Palæstinensiske jordejere tager kampen op

AP

Palæstinensiske jordejere tager kampen op

Israel beslaglagde Fatma Khalefs jord for fem år siden som sikkerhedszone for en jødisk bosættelse. Nu, hvor israelerne har trukket sig ud af Gaza, vil hun gerne have sine 50 acres igen.

Men Det Palæstinensiske Hjemmestyre har andre planer.

Det ønsker at bygge højhus-lejligheder, universiteter og nye landbrugsejendomme på ruinerne af de israelske bosættelser og siger, at jord, der er blevet eksproprieret af Israel ikke automatisk bliver givet tilbage til ejerne.

Da hendes ejendom blev taget, var Khalef ved at bygge et hus på den. Hun og hendes sønner ønsker nu at genoptage byggeriet, åbne en strand-restaurant og dyrke resten af jorden.

”Vi slap af med jøderne uden mén,” siger Khalef . ”Nu skal araberne ikke ta’ over.”

Genopbygningen af Gaza kan ikke komme i gang, før jord-krav som Khalefs er afgjort – en proces som først skal til at begynde og som kan tage måneder på grund af de komplicerede måder at registrere jord på, som blev indført under osmanner-styret før Første Verdenskrig.

”Vi har en plan om, at al den annekterede jord i Gaza skal anvendes til offentlige formål, til gavn for alle,” sagde den palæstinensiske leder Mahmoud Abbas for nylig.

Allerede før israelerne forlod Gaza, meddelte han, at regeringen ville tage kontrol med al det land og alle de værdier, som Israel efterlod.

Hans beslutning havde til formål at fjerne bekymringerne om, hvor vidt bosætter-jorden ville blive fordelt uretsmæssigt og de ældre regeringsmedlemmer skulle få personlige fordele ud af det.

Mange jordejere sværger at de vil kæmpe. Khalef, som er i 60’erne, truede med at skyde enhver embedsperson, som nærmer sig hendes oprindelige strandgrund: ”Ingen kan ta’ vores jord igen.”

Regeringen har ikke offentliggjort sin endelige plan endnu, men et skilt tværs henover Khalefs ejendom bekendtgør opførelsen af en fremtidig Gaza havn.

I løbet af 38 år har den israelske besættelsesmagt, de jødiske bosættelser, sikkerhedszoner og militære installationer i øvrigt dækket omkring 15 000 acres, eller 17 pct. af Gazastriben. Palæstinensiske embedsmænd vurderer, at mellem 4 og 9 pct. af dette landområde var privat ejet før Israel erobrede Gaza under 1967-krigen.

Ifølge myndighederne kan jordbesidderne fremkomme med deres krav når der er lavet et budget for opmålings-teams. Private jordbesiddere hvis landområder vil være nødvendige for udviklingen, vil senere blive tilbudt andre grundarealer eller kompensation, sagde Freih Abu Medein, direktør for de palæstinensiske grundejendoms-myndigheder.

Jordbesidderne kan komme med deres skøder og opmålere vil så udstykke parcellerne på de dynger af murbrokker, som ligger tilbage efter Israels nedrivning af de 21 bosættelser. En ministeriel komité vil høre på kravene, men domstole vil afgøre de endelige beslutninger.

Denne proces skulle allerede være begyndt, men er aldrig kommet i gang. Embedsmænd begrunder dette med at de mangler udstyr og ikke har et klart budget.

På samme tid har bevæbnede bander forlangt, at de får overleveret noget bosætter-jord som en belønning for at have udført angreb, som de påstår har drevet Israel ud.

Bevæbnede mænd har gentagne gange stormet de palæstinensiske grundejendoms-myndigheder for at forlange jord i de tidligere bosættelser. I et forsøg på at distancere sig selv fra dette kaos, har en ældre landopmåler hængt et skilt op udenfor sit kontor, hvorpå der står at læse: ”Ethvert krav på statsland skal afgøres af chefen.”

Registrering af jord blev introduceret i det af ottomanerne ( tyrkerne ) regerede område Palæstina, som bestod af det, der i dag er Israel, Vestbredden og Gaza – i midten af det 19.århundrede. Imidlertid var registreringen ikke komplet..

Nogle jordejere undgik den for at slippe for skatter og udarbejdelse af en tegning over grunden. I andre tilfælde var jorden ejet kollektivt af klaner eller landsbyer.

Kun jordkrav, der er baseret på registreringen vil komme i betragtning, sagde en ældre embedsmand, som forlangte anonymitet, fordi han ikke var autoriseret til at udtale sig om emnet. Han sagde, at nogen har prøvet at kræve offentligt land ved at forfalske dokumenter.

I andre tilfælde lever jordejere som flygtninge i andre lande og det står ikke klart, om de agter at returnere for at kræve deres jord tilbage.

Salah Abdel Shafi, konsulent for Verdensbanken vedrørende genopbygningen af Gaza, sagde at det kunne tage mellem tre og seks måneder at få afgjort alle land-krav.

”Man kan ikke gå i gang med nogen investeringer, før man har afgjort alle krav,” sagde han, idet han mindede om, at donor-landene ellers forventes at putte hundreder af millioner af dollars i Gazas genopbygning.

Han sagde, at han anbefalede et hurtigt arbejdende retssystem der kunne sætte fart i processen, men regeringen har ikke truffet en endelig beslutning. Det vides endnu ikke, hvor mange personer, der vil indgive krav.

Mange ejere vil ikke acceptere alternative parceller eller kompensation, idet de siger, at de har følelsesmæssig tilknytning til jorden eller frygter, at de vil blive underbetalt for områder, der er steget i værdi.

I en anden sag kræver Omar al-Duhair 10 acres som Israel beslaglagde for mange år siden for at udvide en sikkerhedszone rundt om Morag bosættelsen i det sydlige Gaza. Det palæstinensiske Hjemmestyre ønsker at bygge store beboelsesejendomme på ruinerne af bosættelsen ved hjælp af kapital fra Gulf staterne, og det forbliver indtil videre uklart om al-Duhairs jord vil blive annekteret.

Det skæggede stammemedlem siger, at han begravede 77 650 dollars under sit hus, før israelerne rev det ned. Lige efter, at de israelske tropper forlod Gaza, rejste al-Duhair et telt nær ved det sted, hvor han hus engang stod og blokerede vejen.

Fredag var han der endnu, ventende på at kræve sin jord tilbage.

Af Sarah El Deeb, Associated Press 30. september 2005

Comments are closed.