Palæstinansiske gymnasieelever og lærere til Danmark

TG Palestine

Pressemeddelelse

Palæstinensiske gymnasieelever og deres lærere besøger danske gymnasier og HF-kurser 29.10 – 13.11.

I det danske medielandskab er begrebet Palæstina tæt forbundet med krise, konflikt og terrorisme. Dette besøg rummer en god anledning til at fastholde, at det palæstinensiske samfund også rummer en normalitet i form af et samfunds- og familieliv, der fungerer på trods af de vanskelige vilkår.

Delegationen består af fem unge i alderen 16-17 år og to af deres lærere. De kommer fra fire skoler i Bethlehem og én skole i Ramallah. Besøget er kommet i stand med støtte fra Folkekirkens Nødhjælp og GL, Gymnasieskolernes Lærerforening, der har taget initiativ til et samarbejdende netværk mellem de palæstinensiske skoler og danske gymnasier.

De palæstinensiske unge og deres lærere opholder sig ved Fyns HF i dagene fra 29.10 til 2.11. Derefter vil de besøge Thisted Gymnasium & HF 3.11 – 8.11, og endelig vil de opholde sig ved Christianshavns Gymnasium fra 9.11 – 13.11. Under opholdet ved de tre skoler vil palæstinenserne blive indkvarteret hos danske familier, og de vil deltage i skolehverdagen, samtidig med at de vil stifte bekendtskab med tre helt forskellige egne af Danmark.

Hensigten med opholdet er at give de unge et førstehånds indtryk af dansk skolekultur og samfundsliv, samtidig med at de danske skolers elever får mulighed for at opleve et direkte møde med den generation, der skal forme fremtidens palæstinensiske samfund.

Vi håber, repræsentanter for dansk presse vil benytte lejligheden til at kontakte de palæstinensiske unge under deres ophold i Danmark og dermed bidrage til at anlægge en utraditionel og oplysende synsvinkel på den palæstinensiske virkelighed.

Følgende lærere vil være ansvarlige for delegationens ophold ved de respektive skoler:

Ulla Lundberg, Fyns HF, 66123422, p-west@post8.tele.dk

Lis Ramberg Beyer, Christianshavns Gymnasium, 49145916, lis.cg@ci.kk.dk

Knud Holch Andersen, Thisted Gymnasium & HF, 97981648 eller 22951024, knud.holch@andersen.mail.dk

Comments are closed.