Højtstående israelske rabbinere slår til lyd for folkemord
Ali Abunimah, Electronic Intifada, Live from Palestine 31.05.2007
I går skrev jeg en artikel med titlen “Israels rædselskabinet” om de åbenlyst morderiske udtalelser fremsat af israelske kabinetsministre. Netop som jeg sad og tænkte, at noget værre ikke kunne opdrives læste jeg i en artikel på The Jerusalem Post’s hjemmeside, at Israels forhenværende sefardiske overrabbiner Mordechai Eliyahu – en af de højest rangerende teokrater i den jødiske stat “fastslog, at der absolut ikke var noget moralsk forbud mod vilkårlige drab på civile under en muligt kommende massiv militær offensiv mod Gaza for at få stoppet raketaffyringerne.” (“Eliyahu går ind for at tæppebombe Gaza”, The Jerusalem Post 30.05.2007).
The Jerusalem Post berettede, at Mordechai Eliyahu konstaterede dette i et brev til den israelske premierminister Ehud Olmert med henvisning til bibelske tekststeder. Brevet blev publiceret i en ugejournal, der distribueres i synagoger over hele Israel. I beretningen står at læse ”Ifølge jødisk krigsetik, skrev Eliyahu, gøres en hel by ansvarlig for individers umoralske adfærd. I Gaza er hele befolkningen ansvarlig, fordi den intet gør for at stoppe affyringerne af Qassam-raketter”.
Eliyahus søn, Shmuel Eliyahu, der selv er rabbiner i Safad, udbyggede sin faders kommentar og sagde: “Hvis de ikke stopper efter, at vi har dræbt 100, så må vi dræbe 1.000”. Han tilføjede: “Og hvis de ikke stopper efter 1.000, så må vi dræbe 10.000. Hvis de stadig ikke stopper
Så må vi dræbe 100.000, endog 1.000.000. Hvad som helst der er nødvendigt for at få dem til at stoppe”.
Denne slags folkemordsagtige had til palæstinenserne er ikke usædvanligt i Israel. Hvad der plejede at være usædvanligt, var at det blev sagt så skamløst og utilsløret. Vi er jo ikke i tvivl om, hvad der ville ske, hvis en muslimsk eller palæstinensisk religiøs skikkelse fremkom med en sådan udtalelse.
Vi så den internationale opstandelse da Irans præsident Ahmadinejad angiveligt fremkom med udtalelser, der opfordrede til at udslette Israel.
Vil alle de EU-repræsentanter, der for at tage sig godt i offentlighedens øjne fordømte Ahmadinejad tage lige så skarpt og offentligt afstand fra
Israels forhenværende overrabbiner? Vil de kræve, at Olmert offentligt tager afstand fra Eliyahus brev til ham?
En muslim, der fremsatte sådanne udtalelser om jøder ville helt afgjort blive udelukket fra at kunne rejse til USA og kunne risikere at enden i Guantánamo for meget mindre.
Ifølge Konventionen om Forebyggelse og Afstraffelse af Forbrydelsen Folkemord, der blev indført lige efter den nazistiske Holocaust er “direkte og offentlig tilskyndelse til at begå folkemord” en strafbar handling. Man kan jo spekulere over, hvorvidt FN’s Sikkerhedsråd, som oprettede et internationalt tribunal for at undersøge drabet på én person i Libanon overhovedet vil være opmærksom på de vilkårlige statsligt og teokratisk sanktionerede massakrer på palæstinensere, som begås af Israel.
Vil Hillary Clinton, som fortsætter med at bagvaske palæstinensiske skolebørn med løgnen om, at de læser om “had” i deres skolebøger, eller nogen af vore andre leflende kandidater, holde et øjebliks pause fra lovprisningerne af Israel for at fordømme Eliyahus udtalelse? Hvad med Oprah Winfrey, som på invitation fra Elie Wiesel står over for at tage på “solidaritets”-besøg i Israel?
Det ser ikke ud til, at der er nogen moralske hæmninger tilbage i Israel. Det er ret og rimeligt, at et sådant regime bliver isoleret af boykot, tilbagetrækning af investeringer og sanktioner indtil det afstår fra sin racistiske – og potentielt folkemorderiske – praksis.
Det må hilses med glæde, at stadig flere enkeltpersoner og organisationer forstår dette: I går stemte et overvældende flertal i Storbritanniens University and College Union for at boykotte akademiske institutioner i Israel.
I dag bekendtgjorde UNISON, Storbritanniens største faglige sammenslutning for offentligt ansatte, at den vil stemme om lignende forslag på sin næste kongres. Alt mens Israels rædselskabinet vokser, så vokser også den bevægelse, der vender sig imod det. Deri er der et stort håb.
Ali Abunimah er grundlæggende medlem af The Electronic Intifada og forfatter til bogen One Country: A Bold Proposal to End the Israeli-Palestinian Impasse.
Oversat fra engelsk for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen