Svaret er nej

Al-Ahram Weekly

Svaret er nej

Af Graham Usher i Al-Ahram Weekly d.23-29 juni 2005

De palæstinensiske forventninger var små før mødet mellem Ariel Sharon og Mahmoud Abbas – nu eksisterer de ikke mere, skriver Graham Usher i Jesusalem

D. 21.juni havde AS og MB deres første ansigt-til-ansigt møde i fire måneder. Tonen kan beskrives på denne måde, mødet brød sammen.

“Vi tæller stadig ofre” skældte Sharon overfor Abbas, da sidstnævnte tog sin frakke på. Den palæstinensiske leder skyndte sig derpå væk. Det blev overladt til hans premierminister, Ahmed Qurei at overbringe den triste bedømmelse på en pressekonference i Ramallah.

“Alt hvad der blev præsenteret for os, var ikke overbevisende eller tilfredsstillende på nogen måde.

Det imødegik ikke vores forventninger ej heller fra de arabiske og internationale partier, der hjalp til med at organisere mødet,” udtalte han.

Men det svarede til Sharons forventninger.

På mødet fortalte han Abbas, at hvilken som helst bevægelse om de emner,der var mest presserende for palæstinenserne – løsladelse af fanger, udvidelse af bosættelser, yderligere overflytning af israelske tropper fra byer på Vestbredden – kun kunne finde sted under forudsætning af, at de palæstinensiske myndigheder greb ind overfor Hamas og Islamic Jihad, med andre ord : “En palæstinensisk borgerkrig,” som en PA-kilde udtrykte det.

Palæstinenserne pressede Sharon for klare bestemmelser ang. Gaza-udflytningsplanen- ang. kontrol med Gaza grænseovergange, genåbning af dets lufthavn og havn, genetablering af en sikker passage for folk og varer mellem Gaza og Vestbredden.

Sharons svar var et rungende ” nej ” til det hele og af samme grund.”

Der var intet, intet,” brummede Mohamed Dahlan, den palæstinensiske minister, ansvarlig for koordineringen af Israels udflytning fra Gaza.

Der er nogle i PA, der stiller det spørgsmål, hvorvidt Sharon ønsker en koordineret israelsk tilbagetrækning overhovedet–idet han frygter det fortilfælde, det ville skabe for en tilbagevenden til politiske forhandlinger.

Men der var få, der tvivlede på, at Sharon var blevet styrket i sin negativitet af de begivenheder, der gik forud for mødet med Abbas.

D.19.og 20.juni dræbte bevæbnede mænd fra Islamic Jihad en israelsk soldat og bosætter i et separat baghold i Gaza og den nordlige Vestbred – gengældelse udtalte Jihad for Israels arrestation og snigmord på deres enhed.

Israel dræbte tre palæstinensere, incl.en 17-årig dreng, der prøvede at bryde igennem grænse-hegnet for at søge arbejde i Israel.

“Ikke så meget en selvmordsbomber som en selvmordsarbejder,” var der en lokal, der mente.

Mere ildevarslende for Abbas var et selvmords-forsøg af Wafa Al-Biss, en 21-årig kvinde fra Jabalyia. Udsendt af hendes egen Fatah´s Al Aqsa Martyrernes Brigade (AMB ) – og med en indrejsetilladelse til Israel af medicinske årsager – var det hendes mission at selv-detonere i et medicinsk center i den israelske by Beer Sheva.

“Et støjende,overfyldt sted”, som hendes AMB – ledere havde instrueret hende om. Hun blev opdaget af israelske soldater ved Eretz overgangen i Gaza og

befriet for sine spængladninger.

“Min drøm var at blive martyr, jeg tror på døden,” sagde hun.

Israels svar kom prompte. Det arresterede 52 påståede Jihad – folk ved angreb

på Vestbredden, og ødelagde deres hjem, mens de blev anholdt.

D. 21.juni – netop mens Abbas sad i samtale med Sharon — affyrede Isarel et luft-til jord-missil ind i Gaza, antagelig på jagt efter nogle Jihad – folk Det ramte ikke målet, men det udsatte Abbas´s absolutte magtesløshed i hans folks øjne.

Hvis Al-Biss ´s “drøm” var blevet realiseret, er der kun få palæstinensere, der mener, at det ikke kunne have ført til en ny invasion af det nordlige Gaza og måske til generobringen af hele Gazastriben.

Sandelig, den eneste “koordinering”,der overlevede sammenbruddet på mødet, var skæbnen for de røde teglstensklædte huse, som ligger i bosættelserne i Gaza. Som Condoleezza Rice udtalte under sit besøg i Israel og de besatte områder d.18 0g 19. juni, så er det mest passende en nedrivning.

Under denne vil Israel ødelægge bosætter – hjemmene, medens PA vil rydde op

efter dem. Højhusbyggeri vil komme til at huse tusindvis af palæstinensiske

flygtninge fra 1948 og fra 1967 og senest fra Israels ødelæggelse af byer og lejre i Gaza under intifadaen.

De tusindvis af arbejdsløse palæstinensere, der er blevet gjort arbejdsløse af Israels isolerings-politik, vil bygge lejlighederne.

I strid med international lov vil det blive verdenssamfundet (og ikke besætteren) der skal betale regningen, der er anslået til o.50-60 mio.dollars.

I det store perspketiv synes det at være fremtiden for et post-løsrevet Gaza. I flg. New York Times vil Rice bruge det kommende G8 topmøde til at rejse 3 mia .dollars til hjælp for Gaza. Målet synes igen at være et lynkursus i jobskabelse til at skabe en ussel arbejdsøkonomi i Gaza til at erstatte den

ringe arbejdsbaserede, men bedre betalte økonomi, som palæstinensene engang

skabte i Israel.

Det er altsammen en uhyggelig erindring om Oslo processen. Dengang strømmede

millioner ind i Gaza for at styrke en økonomi , der blev ødelagt af Israels

aflukning og seperate politik, i den tro at rolig ” udvikling “og almisser på en eller anden måde ville ændre sig til fred.

Det faktiske resultat var et fald i Gaza´s GDP, strukturelle abejdsløsheds- rater på mellem 25-30% og den anden intifada.

Uden palæstinensisk kontrol over grænserne, en sikker passage og tilbagetrækning af besættelsen fra Vestbredden, vil det være det samme også denne gang, forudsiger den palæstinensiske forhandler, Saeb Erekat:

“Dette drejer sig ikke om politik, men om økonomi. Det handler om at opretholde den økonomiske balance i Gaza.

For de 1,3 mio mennesker, de fleste af dem under 25, som bor på et område af 360 kvadratkilometer. Hvordan opretholder man den økonomi uden at forandre den fra at være arbejdsorienteret til være vare – orienteret, og hvordan opretholder man en god økonomi uden

adgang til markeder på Vestbredden eller til den ydre verden gennem

Egypten? Gaza kan ikkeoverleve en dag uden Vestbredden.”

Oversat fra engeksk for DFV af Birthe Høje Christensen.

Comments are closed.