Åbent brev til statsministeren

Fathi El-Abed, DPV

Kære statsminister

Du, Anders Fogh Rasmussen, har ved utallige lejligheder udtrykt din ”forståelse for Israels ret til at forsvare sig”. Senest tirsdag den 13. januar d.å. Men set i lyset af den israelske hærs vilkårlige og massive bombning i det forarmede Gaza siden den 27. december og det høje antal dræbte og sårede palæstinensere, er Israels sikkerhed mere end nogensinde truet. Truslen vil imidlertid komme indefra i form af moralsk forfald, når det langsomt går op for den israelske befolkning, at Israel har begået krigsforbrydelser mod den palæstinensiske civilbefolkning i Gaza.

Gaza er – med sine mere end 1,5 million indbyggere – ét af verdens fattigste og tættest befolkede områder. Og det er derfor ikke så mærkeligt at antallet af dræbte nu er på over 1100 og at antallet af sårede nu er på over 5000. Hvornår mon Israel har fået nok? Israels  topmoderne og intelligente missiler er trods alt ikke så smarte endda. De civile rammes i hundredvis. Især kvinder og børn er blevet hårdt ramt. Men Israels regering og generalerne har stadig ikke fået nok.

Hvornår mon du får nok?

For det udsigtsløse er jo, at Israel aldrig vil opnå sine mål, nemlig forestillingen om udslettelsen af Hamas. Israel nåede heller ikke sine mål i sommeren 2006 da overgrebet mod Libanon fandt sted med en krig som varede i 33 dage og hvor målet var at udslette Hizbollah.  Her tabte Israel militært og moralsk: Hizbollah blev ikke besejret og moralsk blev Israel afsløret som en krigsherre, der uden tøven brød alle konventioner.  Det samme er for længst sket i forbindelse med felttoget mod Gaza: Alt for mange civile er blevet dræbt, alt for mange er blevet såret –  og de materielle skader er uoverskuelige.

Situationen for den palæstinensiske civilbefolkning i Gaza kan kun beskrives som katastrofal ifølge de få internationale humanitære organisationer som befinder sig i Gaza. Israel fortsætter uden skrupler med at forhindre internationale hjælpeorganisationer og, på trods af den israelske højesterets kendelse om det modsatte, ikke mindst verdenspressen i at komme ind i Gaza. Dette kan kun ses som et helt bevidst forsøg fra Israels side på at hindre, at verden får mulighed for selv at vurdere, hvad der er sket Gaza. Selv at interviewe ofrene, selv at filme ødelæggelserne, selv at stykke den større historie sammen. Men når det sker om forhåbentligt ikke så lang tid, så vil det være for sent for endnu flere palæstinensiske kvinder og børn. Og ikke mindst vil det være for sent at redde  infrastrukturen, som er blevet bombet gang på gang af Israel gennem de sidste syv år. Dette gælder også infrastruktur- og humanitære projekter som Danmark og EU har betalt for gennem årene. Allerede nu er der røster fremme om, at Danmark bør rejse en erstatningssag over for Israel – en sag som nogen juridiske eksperter på området mener, Danmark vil have en reel chance for at vinde.

Mon du er indstillet på at forsøge at vinde den sag?

Dine udtalelser på det sidste synes at tyde på, at det langt fra er tilfældet. Tværtimod har du erklæret din støtte og fulde opbakning til Israel og ikke mindst din klare forståelse for, at landet agerer som det gør. At de voldsomme angreb godt kan forsvares, når de ses i lyset af Israels ret til at forsvare sig selv Det skal ikke være nogen hemmelighed,  at Dansk Palæstinensisk Venskabsforening  på ingen måde har forståelse for statsministerens erklærede støtte og opbakning til Israel og finder den ude af proportioner med virkeligheden – en virkelighed som andre europæiske landes ledere har forholdt sig anderledes kritisk overfor.

Det er i den forbindelse værd at gøre statsministeren opmærksom på følgende:

– statsministerens gentagne støtte til Israel især under de nuværende massive overgreb mod de civile palæstinensere i Gaza er at træde på følelserne hos de ca. 25.000 danskere med palæstinensisk baggrund,  hos danskere med arabisk og muslimsk baggrund og hos de tusinder af danskere der anser Israels uansvarlig fremfærd for en forbrydelse der skal og må fordømmes og retsforfølges. Samtidig kan det næppe komme bag på statsministeren når han erfarer, at hans udtalelser hurtigt bliver refereret i de arabiske  medier med klare potentielt  katastrofale følger for Danmarks i forvejen blakkede ry og anseelse i Mellemøsten. Et ry som jeg personligt med en vis held både herhjemme og i Mellemøsten har været med til at kæmpe for at forbedre og vende i en positiv retning igennem de sidste par år.

– Israel har bombet bygninger hvor de få journalister med forbindelse til de arabiske og vestlige medier har opholdt sig. De israelske bombeangreb har desuden ramt 17 moskeer, adskillige mobile og faste kliniker, et universitet, FN-skoler mv. Og senest har Israel ramt FNs hovedkvarter i Gaza (UNRWA) og hovedkvarteret for Røde Halv Måne. Det kan ikke være statsministeren ubekendt, at Israel har kendt den nøjagtige placering af disse bygninger og at disse ikke på nogen måde kan udgøre legitime bombemål.

– Israels brug af våbentyper som det ifølge internationale aftaler og konventioner er forbudt at bruge i tætbefolkede område som Gaza. Og desuden våbentyper, som det slet ikke er lovligt at anvende. Jeg er ikke i tvivl om, at statsministeren er opmærksom på, at samtlige internationale medier især i den seneste uges tid har beskæftiget sig med netop Israels brug af våbentyper, der fx  brænder sig fast til kroppen og er svære at slukke (fosforbomber) og de berygtede nye D.I.M.E.-bomber, hvis virkning har fået bl.a. erfarne norske læger til at fortvivle. Især børn og civile har været hårdt ramt.

– Israels brud på de mest elementære internationale humanitære love, der giver sårede i den civile befolkning ret til at modtage læge- og anden hjælp blevet fyldigt dokumenteret. Således vil jeg gøre statsministeren opmærksom på følgende citat fra DRs tekst- tv torsdag den 8. januar med overskriften Røde Kors i Chok over sårede i Gaza:” Røde Kors medarbejdere er chokerede over synet af ødelæggelserne efter de israelske bombninger i weekenden i et boligområde i Gaza By. Angrebet kostede flere kvinder og børn livet. For første gang fik hjælpearbejderne i aftes kortvarigt lov til at komme ind i området. Røde Kors nåede at sende 30 nødlidende på sygehus, før tilladelsen til at hjælpe blev inddraget. Hjælpearbejderne fandt blandt andre fire små børn, der sad ved siden af deres døde mødre. Børnene var så svækkede, at de ikke kunne stå op, fordi de hverken havde fået vådt eller tørt”.

Selv du, som er ven af Israel, kan vel ikke, som din forgænger Uffe Ellemann-Jensen heller ikke har kunnet,  se bort fra det umenneskelige i Israels handlinger. Og netop Israel der ynder at kalde sig for et demokrati og endda kalder sig for Mellemøstens eneste demokrati. Jeg kan ikke forestille mig hvad statsministeren ville have ment om denne form for statsterror, hvis det var udført af et andet land. Eller endnu bedre; hvis det havde forholdt sig omvendt! Hvis nu palæstinenserne havde påberåbte sig retten til at forsvare sig mod primitive raketter fra Israel og havde iværksat et altomfattende angreb med massive bombning af Tel Aviv og med samme lidelser for israelske civile som dem palæstinenserne i Gaza i disse dage oplever!

Netop du,  statsminister, der valgte at gå i krig mod Irak alene på mistanken om tilstedeværelsen af de ikke-eksisterende herostratisk berømte masseødelæggelsesvåben. Netop du, der uden tvivl sidder inde med fakta om, hvad Israel har udrettet mod den palæstinensiske civilbefolkning i Gaza. Netop du vælger du at se bort fra alle disse fakta og slutter op om de få stemmer i verden der fortsat uden forbehold støtter Israel. Snart er der kun dig og den snart afgående amerikanske præsident Georg Bush tilbage, i koret der hylder verdens eneste hær med en stat. Skulle denne situation på et tidspunkt ikke bekomme dig vel, så skal du vide, at Dansk Palæstinensisk Venskabsforening hellere end gerne vil  berige statsministeren med fakta hentet fra israelske menneskerettighedsorganisationers og internationale humanitære hjælpeorganisationers beretninger om og undersøgelser af omfanget af ødelæggelser i det i forvejen meget fattige Gaza.

Statsministeren kan også tage følgende med i sine overvejelser:

– den 06.01.09 bragte jp.dk en artikel under overskriften;  Israel: Se os bombe. Den velresearchede artikel beretter om,  hvorledes den israelske hær gang på gang har vist videooptagelser taget fra luften som bevis på de mål der bombes. Artiklen bygger på en sag som Dansk Palæstinensiske Venskabsforening gjorde Danmarks Radio opmærksom på allerede i den første uge for overgrebet mod Gaza. Det blev bragt på DRs tekst-tv den 5. januar. Israel viser på videoen på tredje døgn for overgrebet en luftfotooptagelse af, hvorledes de bomber en lastbil hvorpå palæstinensere – ifølge israelerne – læsser raketter. Det blev et døgn efter dokumenteret af blandt andre den israelske menneskerettighedsorganisationen B`Tsalem, at det drejede sig om iltflasker der bruges på hospitaler og værksteder.

– den 09.01.o9 bringer TV2 nyhederne.dk en artikel under overskriften: FN: Israel bomber et fyldt hus.   Artiklen fortæller følgende: ”FN citerer flere øjenvidner for, at israelske styrker 4. januar først evakuerede omkring 110 palæstinensere ind i et hus, som de blot et døgn senere gentagne gange bombarderede, så cirka 30 mennesker mistede livet…angrebet skete i Saitun, hvor Røde Kors-medarbejdere onsdag blandt andet fandt to døde kvinder omgivet af fire udsultede og udmattede børn, efter at Røde Kors i fire dage var blevet nægtet adgang til området

– den 14.1.09 kunne vi læse på TV2 nyhderne.dk følgende: Israel kan ende for domstol i Haag:” Der er mulighed for, at Den Internatio­nale Domstol i Haag tager det israel­ske militære indtog i Gazastriben op, fordi det er en krænkelse af Folkeretten. Richard Falk, FNs særlige rapportør om de palæstinensiske områder, siger til avisen The Guardian, at der findes et “velfunderet synspunkt” om, at både Israels indledende luftangreb og tak­tikken siden da er “grove overtrædel­ser af FN-pagten, Genevekonventioner­ne, folkeretten og internationale humanitære bestemmelser…Falk erindrer om, at Israel som besættelsesmagt i Gaza har et særligt ansvar. Han kritiserer blokaden af humanitær støtte og ødelæggelsen af infrastrukturen, som afskærer palæstinenserne i Gaza fra adgangen til mad og brændstof… En kilde i det britiske udenrigsministerium bekræfter over for The Guardian, at den britiske regering vil overveje at støtte et forslag i Generalforsamlingen om at lade Den Internationale Domstol se på Israels fremfærd”.

Eksemplerne er legio. Om det er fra de danske medier som tilfældet ovenfor eller fra udenlandske, vestlige – ikke arabiske – medier. Og det på trods af at det udenlandske pressekorps som ovenfor nævnt fortsat er forment adgang til Gaza. Tænk hvis vestlige nyhedsmedier frit kunne rapportere om de uhyrligheder, der begås mod palæstinenserne i Gaza og sandheden om det reelle israelske overgreb kom ud til verdenssamfundet. Så ville uligeværdigheden i krigsførelsen og i de menneskelige lidelser fremstå klart og tydeligt – og presset på Israel og dermed også politikerne vokse – også på de danske politikere, der i dag er så uforbeholdne i deres støtte.

 Måske skulle statsministeren  overveje sin  støtte til et Israel, som før eller siden vil blive stillet til regnskab for sine forbrydelser mod det palæstinensiske folk i blandt andet Det Internationale Domstol i Haag  (jeg kan forsikre statsministeren om, at anklagerne mod Israel kommer inden for en overskuelig fremtid – også i Danmark).

Baserer statsministeren sin utvetydige støtte til Israel på forestillingen om, at Israel udelukkende er ude i et selvforsvarsærinde, så lad mig gøre statsministeren opmærksom på en fremragende artikel skrevet af den tidligere amerikanske præsident Jimmy Carter i Washington Post, torsdag den 8. januar. I artiklen redegør Carter for, hvorledes  Israel  brød våbenhvilen allerede den 4. november og dermed ikke kan siges at være ude i et selvforsvarsanliggende isoleret set.

Israel har bevist valgt en optrapningsstrategi for at lovliggøre overgrebet mod Gaza over for verdenssamfundet.

Desuden vil jeg også gøre statsministeren opmærksom på, at Hamas ikke opsagde våbenhvilen uden videre. Ledelsen i Hamas krævede, at Israel i en nye aftale skal tvinges til at åbne grænserne til Gaza eftersom Israels udsultningspolitik i de sidste 1½ år bla. har medført udbredt sult og underernæring og dybere fattigdom. Mere end 250 syge palæstinensere er døde pga manglende mulighed for behandling, skoler og hospitaler har ikke fungeret optimalt. Endelig er det værd at nævne, at blokaden fik alle palæstinensere i Gaza til at stå sammen – fra Fatah til Hamas. Desværre insisterede Israel på at aftalen skulle fornyes uden ”genforhandling”. Et synspunkt som ingen palæstinensere har forståelse for eller kan støtte.

Som statsministeren uden tvivl må vide, så er alene belejringen af Gaza og den umenneskelige blokade som har ramt de 1.5 million palæstinensere i Gaza en krigserklæring i sig selv. Den israelske besættelse har systematisk ødelagt det palæstinensiske samfund. Den israelske hær har gennem årene dræbt og lemlæstet tusindvis af palæstinensiske børn, unge og ældre. Derudover har den israelske besættelsesmagt ødelagt palæstinensernes økonomi og mulighed for at opbygge en normal tilværelse.

Det er helt afgørende for en levedygtig palæstinensisk stat, at bosættelserne på Vestbredden herunder  i Østjerusalem rømmes. Ud over at være i strid med Folkeretten – efter samtlige EU-landes opfattelse – betyder de mere end 200 israelske lokaliteter med egne veje og infrastruktur, militærinstallationer m.v. en total fragmentering af det palæstinensiske samfund. Derudover beslaglægger bosætterne de vand- og jordressourcer som palæstinenserne har hårdt brug for.

Israels ugerninger – ikke alene i Gaza – men også på Vestbredden – tyder bestemt ikke på en fredsvilje som de israelske ledere har haft så travlt med at synge om i de sidste nogle år.

Vi ser det som en nødvendighed, at EUs rolle styrkes i forhold til USAs når det gælder løsning af Mellemøstkonflikten. EU er ikke ”ligegyldig” som de israelske ledere gentagne gange har proklameret. Det er endnu en arrogant holdning fra Israels side, når vi tager i betragtning, at to tredjedele af Israels handel med omverdenen er med EU landene.

Til sidst vil jeg gerne om nødvendigt berolige statsministeren:  i Gaza er der ingen flygtningeproblemer som følge af det israelske overgreb. For ingen palæstinenser kan flygte (end ikke ud i havet, hvori en del israelere måske helst se dem forsvinde). Palæstinenserne i Gaza har nemlig ingen steder at flygte hen til. For som bekendt kan ingen forlade et fængsel. Og slet ikke, når det drejer sig om verdens største og mest sikre friluftsfængsel som Gaza er.

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening anser det for nødvendigt, at Danmark – i stedet for den uforbeholdne opbakning til Israel –  alene og sammen med EU får Israel til at leve op til sine internationale forpligtelser som  besættelsesmagt. Derudover skal Danmark og EU overfor Israel understrege,  den internationale konsensus, der eksisterer vedr. oprettelsen af en levedygtig og sammenhængende palæstinensisk stat snart gøres til virkelighed

På vegne af Dansk Palæstinensisk Venskabsforening, appellerer jeg til dig, Anders Fogh Rasmussen om at tage din helhjertede støtte og opbakning til Israel op til overvejelse.

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening vil med glæde forsyne statsministeren med fakta og informationer, der kan hjælpe med at nuancere statsministerens syn og mening om konflikten.

Israels sikkerhed kan ikke skabes på bekostning af palæstinensernes berøvede frihed.

Israelernes sikkerhed kan heller ikke skabes på ruinerne af palæstinensernes liv.

Med venlig hilsen

Fathi El-AbedLandsformandDansk Palæstinensisk Venskabsforening

Comments are closed.