En utilstrækkelig medicin

Haaretz

En utilstrækkelig medicin

Af Akive Eldar, Ha’arets 29. august 2005

Det skete hurtigere end endog ulykkesprofeterne havde forudsagt. Soldaterne have knapt nok forladt Dødens Stribe, mens verden stadig jublede over dem, der gennemførte tilbagetrækningen, da de Israelske Forsvarsstyrker begik et mord i Tulkarm og terrorister slog til i Be’er Shava; som om der intet var sket en uge forinden.

Den eneste forskel er, at højrefløjen anklager Ariel Sharon for at give ”dem” Gush Katif i stedet for Shimon Peres for at give ”dem” geværer – og venstrefløjen anklager endnu en gang palæstinenserne for ikke at gå glip af en lejlighed til at gå glip af en lejlighed – hvad ellers?

Alle har glemt, at planen for tilbagetrækningen var, og stadig er, et ensidigt skridt med det formål at afkorte Israels forsvarslinje på den sydlige grænse og fjerne 1.300.000 arabere fra det demografiske balanceregnskab.

Og Sharon gentager endnu en gang, at han i den overskuelige fremtid ikke har til hensigt at tage hul på den langt mere komplekse og vigtigere debat om Israels østlige grænse og om fremtiden for 97% af landets bosættere og Jerusalem.

De pessismistiske forudsigelser om hvordan palæstinenserne ville reagere under tilbagetrækningen holdt ikke stik. De eneste ofre, der mistede livet som følge af tilbagetrækningen, var de fire indbyggere i Shfaram, der blev myrdet af den jødiske terrorist Eden Natan Zada og de fire palæstinensiske arbejdere, der mistede livet for den jødiske bosætter Asher Weissgans hånd.

Den tilbageholdenhed, der blev udvist af Gazas indbyggere i den uge, da de Israelske Forsvarsstyrker måtte sætte al deres beslutsomhed og opfindsomhed ind i kampen mod jødiske lovbrydere, overraskede den israelske regering og det militære establishment. De vil ikke indse den snævre forbindelse mellem omfanget af den israelske besættelse og omfanget af palæstinensisk vold.

Lettelsen af byrden med at holde Gaza-striben besat – Israel opretholder stadig kontrol udefra – forbedrer mulighederne for at reducere omfanget af vold i samme omfang som opretholdelsen af besættelsen på Vestbredden bevirker, at endeløs vold vil udgå fra den østlige sektor.

Premierministerens erklæringer om, at han ikke har til hensigt at evakuere flere besættelser på Vestbredden, styrker Hamas’s påstande om, at formand for den Palæstinensiske Myndighed, Mahmoud Abbas’s sikkerhedsapparat tjener israelske interesser.

Hvis Sharons synspunkt er, at tilbagetrækningen fra Gaza-striben skal være det første og sidste initiativ fra hans side, så kan Vestbreddens indbyggere kun opfatte afslutningen på besættelsen af Gaza-striben som em model, der skal gentages.

Planen om at annektere område A1 til Jerusalem tilintetgør håbet om at Vestbredden står for tur snart efter Gaza-striben. Denne gang er der ikke tale om endnu nogle få illegale campingvogne, men snarere om en plan med det sigte at ekspropriere 1.600 dunams (400 acres) jord for at bygge et hegn rundt om Ma’aleh Adumim og en ny bydel, hvor der kommer til at bo 15.000 mennesker (næsten samme antal som i Ariel).

De moderater kræfter blandt palæstinenserne indser, at dette er en manøvre, der har til formål at afskære Jerusalem fra Vestbredden og blokere muligheden for at oprette en sammenhængende og fremkommelig palæstinensisk stat med hovedstad i Østjerusalem.

Hvad angår kampen mellem muslimer og jøder om Al-Quds (den Hellige By) og kontrollen over Haram al-Sharif (Tempelbjerget), er der intet der kan få Mahmoud Abbas’s politi til at angribe heltene fra Al-Aqsa.

Det er muligt at opnå sikkerhed, om end måske ikke fred, enten gennem en ensidig tilbagetrækning fra Vestbreddden i stil med tilbagetrækningen fra Gaza-striben; eller gennem at nå frem til en aftale om grænserne med vore naboer, som vi gjorde det i Sinai.

Sharon har ikke den fjerneste hensigt om en ensidig tilbagetrækning til den Grønne Linje og afviser urokkeligt at indgå i forhandlinger med Abbas om en permanent ordning på Vestbredden, for slet ikke at tale om Jerusalem.

Tilbagetrækningen fra Gaza-striben er en nødvendig men utilstrækkelig medicin for at forhindre en binational – hvis ikke binational-religiøs – virkelighed. En stat, hvor 40% af indbyggerne under statens kontrol ikke er jøder, kan ikke kaldes en jødisk stat.

Tilbagetrækningen fra Gaza-striben skaffede berettiget Sharon immunitet mod initiativer fra det ekstreme højre med det sigte at forpurre tilbagetrækningen af de civile og de soldater, der til ingen nytte risikerede livet.

Tiden hvor man kunne lade ham få sin vilje ham er forbi. Sharons gode gerninger vil tælle i hans favør, mens hans dårlige gerninger vil tælle på minussiden imod ham.

Oversat fra engelsk for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen

Comments are closed.