Moderate protestanter udfordrer Israel-lobbyen

Antiwar.com

Moderate protestanter udfordrer Israel-lobbyen

fra www.antiwar.com

Den Presbyterianske Kirke (PC) blev for nylig genstand for kritik på

grund af sin beslutning om anvende en menneskerettighedstaktik på vegne af palæstinenserne, som den engang brugte for at opmuntre til racemæssige reformer i apartheidens Sydafrika:

Processen for frigørelse fra økonomiske interesser – i dette tilfælde i selskaber som tjener på Israels brutale besættelse af palæstinensisk territorium.

Denne proces blev startet af PC-USA’s 216. Generalforsamling sidste sommer. I begyndelsen af november fastlagde PC’s komité vedrørende socialt forsvarlige investeringer vejledende retningslinjer for den ”faseinddelte selektive frigørelse” fra interesser i koncerner, der scorer kassen på Israels besættelse af Vestbredden og Gaza.

”Det er et beskedent forsøg fra en lille trosretning på at sige et fredens og retfærdighedens og håbets ord midt i den fortsatte sindslammende vold og menneskelige lidelse”, sagde John Buchanan, Ledende Pastor i den Fjerde Presbyterianske Kirke i Chicago, berettede Chicago Tribune for nylig.

Reaktionen kom øjeblikkelig – og var ekstrem.

Et anonymt brev med poststempel fra Queens i delstaten New York blev sendt til PC-USA’s hovedkvarter i Louisville i Kentucky indeholdende en trussel om brandstiftelse imod presbyterianske kirker som gengældelse for ”jeres anti-Israel og anti-jødiske holdninger”.

Ifølge en redegørelse for tildragelsen udsendt af Presbytarian News Service var ordlyden af det håndskrevne budskab: ”Jeg lover vold imod presbyterianske kirker – de vil gå op i flammer, Fanden ta’ jer, det her er en trussel om terror”.

Kirken optrappede sine tiltag for at forbedre sikkerheden og underrettede de føderale myndigheder i Kentucky og New York.

Truslen fulgte lige efter et andet brev, der indeholdt en protest imod presbyterianernes beslutning om frigørelse fra investeringer, skrevet af kongresmedlemmet Howard L. Berman (Demokrat fra Californien) og underskrevet af 13 af hans kollegaer i Repræsentanternes Hus.

Berman og hans kollegaer (seks republikanere og 7 demokrater) anvendte en retorik, der vekslede mellem propaganda og hysteri og hævdede, at ved at indlede en frigørelse fra interesser i visse selskaber, der driver virksomhed i Israel, ”har PC bevidst har gjort sig bemærket og opfordret til at bringe staten Israels eksistens i fare”.

Andre 13 medlemmer af Kongressen skrev et brev – ikke til PC men til USA’s handelsministerium – og opfordrede til at sætte en stopper for enhver form for kampagne for frigørelse fra økonomiske interesser, der var rettet mod Israel.

Ifølge en redegørelse for dette brev, udsendt af Zionist Organization of America (som pralede med at have igangsat aktionen) i en pressemeddelelse 28. september , anklagede kongresmedlemmerne organisatorerne bag kampagnen for frigørelse fra økonomiske interesser for at overtræde ”nationale bestemmelser vedr. boykot i Loven om Eksportadministration” og krævede at Handelsministeriet ”undersøger den landsomfattende boykot-kampagne vendt mod Israel, sætter en stopper for de illegale kampagner for frigørelse fra økonomiske interesser og udmåler de relevante straffe”.

Hvad i alverden er det der foregår her?

Når Kongres-medlemmer, som angiveligt er ansat af amerikanske skatteydere, skriver til Handelsministeriet, som også angiveligt arbejder for amerikanske skatteydere og kræver, at det skal lave undersøgelser af og straffe disse samme amerikanske skatteydere for deres velovervejede modstand mod en fremmed magts politik – en politik der ofte bringes til udførelse ved anvendelse af penge fra USA’s skatteydere og militært isenkram fra USA – så må man rejse dette spørgsmål:

Hvem tror disse medlemmer af Kongressen at de repræsenterer? Amerikanere eller Israels regering?

Muligvis er det AIPAC (American-Israel Public Affairs Committee) der gøder jorden for uforskammethed og svigtende vurderingsevne i Kongressen. AIPAC betegner åbenlyst sig selv som ”Amerikas Pro-Israel Lobby” og rangeres af Fortune Magazine som den næstmest magtfulde lobby i Washington, kun overgået af den Amerikanske Sammenslutning af Pensionister.

AIPAC har 65.000 medlemmer i 50 delstater og mange af dem sidder i høje og indflydelsesrige stillinger og er kendte for rundhåndet at belønne ”Israels Partisaner i Kongressen” og for skånselsløst at slå ned på dem, der mener, at USA’s regering burde sætte amerikanske interesser over Israels.

Velkendte ofre i Kongressen, som af AIPAC og andre pro-Israel kræfter, er blevet udpeget til at skulle lide nederlag er senatorerene Adlai Stevenson og Charles Parcy og medlemmer af Repræsentanternes Hus Paul Findley, Paul McCloskey, Earl Hillard og Cynthia McKinney, som alle på en eller anden måde kom på tværs af israelske interesser og hurtigt blev fjernet fra Kongressen i kraft af ressourcer, som i hovedsagen hidrørte fra israelske lobbyer eller fra dem, der handler på Israels vegne.

Yderligere en fornærmelse af amerikanske skatteydere er den kendsgerning, at den fremmede magt på hvis vegne disse Israel-sympatiserende bøller bøjer armene på kritikere, er blevet understøttet via USA’s Udlandsbistand med dusinvis af milliarder dollars gennem flere årtier – mere end det er tilfældet med noget andet land i al den tid, der har eksisteret amerikanske udlandsprogrammer for velfærd.

I betragtning af det nære forhold mellem Israel og dets forskellige lobbyer i USA, er det meget sandsynligt, at en del af disse penge bliver sendt tilbage til USA for at overvinde dem, der er modstandere af ubegrænset støtte fra USA til Israel.

Oven i al denne indflydelse kommer så indflydelsen fra millioner af evangeliske ekstatikere, som tror på, at deres støtte til Israels ekspansion fremskynder de forhold, som er nødvendige for at udløse Kristi genkomst.

Messiansk set minder de om nogle ultra-ortodokse jøder, som tror på, at den jødiske Messias ikke vil komme før Israel har genvundet Vestbredden (Biblens Judea og Samaria) .

Ekstatikere ønsker at se Israel vende tilbage til sin bibelske geografi, befolket at et tilstrækkeligt antal jøder (der har konverteret til kristendommen) for at nå frem til Kristi andet komme.

Denne bizarre teologi hævder, at forud for Harmageddon vil en lille procentdel af retfærdige kristne (heriblandt formentlig dem, der har virket for at frembringe de nødvendige betingelser) i ekstase blive ført halvvejs op til himlen, hvorfra Jesus vil tage dem med resten af vejen.

De fleste andre kristne og andre ikke-troende vil omkomme under de katastrofale begivenheder, der følger efter nede på Jorden: Naturkatastrofer, terroristangreb, kernevåben-, biologiske og kemiske krige.

Den evangeliske Jesus vil senere vende tilbage til Jorden sammen med de ekstatiske og tilintetgøre alle overlevende fjender.

På grund af stemmeandelen af millioner af evangeliske stemmer, som blev drevet til stemmeurnerne for at stemme på George W. Bush ved det seneste præsidentvalg, mener man nu, at evangeliske anskuelser har en særlig indflydelse inden for dele af USA’s regering.

I betragtning af de forskellige kræfter, der indgår i det politiske spil, kan det ikke overraske, at en rodfæstet Israel-har-ret-til mentalitet har hjemsøgt kongresmedlemmernes psyke.

Forskellen er naturligvis, at tidligere tog denne mentalitet primært sigte på at bagtale palæstinenserne og stjæle fra dem. Men nu synes den at vende sig mod amerikanske presbyterianere – og enhver anden gruppe, som er så uforskammet at sætte spørgsmålstegn ved den israelske regerings handlinger.

Uheldigvis for Israels kommissærer i Kongressen vil PC og dens 2½ mio. medlemmer ikke blot underdanigt bøje sig for regeringens trusler.

I et gævt svar på Berman’s påstand om at, presbyterianernes handlinger, havde forårsaget ”frygtelig bekymring” fremkom Kirken med et svar ved Pastor Clifton Kirkpatrick om Kirkens egen ”frygtelige bekymring”.

Nej, Kirkpatrick jamrede ikke over truslerne om at nedbrænde presbyterianske kirker. Han bekymringer var af en langt mere uselvisk natur og handlede om ”USA’s Kongres’s manglende formåen til at være en ligevægtig fredsdommer i regionen eller [fordømme] den ulovlige ekspansion af bosættelser på Vestbredden”.

”Det har for os været meget skuffende, at USA’s Kongres har vist sig ikke at være en allieret eller en ligevægtig dommer i forhandlingerne om fred i regionen”, sagde Kirkpatric.

Mens Kongressen gentagne gange har vedtaget udtalelser vendt mod den Palæstinensiske Myndighed (PA), har den aldrig vedtaget en resolution, der fordømmer den stadig pågående illegale bygning af bosættelser på Vestbredden.

Kongressen har intet foretaget sig for at presse Israel til at overholde internationale retsnormer. Kongressen har snarere opfordret Israel til at krænke international lov”.

Det udfordrende svar er måske tegn på begyndelsen til en ny moderat protestantisk bevægelse, der er besluttet på at træde op mod Israel-lobbyen, evangelikerne og deres håndlangere i Kongressen.

Også den Episcopale Kirke, hvis bestyrelse besluttede at ”undersøge hvilke korporative tiltag, der kunne være passende over for selskaber, der bidrager til strukturen i Israels pågående besættelse af Vestbredden og Gaza-striben”, overvejer en frigørelse fra økonomiske interesser.

De Episcopale indtog en mere tilbageholdende holdning end Presbyterianerne og sagde, at de også ville se på selskaber med forbindelser til organisationer, der er ansvarlige for vold mod Israel og diskutere sagen med bl. a. det Anglikanske Netværk for Fred og Retfærdighed før de træffer nogen beslutning om tilbagetrækning af investeringer.

Men på baggrund af konklusionerne fra den Anglikanske Kirkes fact-finding-tur i Israel, ser man skriften på væggen.

Under sit september besøg i Jerusalem fandt Netværket for Fred og Retfærdighed, at Israel – med opbakning fra USA – synes helt bevidst at række tunge ad bestræbelser på at fremme fred i regionen.

”Vi konkluderer på baggrund af vores erfaring, at der hos den israelske regering kun er liden vilje til at anerkende palæstinenserne ret til at oprette en selvstændig stat på Vestbredden – som omfatter Østjerusalem – og Gaza”, skrev gruppen i en udtalelse, der er blevet offentliggjort efter besøget.

”Israel synes – med støtte fra USA’s regering – at være besluttet på at lade hånt om international lov, hvad enten det drejer sig om Geneve-Konventioner, FN-Resolutioner eller den seneste afgørelse fra den Internationale Domstol i Haag, som erklærer adskillelsesmuren for ulovlig”.

Hvad der synes at være ved at opstå i det moderate protestantiske establishment er en modvægt til hvad der hidtil har fremstået som en religiøst forpint, hensynsløs, forudindtaget og dybt fatalistisk koalitions beherskelse af USA’s regerings politik over for Israel og Mellemøsten.

Eftersom Israel er i besiddelse af op til 200 kernevåben og eftersom Israel-lobbyen i USA synes opsat på at opmuntre – og faktisk muliggøre – dets tiltagende krigeriskhed for at fremme apokalyptiske teologiske dagsordner, kan opkomsten af en politisk organiseret kristen modmagt i USA meget vel være alt, hvad der står mellem verden og en selvopfyldende Harmageddon-profeti.

7. december 2004 af Chris Moore

Oversat fra engelsk for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen

Comments are closed.