhed, er omkring 90 huse truet af nedrivning, hvilket kan komme til at fordrive yderligere 1000 palæstinensere. Hertil kommer, at ca. 500 indbyggere i Sheikh Jarrah-bydelen kan risikere udsættelse af deres hjem, idet deres boliger er placeret på land, hvis ejerskab bestrides  af israelske bosættere.

LIGNENDE POLITIK I OMRÅDE C

Israel´s politik med bolignedrivninger, er ikke begrænset til Østjerusalem. Hvert år bliver hundredvis af palæstinensisk ejede områder nedrevet i det, der betegnes som område C på Vestbredden på grund af mangel på byggetilladelse. Tusindvis af andre palæstinensiske familier i område C frygter den konstante trussel om nedrivning på grund af løbende nedrivningsordrer. På trods af forskelle er situationen i Østjerusalem og område C temmelig enslydende: Palæstinensisk byggeri i de fleste af disse områder er stærkt begrænset, palæstinensiske familier trues af fortsat fordrivelse, og pladsen til udvikling af palæstinensiske samfund er begrænset.

FØLGEVIRKNING FOR DEN PALÆSTINENSISKE BEFOLKNING

Nedrivningen af boliger påfører de mennesker, det går ud over, betydelige lidelser. Ikke alene må fordrevne familier gennemleve den følelsesmæssige sorg over at miste deres hjem, de er sædvanligvis tynget af gæld efter tabet af deres vigtigste aktiv – det nedrevne hus, og hvis de har engageret en advokat, betaling af sagens omkostninger.

I tilfældet Østjerusalem bliver familier også pålagt betydelige bøder af Jerusalems myndigheder og i nogle tilfælde fængselsstraffe.

Børn, som udgør mere end 50% af den palæstinensiske befolkning, er særligt påvirket af tvangsforflytninger af deres familier. Som en øjeblikkelig virkning af nedrivning af deres hjem, får børn ofte et hul i deres uddannelse og begrænset adgang til basale ydelser som sundhedsvæsen og rent vand. Langtidsvirkningerne omfatter tegn på psykiske problemer og nedsat boglig præstation.

I sin fremhævelse af den skadelige virkning af Israel´s husnedrivninger og udsættelse af familier i Østjerusalem, noterede FN´s særlige koordineringskontor i marts 2009 at:

“disse aktioner skader almindelige palæstinensere, øger spændingerne i byen, underminerer anstrengelserne for at opbygge tillid og fremme forhandlinger og er i strid med international lov og Israel´s beføjelser.”

Nylige begivenheder tyder på, at Jerusalem kommune vil opretholde og muligvis øge sin politik med husnedrivninger.

Hele rapporten kan læses på OCHA´s hjemmeside på www.ochaopt.org under dokumenter – Special Focus  maj 2009

Grethe Bille, 17. Maj 2009

Comments are closed.