Ikke bare land – men også levedygtighed!

Jeff Halper

Ikke bare land – men også levedygtighed!

Fælden i Israels generøse tilbud fra Jeriko

Af Jeff Halper, 8. august 2007

På papiret er overskrifterne lovende – ja endda gribende. Ved deres møde i Jeriko sagde Premiereminister Ehud Olmert til lederen af det palæstinensiske selvstyre Mahmoud Abbas at han ville presse på for etableringen af en palæstinensisk stat ”hurtigst muligt” som skulle omfatte ”det, der svarer til 100% af områderne, der blev besat i 1967”. Palæstinenserne skulle alene afstå 5% af Vestbredden i bytte for tilsvarende områder. Med andre ord: Israel ville trække sig ud af 95,6 % af Vestbredden og Gaza – selvom det er usikkert om Olmert også inkluderede Østjerusalem.

Det ligner endnu et ”generøst tilbud”, som palæstinenserne umuligt kan afvise. ”Målet er at opnå den amerikanske præsident Bush´ vision om to stater til to folk, der lever side om side i sikkerhed og fred på grundlag af køreplanen” sagde Olmert og tilføjede: ”Vi ønsker at opnå dette hurtigst muligt”.

Hvad kan der være galt med sådan en plan? Jo, djævlen gemmer sig, som vi alle ved, i detaljen. Emnet er ikke en palæstinensisk stat svarende til 100 % af de besatte områder (som jo udgør 22 % af det historiske Palæstina), men, som køreplanen nærmere angiver, en levedygtig og absolut suveræn palæstinensisk stat – plus, må vi tilføje, løsning af flygtningespørgsmålet som ikke kan fejes under gulvtæppet. Hvor er fælden i dette? Hvilke detaljer vedrørende suverænitet og levedygtighed skal vi bide mærke i, før vi modtager dette nye generøse tilbud med åbne arme?

Suverænitet

Fundamentet for forhandlinger, siger Olmert, ”vil fortsat være køreplanen, som begge parter accepterer..” Dette er i almindelighed sandt, men med et par store advarsler. Fase II i køreplanen er det palæstinensiske mareridt, og de har konstant forsøgt at få den fjernet. Denne fase forudsætter en midlertidig palæstinensisk stat med ”foreløbige grænser”.

De frygter, at hvis alt så er fredeligt, og Israel kan erklære, at der eksisterer en palæstinensisk stat, at besættelsen er slut, hvem vil så garantere at processen omkring køreplanen vil gå videre til fase III, hvor den endelige status og de vanskelige detaljer herom skal forhandles og en virkelig palæstinensisk stat skal opstå?

Deres frygt er ikke grundløs – og dette kan være fælden. Israel anser deres egne 14 forbehold for at være en integreret del af køreplanen. Reservation nummer 5 siger:

”Den midlertidige stat vil have foreløbige grænser, visse aspekter af suverænitet, være fuldstændigt afvæbnet, være uden ret til at indgå forsvarsalliancer eller militære samarbejder, og Israel har kontrol med al ind- og udførsel af varer og personer, såvel som fuld kontrol med luftrum og elektromagnetiske aktiviteter.”

Læs det lige igen og prøv at sammenholde det med palæstinensisk suverænitet. Tzipi Livni har i månedsvis arbejdet på det, hun kalder ”Det israelske initiativ for en to-stats løsning”, netop baseret på at erstatte fase I i køreplanen med fase II. Rice har udtalt, at Bush administrationen vil arbejde for en midlertidig palæstinensisk stat og overlade detaljerne til den næste amerikanske præsident.

En stat er ikke suveræn uden grænser. Hertil skal lægges problemet vedrørende midlertidighed. Har Olmert tænkt sig at give palæstinenserne en ubevogtet grænse til Jordan? Hvis Israel insisterer på at kontrollere grænsen eller hvis Jordan-floden er en del af de 5 %, er der ikke en palæstinensisk stat, – selv hvis de får hele området.

Levedygtighed

Israel kan sagtens overgive 95 % af Vestbredden og stadigvæk beholde den fulde kontrol over palæstinensiske bantustans uden levedygtig økonomi. Hvis Israel insisterer på at kontrollere grænserne og nægter palæstinenserne fri bevægelighed for varer og personer, vil en palæstinensisk stat ikke være levedygtig. Hvis de 5 % palæstinenserne skal afgive indeholder en korridor gennem Vestbredden, eller hvis Israel fastholder at de vil beholde Maaleh Adumim med dens ”E1”-korridor til Jerusalem, og derved ødelægger områdets helhed, vil den ikke være levedygtig. Hvis det betyder israelsk kontrol med vandressourcer, er den ikke levedygtig. Hvis Jerusalem ikke er en politisk, geografisk og økonomisk integreret del af en palæstinensiske stat – og jeg vil vædde på, at Jerusalem er udenfor de 95 % – så er der ikke en levedygtig palæstinensisk stat. Ifølge Verdensbanken udgør Jerusalem 40 % af den palæstinensiske økonomi, fordi turisme er deres største potentielle industri.

Forskellen på en virkelig suveræn og levedygtig palæstinensisk stat og bantustans er ganske få procent strategisk land. Israel har bygget sin magt over området gennem ”facts on the ground” – et netværk af kontrol! Kun ved at udvise grundig opmærksomhed for detaljen vil vi kunne forhindre Olmert og Rice, støttet af Bush og Blair i at forfine et permanent apartheid-regime under dække af en to-stats løsning.

Det ville være utroligt nyttigt, hvis de palæstinensiske ledere åbent ville fremlægge deres bekymringer vedrørende suverænitet og levedygtighed i stedet for at overlade Olmert scenen uden konkurrence, så han alene kan fremlægge sin PR og sit spin, som vil sætte palæstinenserne i defensiven. Manglen på en stærk officiel palæstinensisk stemme er ikke bare mærkværdig. Den svækker muligheden for alle os ikke-palæstinensere for at argumentere effektivt for en retfærdig fred. Israel regner med palæstinensisk afvisning af det, de præsenterer som et meget generøst tilbud. Palæstinenserne afviser disse planer af gode og tungvejende grunde, men de lægger dem aldrig frem, og efterlader dermed offentligheden med det indtryk, at Israel virkelig ikke har en ”partner for fred”. Det skal ændres – og hastigt!

Vil det være for meget i samme åndedrag at forlange at palæstinenserne fremlægger deres egen plan og dermed sætter Israel i defensiven? I mellemtiden vil vi israelere for en retfærdig fred fortsætte med at overvåge djævlen i detaljen.

Oversat fra engelsk for DPV af Pernille Frahm.

Comments are closed.