“Hebræisk arbejde” lever videre, når Israel Railways fyrer arabiske ledvogtere

Jonathan Cook, The Electronic Intifada

“Hebræisk arbejde” lever videre, når Israel Railways fyrer arabiske ledvogtere

 

Af Jonathan Cook, The Electronic Intifada, 06.04.2009

 

En beslutning i Israels statsejede jernbaneselskab om at fyre 150 arabiske arbejdere fordi de ikke har gjort tjeneste i hæren er blevet angrebet for at være “ulovlig” og “racistisk”  af arabiske  lov- og arbejderretsgrupper.

Den nye politik, som gælder for ledvogtere ved togovergange iværksættes skønt landets arabiske borgere, der udgør 1.200.000  og næsten en femtedel af den samlede befolkning er blevet fritaget fra at skulle gøre militærtjeneste siden staten Israel blev oprettet.

Ahmed Tibi, et arabisk medlem af det israelske parlament, Knesset, klagede i sidste uge til Israel Railways og justitsministeren og fremførte, at det var et skridt, der tog sigte på “at udrense arabiske funktionærer fra jernbanerne”.

“Det er en særligt alvorlig sag fordi der er tale om et offentligt selskab, som skal være til gavn for alle borgere”, sagde han.

The Laborer´s Voice, en arbejderrettighedsgruppe med base i Nazareth sagde, at den nye betingelse var blevet indført for at reservere jobs hos jernbanerne til jøder, hvis flertal bliver udskrevet til tre års militærtjeneste, når de er færdige med skolen. Den tilføjede, at Israel Railways fulgte dusinvis af andre større israelske firmaers og tusinder af mindre forretninger, der holder jobs uden for arabiske arbejderes rækkevidde ved definere deres funktioner som sikkerhedsrelaterede.

Israel Railways  bekendtgjorde sidste måned , at alle ledvogtere ville få besked om at skulle fremvise et certifikat fra hæren eller blive fyret. De første 40 arabiske arbejdere

modtog deres meddelelse desangående i sidste uge og det med næsten øjeblikkelig virkning. Taher Jayousdi, 32 år, fra den arabiske landsby Qalansuwa i det centrale Israel, hvor 20 af de fyrede ledvogtere bor, fortalte, at de havde fået at vide, at deres job nu ville kræve, at de skulle være bevæbnede og derfor kun kunne udføres af forhenværende soldater.

En kommentator i Ha´aretz, et liberalt dagblad latterliggjorde forsøget på at karakterisere ledvogternes funktion som sikkerhedsrelateret. “Et forestilt sikkerhedskrav er et af de ældste tricks til afvisning af arabiske kandidater, der er til jobinterviews”, skrev Avirama Golan. Den vurdering deles af Adalah, en gruppe, der arbejder for arabernes rettigheder og har tuet med retslige skridt imod  transportministeriet for krænkelse af de fyrede arbejderes forfatningsmæssige rettigheder.   

Adalah henviste til en tre år gammel afgørelse i hvilken retten afviste Haifa Universitets beslutning om at reservere studenterboliger til dem, der havde gjort tjeneste i hæren.

Stillingerne som ledvogtere blev oprettet i 2006 for at forøge sikkerheden omkring jernbaner efter at fem personer var blevet dræbt og flere end 80 såret ved sammenstød mellem toge og strandede biler på jernbaneovergange. Næsten to tredjedele af de 260 ledvogtere rapporteres at være arabere. Andre jobs ved jernbanerne som ingeniører og stationspersonale er allerede reserveret til  jødiske arbejdere, sagde Wahbe Adarne, direktør for Laborers´ Voice.

Assad Salami, 35 år, en anden af de fyrede  ledvogtere Qulansuwa, sagde: “Indtil nu kunne jernbaneselskabet ikke finde jøder, der ønskede at være ledvogtere for den lave løn vi fik. Men med en økonomisk krise der lurer, har det muligheden for at slippe af med os og tilbyde vores jobs til jøderne”.

I en udtalelse til forsvar for den nye politik meddelte Israel Railways, at hensigten var at skabe jobmuligheder for veteraner fra hæren, en social ydelse, som selskabet beskrev som “betydningsfuld”. En anden af de tidligere ledvogtere, Ibrahim Nasrallah på 25 år sagde: “Hvad betyder det for os, hvis selskabet kun bekymrer sig om at reducere arbejdsløsheden blandt jøderne ?” Han tilføjede, at påskuddet om sikkerhed for at undgå ar ansætte arabiske arbejdere var noget han og hans familie var vante til.

Min broder er chef de cuisine og han har været arbejdsløs i de seneste otte måneder. Hver gang han går hen på en restaurant og søger arbejde og de kan se, at han er araber, får han at vide, at de kun ansætter arbejdere, der har gjort tjeneste i hæren. Det er skørt — man skal være tidligere soldat for at lave mad i Israel !”

Badarne fra Laborers´ Voice fortalte, at han havde hørt lignende beretninger fra andre arabiske arbejdere. Der findes love mod diskrimination i Israel. Problemet er, at det lader til at der ikke er nogen interesse i at håndhæve dem. Når jeg går hen i indkøbscentret, kræver selv annoncerne i vinduerne efter salgsassistenter aftjent militærtjeneste af ansøgerne. I det mindste i disse tilfælde kan vi bevise, at det er racisme vi står over for. Mere dunkel er imidlertid den nyligere praksis hos arbejdsgivere, der fortæller arabiske ansøgere, at en stilling allerede er besat, for at undgå retslige skridt.  Det er tilsløret racisme”.

Store sektorer af økonomien er officielt uden for arabiske arbejderes rækkevidde, fordi de henhører under hvad Israel definerer som sine sikkerhedsindustrier, særlig våbenfremstilling, lufthavnene og det nationale luftfartsselskab, havne og raffinaderier og de forskellige sikkerhedsagenturer.

Men han fortalte også, at mange store statsejede korporationer, der ikke er involveret i sikkerhedsmæssig produktion også er tøvende i forhold til at ansætte arabere og sender det budskab til mindre firmaer, at diskrimination er legitim.

 

Ifølge informationer fremskaffet af Nachman Tal, en tidligere souschef i Shin Bet [efterretningstjenesten, o.a.] var kun seks ud af 13.000 ansatte i den Israelske Elektricitetskorporation arabere. Ehud Olmert, Israels tidligere premierminister, erkendte i en tale i parlamentet i december, at racediskrimination var udbredt. “Det er frygteligt, at der ikke er så meget som én araber ansat blandt de 900 funktionærer i Bank of Israel.” Om den civile embedsstand tilføjede han: “Der er ingen , der påpeger at nogle ministerier ikke har ansat arabere i årevis”.

Regeringsstatistikker viser, at 12,5% af alle arabiske universitetsstuderende er arbejdsløse, næsten fire gange så mange som tilfældet er det for jødiske studerende. Og de der har et job, bliver ofte tvunget ind i dårligt betalte og usle jobs, sagde Badarne. Salami, der var trainee som skolelærer fortalte, at ud af de 20 vægtere i hans landsby, var de fire advokater. Badarne påpegede, at det hævdvundne zionistiske princip om “hebræisk arbejde”, eller at jøder kun ansætter andre jøder stadig var en meget indflydelsesrig faktor i det israelske samfund.

Han var især kritisk over for landets føderation af fagforeninger, Histadrut som traditionelt har været en af landets største arbejdsgivere. Det tillod ikke araberes optagelse indtil et årti efter Israels oprettelse og selv da dannede det en separat og marginal arabisk sektion inden for organisationen, sagde han. “Usædvanligt for en fagforening er fattige arbejdere, og det vil i overvejende sige arabiske arbejdere, ikke et punkt på Histadruts dagsorden. Det eksisterer for at beskytte jobs og gode lønninger for arbejderne i de store statslige korporationer og regeringskontorer”.

Han tilføjede, at hans organisation, der tilbyder arabiske arbejdere støtte og retslig rådgivning søgte løbende erstatning til mange arabiske arbejdere, som var blevet fyret efter at have  deltaget i demonstrationer i januar imod det israelske militærs angreb på Gazas palæstinensere.

 

Jonathan Cook er skribent og journalist med base i Nazareth i det nordlige Israel. Hans seneste bøger er Israel and the Clash of Civilizations:Iraq, Iran and the Plan to Remake the Middle East (Pluto Press) og Disappearring Palestine: Israel´s Experiments in Human Despair (Zed books). Hans hjemmeside er www.jkcook.net

 

Oversat fra engelsk for DPV af Karl Aage Angri Jacoben

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg. Bogmærk permalinket.