Bil’in-traktor stadig konfiskeret – eksempel på israelsk “retsudøvelse”

International Solidarity Movement(ISM)’s Mediegruppe, ISM

Bil’in-traktor stadig konfiskeret – eksempel på israelsk “retsudøvelse”

International Solidarity Movement(ISM)’s Mediegruppe 31.05.2007

Den Israelske Civiladministration (den administrative gren af det militære styre på Vestbredden) kræver 5.428 Shekel ($ 1.357) til dækning af udgifterne i forbindelse med bugseringen af den traktor, som de tirsdag 29.05.2007 konfiskerede fra bønderne i Bil’in, til militærbasen i bosættelsen Beit El.

Traktoren blev konfiskeret, da den afdækkede en illegal infrastruktur nedgravet i den palæstinensiske enklave i bosættelsen Matityahu Mizrach. Derudover kræver de israelske myndigheder, at traktorføreren og Mohammad Khatib fra Bil’in-komitéen mod Muren og Bosættelserne, som lejede traktoren skal have deres forhold undersøgt af politiet og at de hver især skal fremlægge en underskrevet erklæring om, at de ikke igen vil anvende traktoren til arbejde på den palæstinensiske jord i enklaven. Indtil disse betingelser er opfyldt, vil den Israelske Civiladministration fortsat tilbageholde den konfiskerede traktor på militærbasen.

Tirsdag 29.05.2007 kom indbyggere fra Bil’in, ledsaget af israelske fredsaktivister for at hævde deres ret til at arbejde på jorden i en af enklaverne. Israelske fredsaktivister optog på film, da bønderne fra Bil’in begyndte at pløje jorden med en traktor, der var blevet bragt fra Israel fordi Bil’ins egen traktor ikke får lov at komme igennem porten i hegnet, trods det at retten til at udføre landbrugsarbejde er blevet godkendt af den Israelske Højesteret.

Der blev hurtigt blotlagt et spildevandsafløb, som havde været dækket af jord og murbrokker. Ploven stødte mod et rør, der førte hen til afløbet og forårsagede en læk. Chefen for sikkerhedstjenesten i Modiin Elite kom til stede og informerede de tilstedeværende om, at de øjeblikkeligt skulle stoppe arbejdet i enklaven og sagde, at et sådant arbejde var “livstruende” på grund af underjordiske elektriske kabler, der med elektriske stød kunne dræbe bønder, der anvendte standardmodeller af landbrugsredskaber.

Efter denne advarsel indstillede Bil’in-boerne straks arbejdet, men der kom snart militærstyrker til stede og erklærede området for at være en lukket militær zone og konfiskerede traktoren, fordi den var blevet anvendt til at udføre udviklingsarbejde uden tilladelse.

Fra 2000 til 2006 blev der bygget hundreder af boliger i Matityahu East uden tilladelser og med myndighedernes fulde viden og uden nogen hindring fra de israelske myndigheders side. Men da de palæstinensiske ejere af jorden får fat i en traktor til landbrugsformål, går den Civile Administration, private sikkerhedsvagter, politi og militær i løbet af få minutter sammen om at “håndhæve oven” og hævder, at palæstinenserne udfører udviklingsarbejde uden tilladelse.

Den Øverste Planlægningskommission, en afdeling af Civiladministrationen, fremlagde en overordnet plan for bosættelsen med det formål med tilbagevirkende kraft at lovliggøre “et storstilet illegalt byggeri” i Matityahu East, der var foretaget af ejendomsselskaberne Green Park og Kheftzeba.

I denne plan blev det med henblik på den jord, der blev anerkendt som privatejet palæstinensisk jord, bestemt at “på ethvert sted, hvor der foregåe byggeri eller bliver ændret ved formålsbeskrivelser i enklaven vil alle strukturer og efterladenskaber efter bygninger blive fjernet fra området og der vil blive tildækket med 40 cm jord…..uhindret adgang til enklaven vil blive tilladt….dette er en betingelse for at gøre denne plan gyldig”.

I januar 2007, på trods af indvendinger fra landsbyboerne i Bil’in, som bl. a. påpegede, at enklaverne ikke var blevet genoprettet og at der ej heller var sikret fri adgang til dem, blev den ny overordnede plan for Matityahu East vedtaget af den Øverste Kommission for Planlægning og Byggeri i Beit El.

I 1991 annekterede Israel 1.100 dunum(275 acres = 1.112.925 kvadratmeter) af Bil’ins jorder. Denne konfiskering blev begrundet med en reference til en gammel lov fra Osmanner-tiden, som tillod konfiskering af “ubenyttet” jord til statslige formål.

Samme år appellerede landsbyboerne til Højesteret. Retten godkendte størstedelen af konfiskeringen, men anerkendte, at disse jordlodder, der var tæt beplantede med oliventræer klart nok var i anvendelse. Disse jordlodder blev ikke konfiskeret, fordi Bil’in-boernes brug af dem demonstrerede deres ejerskab til dem.

Imidlertid, trods det at retten udtrykkeligt har godkendt, at disse jordlodder tilhører landsbyboerne i Bil’in, er de på en eller anden måde efterfølgende blevet til de omtalte enklaver.

Jorden blev overladt til to ejendomsselskaber “Heftziba” og “Green Park” efter at den var blevet konfiskeret af de israelske myndigheder. Dette følger et typisk mønster for udvidelse af bosættelser, hvorved palæstinensisk jord først erklæres for at være den israelske stats ejendom og til slut bliver fordelt til israeleres private anvendelse.

I 2000 blev Matityahu Mizrach opført uden tilladelse, ikke alene på jord, der vat blevet konfiskeret, men også på jord, som den israelske Højesteret havde anerkendt som privatejet palæstinensisk jord. Murens linjeføring i Bil’in blev fastlagt ikke blot for at beskytte besætterne i Matityahu Mizrach, men var udformet i overensstemmelse med den overordnede plan for bosættelsen med henblik på dens fremtidige udvidelse.

I januar 2006 udstedte den israelske Højesteret en midlertidig ordre i en appelsag (143/06) og fastfrøs byggeri og befolkning af bosættelsen Matityahu Mizrach efter den illegale opførelse af 42 boliger – 20 af dem uden nogen byggetilladelse og endnu 22 i henhold til illegale byggetilladelser udstedt af den lokale komité i Modiin Elite.

Den israelske Højesteret vil denne søndag påhøre appellen (1526/07), der er indgivet af Bil’ins indbyggere og Peace Now-bevægelsen imod beslutningen fra Civiladministrationens Øverste Planlægningskommission om med tilbagevirkende kraft at lovliggøre et ’storstilet illegalt byggeri’ i bosættelsers Matityahu East.

Næsten hele bosættelsen Matityahu East – hvor der planlægges opførelse af 2.772 boliger er beliggende på jord, der tilhører landsbyen Bil’in, vest for adskillelseshegnets nuværende linjeføring. Den nye bosættelse er hovedbegrundelsen for Hegnets linjeføring i Bil’in. Den israelske stat nedlægger påstand om, at Højesteret skal fjerne fastfrysningen af byggeri og tillade flere bosættere at flytte ind eftersom planen for bosættelsen blev godkendt af Den Øverste Kommission for Planlægning og Byggeri i Beit El.

Udover de 5.428 Shekel, der skal betales for at få frigjort den konfiskerede traktor, mister traktorens ejer hver dag hvor de israelske myndigheder tilbageholder traktoren adgang til sin hovedindtægtskilde. For at hjælpe Bil’in-komitéen mod Muren og Bosættelserne med at få frigjort traktoren og yde traktoreføreren erstatning beder vi jer overveje at sende en donation til ISM med angivelse af, at pengene er til dette formål.

Oversat fra engelsk for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg. Bogmærk permalinket.