Dagbog Fra Palæstina – 2

Chamila Sten, DPV

Dagbog fra Palæstina – 2

Af Chamila Sten, Birzeit

Lørdag 22. Oktober

KæreAllesammen!

Desidste 4 dage har jeg rejst rundt i den sydlige del af Vestbredden med Marie,en veninde fra Danmark. Første stop var Jeriko, så Det Døde Havog til sidst krydsede jeg grænsen til Jordan, rejste til Amman ogvidere ned sydpå for igen, at krydse grænsen til Palæstina/Israel for, atforny mit visa.

Antikke ruiner fra Jeriko Fra Jeriko

Turentil Jeriko var utrolig smuk. Men, det var underligt, at køre på de forladteveje. Aftenen før jeg tog til Jeriko, blev 3 israelske bosættere dræbt. AlAqsa Martyrerne tog ansvaret. Derfor har israelerne nu besluttet, at palæstinenserneikke længere skal have lov til, at rejse i deres egne biler mellem deforskellige byer. Kun offentlig transport må benyttes og de truer med, at denneordning bliver permanent. Det er meningsløst, at de 3 israelske bosættere blevdræbt, men det er også meningsløst med kollektiv afstrafning. Så vejen tilJeriko var smuk og ensom.

Jerikoer et fantastisk sted. Her hersker en helt speciel atmosfære. Måske er detfordi Jeriko antages for, at vare verdens ældste by (11-8.000 år). Eller måskeer det fordi, der er fred i Jeriko. Siden 1994 har palæstinenserne kontrolleretområdet. Her er palæstinensisk lov og ret. Ved indgangen til Jeriko mødtejeg, for mit vedkommende, det første palæstinensiske ”check point”. Der eren verden til forskel fra de ”normale”

Israelskecheck points. Vi kørte igennem problemfrit. Et lille nik med hovedet frataxachaufføren er hvad man behøver for at komme ind til Jeriko. Nu taler jegselvfølgelig om folk som mig. Udlændinge i Palæstina. Turister, der kommer istore busser direkte fra den jødiske del af Jerusalem. Måske er det også enaf grundene til, at her er så roligt. Jeriko er en turistattraktion.Ubeskrivelig hellig og vigtig for den kristne verden. Så derfor er det jo en nødvendighedfor Israel, at her er fred. Hvad ville verden ellers tanke?

Jegforlader Jeriko med en underlig fornemmelse i maven. Når turisterne kommer herog oplever, at der her – officielt – er palæstinensisk kontrol og her erfredeligt, tror de mon så også, at det er sådan bare 50 km. væk i Ramallah?Er det mon derfor så mange mennesker lever uvidende om hvad der virkelig foregårhernede? Jeg ved det ikke. Men hvad jeg ved er, at de tusinde af turister derkommer her til Jeriko fra deres hoteller i den jødiske del af Jerusalem/ AlQuds ikke tager videre og sover en nat i Ramallah.

Israeler med palæstinensiske ansatte Israeleren og hans palæstinensiske ansatte

Jeger ikke specielt religiøs, men jeg kan ikke lade vare med at ønske, at Jesusville have lagt vejen forbi Ramallah, Nablus, Tulkarm, Hebron, Jenin osv. somhan gjorde det i Jeriko. Så ville situationen måske se bare lidt anderledesud.

Skiltet

Indenvi krydsede grænsen til Jordan nåede vi ned til Det døde Hav. Efter råd frapalæstinensiske venner besøger vi ikke den palæstinensiske side, men denIsraelske. Som en palæstinensisk ven sagde til mig ”det er mere frit på denanden side”. Jeg føler, at det er lidt dobbeltmoralsk af mig, men ved Det dødeHav på den israelske side finder vi et sted, der ejes af en israelsk mand, menhvor der også arbejder 4 palæstinensere. De lever sammen i fred og denneisraeler er en af de undtagelser der findes her og som også må nævnes og værdsættes.En af dem, der ved, at Palæstina eksisterer. Skiltet udenfor hans stedbeskriver meget godt hans attitude. Håbet om fredelig sameksistens dør aldrig.

Pågensyn!

Comments are closed.