Gaza synker ned i vold igen!

The Jordan Times

Gaza synker ned i vold igen!

Af Hasan Abu Nimah

The Jordan Times, 5.10.05

Trods al optimistisk snak om udsigterne for Gaza efter de israelske bosætteres tilbagetrækning, er situationen hurtigt sunket ned i vold.

Dette var forudsigeligt, fordi der intet tegn var på, at det internationale samfund – især kvartetten – har nogen som helst hensigt om at forvandle begivenheden til at blive starten på køreplanen, hvilket medfører at volden udfylder tomheden, hvor en reel proces, som kunne udforme en total og endelig afslutning på den israelske besættelse, burde have været.

Angiveligvis ligger ansvaret for voldens udbrud på palæstinenserne. Delvist på Hamas, som affyrede raketter mod den israelske by Sderot, og delvist på PA og dets leder Mahmoud Abbas, for at forfejle opløsningen af ”terrorist” grupper, en forhåndsbetingelse fra Israel, Washington og kvartetten, på trods af, at det ikke indgår i køreplanen.

Det står klart at Hamas ledere fejlkalkulerede. De overspillede deres rolle i bosætternes tilbagetrækning fra Gaza.

Herved udstillede de PA´s manglende evne til at levere det, der forventes at være deres eksistensberettigelse, nemlig at befri landet for besætterne og føre palæstinenserne frem mod fuld selvstændighed.

Festlighederne i gaderne, hvor Hamas fremviste hele bredden af deres våbenarsenal, åbnede øjnene for organisationens formidable militære potentiale, og forøgede presset fra forkæmpere for fredsprocessen og PA til at eliminere ”illegale” våben fra de hænder, der fremviste dem, så trodsigt.

Indtil nu har PÅ fastholdt at intet vil foretage sig, der kan fremprovokere en palæstinensisk borgerkrig gennem at afvæbne Hamas med magt, som krævet af Washington og EU. PA har i ord støttet kravet om, at kun legale våben i hænderne på PA skulle accepteres.

Der er naturligvis en forskel på PA´s og Hamas´ våben. PA tager ingen skridt til at anvende deres våben til at beskytte dets folk mod israelske aggressioner og krigsforbrydelser.

Tværtimod var tanken bag PA at de skulle beskytte besætterne mod de besatte. Imidlertid anses Hamas af offentligheden for at være en fuldt legitim modstandsbevægelse, som vender våbnene mod undertrykkerne, trods det at mange med rette sætter spørgsmålstegn ved og kritiserer nogle af organisationens metoder.

I mens fortsætter Israel dets sædvanlige provokationer. På Vestbredden invaderer besættelses tropper fortsat landsbyer, udfører udenretlige henrettelser og arresterer hundreder af politiske aktivister.

Lige før voldsudbruddet i Gaza, angreb og dræbte israelske dødspatruljer 3 i den palæstinensiske by Tulkarem, i det de påstod, at de modsatte sig arrestation, som om arrestation hørte til det normale.

Israel har aldrig anerkendt den sandhed palæstinenserne har erkendt siden begyndelsen af året. Ethvert drab af denne type er blevet retfærdiggjort som selvforsvar eller et forsøg på at forhindre terrorangreb på israelske mål.

Og på trods af at dette i mange tilfælde beviseligt var usandt, accepterer det meste af omverdenen fortsat Israels forklaringer.

Hamas fejlberegninger gik præcist på forståelsen af den realitet at israelske provokationer uanset om de finder sted før eller efter palæstinensiske gengældelses aktioner har til hensigt at rette flere beskyldninger mod den palæstinensiske side. Hamas fejlede også da de ikke tog PA´s meget følsomme holdning med i deres overvejelser, ved at tiltrække sig yderligere opbakning på baggrund af PA´s svaghed og ubeslutsomhed.

Men værst af alt: Lederne i Hamas må have været blinde overfor åbenlyse facts: For det første at når israelernes afrejse giver modstandsbevægelsen frie hænder til at tage hævn, har den også givet Israel frie hænder til at slå voldsomt igen i Gaza, hvor der ikke længere er israelske bosættere eller soldater.

For det andet kan Hamas have troet at Israel ville tøve med at slå tilbage for nikke at ødelægge hvedebrødsdagene og den internationale goodwill, som rømningen af Gaza har skabt.

For at gøre situationen endnu værre peger alle anklager nu på Hamas. Ikke bare omverdenens men også PA anklager Hamas for at være skyld i eksplosionen, som dræbte 16 palæstinensere og sårede flere dusin under en parade, og for at provokere Israelsk hævn over de raketter palæstinensere affyrede mod Sderot.

Hamas´ reaktion på den israelske provokation var vand på den israelske regerings mølle. De er fuldt tilfredse med status quo og ønsker ikke genoptagelse af nogen som helst form for seriøs fredsproces. Der er heller ingen som helst tvivl om, at den hurtige Hamas deklaration om at de vil ophøre med alle angreb på Israel og fastholde våbenstilstanden yderligere har udstillet deres i forvejen sårbare position yderligere.

Dette har muligvis alt sammen været uundgåeligt. Ikke desto mindre uanset hvad Hamas har gjort eller ikke gjort i denne runde, ville Israel – som altid – have fortsat og optappet deres uhyrligheder indtil de som planlagt, havde fremprovokeret en palæstinensisk reaktion, had enten det drejede sig om raketter mod Sderot eller selvmordsbombere indenfor 1948-grænserne. Hamas burde have forstået Israel spil og undgået at falde i deres fælde.

Mod denne baggrund, vil Abbas i løbet af de næste 2 uger drage til Washington, hvor han vil blive konfronteret med yderligere pres på at afvæbne Hamas. Og når han med sikkerhed ikke vil være i stand til at opfylde dette krav, vil det sikre Israel yderligere undskyldninger og tilgivelser uanset, hvad Israel gør.

De israelske ledere har åbent erklæret, at de ønskede fredsprocessen nedfrosset i formaldehyd. Israels fuldtonede kampagne for at fuldende koloniseringen af de besatte områder, som Sharon erklærede fra FNs talerstol, og som ingen i kvartetten har mod til at stoppe, vil være langt fra nedfrosset.

Hvis dette var en leg og ikke blodig alvor, kunne Israel klart blive udråbt som vindere af denne runde og starte festen. Men det er hele regionens skæbne – inklusive Israels – og ikke en fodbold kamp, der er på spil. Uanset hvem, der har skylden, eller hvem, der fejlberegnede, vil en fastfrysning af situationen og frigørelse af israelske hænder i forhold til at yderligere kolonisere og udbygge, medføre at regionen atter omfattes af grusom vold.

Det er svært at forestille sig, at kvartetten ikke indser dette, hvilket gør deres inaktivitet og uvilje til at stå op overfor Israel endnu mere kritisabelt.

Oversat for Dansk Palæstinensisk Venskabsforening

Af Pernille Frahm.

Comments are closed.