Nablus gør modtand

ISM

Nablus gør modtand

ISM, 25 juli 2005, Nablus

På højdepunktet af en uge med organiserede ikke-voldelige direkte aktioner mod besættelsen, samledes indbyggere fra Nablus ved Huwara-checkpointet for at protestere imod den vedvarende afspærring af området.

Fængsledes familier blev ledsaget af mere end 30 udenlandske aktivister og blev flankeret af palæstinensiske lægehold og ambulancer, mens de nærmede sig checkpointet.

De to formål med aktionen var at gøre opmærksom på de palæstinensiske fanger i israelske fængsler og at gøre opmærksom på den fortsatte afspærring af Nablus-området.

Israel holder p.t. 8000 palæstinensere ulovligt indespærrede. Mange af dem er kvinder og børn. I øjeblikket er 1400 af dem fra Nablus. Byen er omgivet af checkpoints, af hvilke fire i øjeblikket er bemandede.

Fra starten af den sidste intifada og indtil valgene i år var Nablus totalt lukket det meste af tiden.

Nablus by er stadig ofte udsat for at blive lukket og er ofte ikke til at komme ind i for indbyggerne i de omkringliggende landsbyer, som er afhængige af at kunne bruge byens funktioner. Helt rutinemæssigt bliver udenlandske besøgende nægtet adgang ved Huwara og Beit Iba-checkpointene.

Omkring 318.000 mennesker i guvernementet (???) skal leve med alvorlige begrænsninger i deres bevægelsesfrihed. Disse bliver dem påtvunget af et system af faste og halvfaste checkpoints, af vejspærringer og grøfter der bliver oversvømmet af kloakvand fra bosættelserne.

Bevæbnede teenagere i de israelske besættelsesstyrker kan helt vilkårligt tilbageholde enhver palæstinenser på vejen eller nægte dem adgang overhovedet. UNOCHA dokumenterer de tilfælde, hvor ambulancer bliver forsinket ved checkpoints hver uge.

Offentliggjorte tal opregner dødsfaldene ved checkpointene og antallet på de børn der bliver født af kvinder, der er blevet nægtet at få lov til at passere for at komme på hospitalet.

Forsinkelser er medvirkende årsag til den dårligere sundhedstilstand eller til at endnu flere mennesker dør. Chauffører på ambulancer er blevet tæsket og reddere er blevet tvunget til at tage alt deres tøj af foran soldaterne, før de fik lov til at passere eller blev afvist.

Læger, som adskillige gange om dagen må finde sig i undertrykkelsen og ydmygelsen ved checkpointene, udgjorde en stor del af deltagerne i dag.

Beboerne begyndte deres protestmøde ved Nablus’ udbombede Muqata (regeringsbygning). Bygningerne blev mere eller mindre ødelagt under invasionen i april 2002 og hvad der er tilbage af bygningen er stærkt ødelagt af granatregnen.

Fire busser og otte ambulancer kørte demonstranterne hen imod checkpointet.

Familier til fanger sluttede sig til demonstrationen og havde fotos med af deres familiemedlemmer, som sad i fængsel. De valgte at protestere ved Huwara, da de israelske myndigheder forbyder dem at besøge deres familier i fængslet. Palæstinensere bliver ofte i første omgang tilbageholdt ved Huwara-militærbasen, før de bliver overført til fængsler i Israel.

Der er tre store israelske militærbaser, som omslutter Nablus by. Hertil kommer forposter på bjergtoppene rundt om byen og området.

Udlændinge fra freds- og solidaritetsgrupper var klædt i hvidt; nogen havde skrevet ordene ”Luk Nablus op” og andre bar bannere der stillede krav om frihed og retfærdighed for alle palæstinensere.

Det var en farverig og livlig gruppe der nærmede sig checkpointet. Alle råbte de taktfast slagord på arabisk og engelsk: ”Belroah, bedam, nafdeeke ya aseer/Falasteen!” (Med vores sjæl, vores blod, vil vi kæmpe for fangerne/Palæstina); ”Ingen retfærdighed – Ingen fred!”, ”Luk Nablus op, løslad fangerne”.

Soldater gik i stilling omkring gruppen og brugte jeeps til at skubbe alle tilbage. Udlændingene satte sig ned på vejen for at gøre modstand mod dette og stærke palæstinensiske kvinder trådte hen over dem for at komme frem i forreste linje.

Det lykkedes de palæstinensiske talsmænd at få opfyldt deres mål, nemlig at læse et brev højt for pressen, hvori de fordømte lukningen og krævede, at fangerne blev løsladt.

Dette var den første demonstration ved checkpointet i et år. De palæstinensere, som har organiseret den, er stolte over, at den forløb godt, uden at nogen blev arresteret eller såret. De har planer om at begynde en regelmæssig kampagne, hvor man tager lignende modstandsmidler i brug.

Udenlandske aktivister kan slutte sig til dem og deres krav om frihed for palæstinensere.

Under andre aktioner denne uge forhindrede hæren udlændinge og israelske aktivister i at slutte sig til landsbybeboerne i Asira for at marchere til Nablus på Sabaatash-vejen. Denne har været lukket af vejspærringer siden starten af intifadaen.

Indbyggerne er tvunget til at kravle rundt om dem og gå nogle kilometer eller til at tage en lang og dyr rute til Beit Iba-checkpointet, hvor de kan risikere at blive nægtet adgang overhovedet.

For to måneder siden lavede udlændinge og landsbybeboere en demonstration og fjernede vejspærringerne. Inden for en time var militæret ankommet.

De gravede vejen op, gravede grøfter og lavede jordvolde som var tre meter høje. De opretholdt så deres tilstedeværelse i området og skød på enhver, som prøvede på at komme forbi.

Dette var på et tidspunkt, hvor de var gået med til at åbne sådanne veje. Faktisk blev checkpointet til nabolandsbyen Al Bidhan helt fjernet, så det blev muligt at køre til Nablus via den landsby, uden at man skulle forbi en vejspærring eller et checkpoint.

Vejspærringerne på Sabaatash har kun et formål: at tvinge landsbybeboerne til at tage en længere og dyrere rute ind til byen og at isolere en husstand fra landsbyen. Demonstrationen i fredags gik ud på at gå på den rute sammen med landsbybeboerne for at begynde at kræve vejen tilbage.

Israelske aktivister blev tilbageholdt, da de nærmede sig ad en anden vej. Udlændinge som gik på Sabaatashvejen, blev mødt af soldater, som havde gemt sig i huler i bjergsiden mens de ventede på dem.

I mellemtiden var de tohundrede palæstinensere, som havde til hensigt at deltage i marchen, blevet tilbageholdt. Soldaterne havde åbnet ild imod gruppen, så nogen blev såret af granatsplinter. Endvidere konfiskerede de nøglerne til ambulancen før de tjekkede alles ID.

Det står uklart, hvorfor sådan en march skulle kunne retfærdiggøre en så kæmpestor militæroperation. Målet var at gå ad den lukkede rute fra landsbyen til byen, som ligger i hjertet af Vestbredden i Palæstina – langt fra israelske byer.

Som landsbybeboere understreger, er de to længere ruter til Nablus åbne og de kunne indtil for to måneder siden gå på Sabaatash. Afspærringen skulle have været ophævet på det tidspunkt, ikke forøget.

Den israelske hær var meget opsat på ikke bare at forhindre marchen i at forlade landsbyen, men også at forhindre udlændinge og israelere i nogensinde at nå landsbyen.

Tilsyneladende ønskede de ikke, at udlændinge og israelere var vidner til, at de foretog overgreb på palæstinenserne uden at det fik nogen konsekvenser.

At der er vidner til stede, lægger ikke nødvendigvis en dæmper på overgreb fra hærens side. Den 18. juli i sidste uge forsøgte en udenlandsk gæst at krydse det midlertidige checkpoint ved landsbyen Salem.

Bilerne havde været stoppet i et godt stykke tid og på et tidspunkt steg en mand ud af sin bil for at spørge soldaterne, om han kunne springe over i køen, idet han havde sin kone og deres nyfødte med i bilen fra hospitalet. De svarede med at skyde ham i benet.

Den udenlandske observatør gik hen til soldaterne for at udbede sig en forklaring, men blev blot mødt af latter og benægtelse: ”Hva’ fanden, mand. Vi har da ikke skudt nogen.”

I går fulgte udlændinge og israelske aktivister med held en indbygger fra Salem på arbejde på hans marker, der har været afskåret fra landsbyen af bosættervejen.

Andre indbyggere i landsbyen havde ladet sig skræmme af skyderiet og de nylige angreb fra bosættere som havde fældet oliventræer og besluttede at holde sig væk. Salem er en landsby, som lever af landbrug. Der bor 5000 mennesker i den og den ligger øst for Nablus.

Siden starten på den sidste intifada har Salem og de nærliggende landsbyer Asmut og Deir Al Hatab været lukket af fra Nablus mod vest og Beit Furik mod sydvest. Dette er gjort ved hjælp af grøfter som er adskillige kilometer lange, nogen steder tre meter dybe og fem meter brede.

Elon More-bosættelsen har konfiskeret det meste af den jord, som tilhører disse landbrugslandsbyer.

Den jord, som på papiret tilhører palæstinenserne, er underkastet alvorlige restriktioner fra den israelske hærs side, og den tillader kun at beboerne arbejder i markerne på nogle få, specifikke dage.

Tidligere på året blev 85 dunum land frataget Deir Al Hatab, som nu har mistet al sin jord op til 30 meter fra det sidste hus.

Officielt siger Israel, at jorden er konfiskeret af hensyn til ”militærbasens sikkerhed” snarere end af hensyn til udbygning af bosættelserne, men basen er der udelukkende af hensyn til den ekspanderende bosættelse.

Bosætterne i Elon More har en lang historie, hvad angår voldelige angreb på palæstinensere. I april i år blev en gruppe på 40 bosættere fra Elon More omringet og arresteret af soldater i Al Bidan-dalen.

En anden gruppe destruerede fuldstændigt et stort område med olivenlunde ved at brænde træerne.

Oversat fra engelsk for DPV af Ulla Lundberg

Comments are closed.