Helt ude af proportioner

Palestinian Center for Human Rigets

Helt ude af proportioner

PCHR www.pchrgaza.org – Palestinian Center for Human Rights 05.08.2006

P R E S S E M E D D E L E L S E

OPTRAPNING AF ISRAELSKE KRIGSFORBRYDEL- SER I GAZA-STRIBEN: Antallet af dødsofre for aggressionen i Rafah når op på 16, deriblandt 10 civile, fire af dem børn; 39 sårede, deraf 13 børn; ødelagt ejendom; og to huse bombet i Gaza by___

Antallet af dødsofre for krigsforbrydelser begået for tredje dag i træk af Israelske Besættelsesstyrker (IBS) i Rafah er steget til 16, deriblandt 10 civile (fire af dem børn). Et af ofrene var en tre dage gammel pige, der faldt ud af sin moders arne, da hun flygtede fra IBS.

To af de andre dræbte børn var brødre. De blev dræbt og deres moder og en broder alvorligt såret, da de prøvede at flygte fra deres hus. Antallet af sårede er nået op på 39, deraf 13 børn og én kvinde. De blev alle såret af granatsplinter og brandsår og mange af dem er alvorligt sårede.

I timerne før daggry fredag 4. August 2006 bombede IBS-fly to civile huse i Gaza og ødelagde dem fuldstændigt. I begge tilfælde modtog ejerne på deres mobiltelefoner opkald fra den israelske efterretningstjeneste, som fortalte dem, at de skulle rømme husene, som

ville blive bombet. Advarslen kom blot 45 minutter før bombardementet.

Derudover fortsatte IBS-artilleri posteret langs Gaza-stribens østlige grænse sin vilkårlige granatbeskydning af beboelsesområder og landbrugsjord i forskellige dele af Gaza-striben, men især i den nordlige del.

PCHR er meget bekymret over, at posteringen af store IBS-troppeenheder øst for Rafah og bombardementerne af hele Gaza-striben vil kræve flere civile tab og ødelæggelse af civil ejendom; især fordi IBS i meget høj grad griber til magtanvendelse og bombardementer fra fly og tanks uden at skelne mellem civile og modstandsaktivister.

De vigtigste udviklinger i området siden PCHR’s seneste pressemeddelelse (# 82, udsendt 03.08.2006) har været:

* Ca. kl. 21:50 03.08.2006 affyrede et IBS-fly en raket mod en gruppe palæstinensiske modstandsaktivister i Tannour-kvarteret i El-Shoka. En af dem blev dræbt på stedet og en anden blev alvorligt såret. Det dræbte offer er Samir Abu Jazar (22 år). Hans sonderflængede krop forblev på bombetomten indtil næste dag, da det lykkedes for et palæstinensisk ambulancehold at hente liget.

* Kort efter midnat 04.08.2006 flygtede palæstinensiske civile fra deres hjem i El-Shoka på grund af IBS’s intense beskydning med granater. Den tre dage gamle pige Shahd Saleh El-Sheikh faldt ud af sin moders arme og fik nogle slag og indre blødninger. Hun blev erklæret død på Mohammad Yousef El-Najjar Hospitalet. Dødsårsagen var indre blødninger og læsioner.

*Omtrent samtidigt kastede et IBS-fly en bombe mod en beboelsesejendom i den tæt befolkede Beach-flygtningelejr i Gaza by. Étplanshuset, der var bolig for en familie på seks personer blev ramt af en fuldtræffer og blev ødelagt. Det tilhørte Omar Arafat El-Khatib, som er aktivist i Islamic Jihad. Den israelske efterretningstjeneste advarede ham om bombningen 10 minutter før kommandoaktionen fandt sted.

* Omkring kl. 01:00 fredag 04.08.2006 kastede et IBS-kampfly en bombe over et tre-etagers hus tilhørende Abdallah Mansour Abu Qeinas (70 år). Huset var beliggende i Jala’ Street i Gaza by. Det blev ødelagt og en række nærtliggende huse blev beskadiget. Husets ejer blev advaret om bombningen 45 minutter forud for kommandoaktionen

* Cirka kl. 06:30 fredag affyrede et IBS-fly en raket mod en gruppe palæstinensiske modstandsaktivister i Tannour-kvarteret i El-Shoka. Én af dem blev dræbt på, stedet og en anden alvorligt såret. Det dræbte offer er Isam Younis El-Bashiti (26 år). Efter angrebet forlod Ahmad Mohammad Shehwan (21 år) sit hus i området for at redde de sårede indendørs. IBS-tropper skød mod ham og ramte ham med to kugler i brystet. Han døde øjeblikkeligt.

* Omkring kl. 00:00 lørdag 05.08.2006 udvidede IBS området for deres aggressioner mod El-Shoka og rykkede frem mod kvartererne Tannour og Amer Project, omkring fire kilometer fra grænsen. IBS ødelagde fuldstændigt de tilbageværende dele af den Nationale Sikkerhedsstyrkes Sa’ad Sayel Barakker, som var blevet måludpeget under Al-Aqsa intifadaen. IBS tog opstilling omkring 600 meter fra Mohammad Yousef El-Najjar Hospitalet og skød vilkårligt ind i området.

* Omkring kl. 00:30 affyrede et IBS-fly en raket mod en gruppe civile, der prøvede at flygte fra deres huse i Tannour-kvarteret i El-Shoka. Raketten slog ned Oroba Street i kvarteret midt i en flygtende familie. To børn blev dræbt; deres moder og et andet af familiens børn blev alvorligt såret. De dræbte børn er: Ammar Raja El-Natour (17 år) og hans broder Kifah (15 år).

* Cirka kl. 02:00 affyrede et IBS-fly en raket mod en gruppe palæstinensiske modstandsaktivister i Tannour-kvarteret i El-Shoka. En af dem blev dræbt på stedet, da hans hoved blev revet løs fra kroppen. Hans navn er Mohammad Salah El-Khawaja (22 år). Nogle få minutter senere blev anden raket affyret mod en anden gruppe af områdets modstandsaktivister, og dræbte endnu en Af dem. Hans navn er Sharif Saber Ayyash (23 år). Han krop forblev på stedet i fire timer, før et palæstinensisk ambulancehold kunne samle liget op.

IBS’s vilkårlige beskydning med granater og anden ammunition i Rafah fik som resultat otte sårede palæstinensere, heraf seks børn. Således når antallet af sårede siden starten af IBS-aggressionerne op på 39, heraf 13 børn og 1 kvinde.

PCHR’s folk i området rapporterede, at IBS gennemførte kommandoaktioner mod en række huse øst for Rafah og arresterede syv palæstinensere. IBS tiltog sig en række huse omdannede dem til militære udposter for at beskytte deres tropper. Elektriciteten har været afbrudt i Rafah siden aggressionen startede. Endvidere har IBS stoppet transport mellem Rajah og Khan Yunis på Salah El-Deen Vejen.

Den pågående aggression har frembragt en barsk humanitær situation. Omkring 400 familier med 2560 medlemmer blev tvunget til at flygte fra deres hjem og søge tilflugt i nørdtilflugtsrum, som UNWRA har indrettet i to skoler.

PCHR fordømmer på det skarpeste IBS’s drab på civile i Gaza-striben og ødelæggelsen af deres ejendom. IBS’s magtanvendelse, der er helt ude af proportioner bringerne civiles liv i yderligere fare under disse operationer, der antager form af represalier mod og kollektiv afstraffelse af palæstinensere, hvilket er en overtrædelse af artikel 33 i den Fjerde Geneve-Konvention.

PCHR bekræfter, at vilkårlig aggression vil tilføje civile og civil ejendom skade. Den forudgående viden om, at disse angreb vil frembringe civile tab og ødelæggelse af deres ejendom, er en krænkelse af konventionen og en krigsforbrydelse ifølge den første tillægsprotokol til konventionen.

Efter PCHR’s opfattelse har selvtilfredsheden hos det internationale samfund og de Høje Konrtaherende Parter bag den Fjerde Geneve-Konvention og deres manglende evne til at tage virkningsfulde skridt til at sætte en stopper for israelske krigsforbrydelser, været til støtte og opmuntring for Israel i den fortsatte udøvelse af yderligere krigsforbrydelser mod civile palæstinensere.

USA’s juridiske dækken over Israel, som bevidst blokerer for udøvelsen af International Humanitær Lov, og Europas deltagelse i tavshedens sammensværgelse opmuntrer Israel til at fortsætte med uhindret at begå krigsforbrydelser og hæver det op over international lov.

PCHR minder de Høje Kontraherende Parter om

* deres forpligtelser ifølge konventionens artikel 1 til at sikre respekt for konventionen under alle omstændigheder

* deres forpligtelse ifølge Konventionens artikel 146 til at retsforfølge personer, der er mistænkte for at have begået alvorlige krænkelser af Konventionen og bemærker, at sådanne krænkelser er krigsforbrydelser ifølge artikel 147 som det er specificeret i den første tillægsprotokol til Konventionen.

– Slut –

Oversat for DPV fra engelsk af Karl Aage Angri Jacobsen

Dette indlæg blev udgivet i Demonstrationer, Gamle indlæg. Bogmærk permalinket.