I bragte boykotten over jer selv

Gush Shalom

I bragte boykotten over jer selv

Gush Shaloms brev til Bar Ilan Universitet

Tel-Aviv, 26. april 2005-04-27

Til Professor Moshe Kaveh, præsident, Bar Ilan Universitet

Kære Hr.

I forskellige medieinterviews i dag gav De udtryk for vrede over britiske universitetslæreres beslutning om at erklære boykot over for Bar Ilan Universitet og kaldte det “en uacceptabel indblanding af politik i det akademiske liv”.

Adspurgt om “the Judea and Samaria College”, som Deres universitet opretholder i bosættelsen Ariel, erklærede De, at dette var “en fuldstændig ikke-politisk sag”, og at denne universitetsafdeling blot var “den største af fem universitetsafdelinger, som Bar Ilan opretholder forskellige steder i Israel”.

Faktisk erklærede De, at De og Deres kolleger var stolte over beslutningen om at oprette Ariel afdelingen, og at De ikke følte nogen modsætning mellem at fortsætte med at opretholde den universitetsafdeling med investering af en betydelig del af Bar Ilans totale ressourcer, og at opretholde udstrakte forbindelser med universiteter verden over, herunder i Storbritannien.

Som et eksempel nævnte De Deres egne forbindelser som fysiker med Cambridge Universitet og Deres planer om at tilbringe nogen tid i Cambridge denne sommer – planer der, som De anførte, forbliver uændrede også i kølvandet af de britiske universitetslæreres beslutning.

En person med Deres intelligens og erfaring kan sikkert forventes at bemærke de åbenlyse modsigelser i den ovennævnte stillingtagen. Som De godt ved, er Ariel ikke “et sted i Israel”.

Derimod er Ariel et sted i et territorium under militær besættelse, et territorium som ikke er og aldrig har været del af staten Israel. Desuden er Ariel en særlig slags sted: det er en bevæbnet enklave, skabt med væbnet magt og afhængig mht. dens fortsatte eksistens af magt, og magt alene.

Skabelsen af Ariel er en alvorlig krænkelse af international ret, nærmere bestemt af den Fjerde Geneve-konvention, som specifikt forbyder en besættelsesmagt at overføre og bosætte sine egne borgere i det besatte territorium.

Skabelsen og opretholdelsen af Ariel indebar og fortsætter med at indebære utallige trængsler for de palæstinensere, som bor i den nærliggende by Salfit og i talrige landsbyer langt rundt omkring.

Palæstinensiske indbyggere udsættes for omsiggribende konfiskation af deres land for at tilfredsstille den stadig ekspanderende Ariel bosættelse, og deres dagligliv underkastes strengere og strengere rejsebegrænsninger med begrundelsen “at bevare bosætternes sikkerhed”.

De af regeringen godkendte planer om at udvide “Adskillelseshegnet”, således at der skabes en korridor, der forbinder Ariel med den israelske grænse, nødvendiggør konfiskation af endnu mere udstrakte områder af palæstinensisk jord, hvilket berøver tusinder af landsbyboere deres eneste livsgrundlag.

Desuden vil Ariel-korridoren, hvis den bliver fuldført, skære dybt igennem det territorium, som af det internationale fællesskab er blevet øremærket til skabelse af en palæstinensisk stat, hvilket ville berøve den stat territoriel sammenhæng og levedygtighed.

Af den grund vakte planen udbredt international modstand, ikke mindst fra de Forenede Stater, vor hovedallierede på den internationale arena.

I alt dette gjorde Bar Ilan Universitet, som De er præsident for, sig til en hovedpartner – faktisk kan man, eftersom der er tale om en krænkelse af international ret, godt bruge betegnelsen “medskyldig”.

“The Judea and Samaria College”, som De og Deres kolleger etablerede og opfostrede, har en central rolle i bosættelsen Ariel, idet den forøger dens befolkning og dens økonomiske gennemslagskraft.

Universitetsafdelingens fakultet og studenter er primære brugere af “Trans-Samaria-vejen”, den fire-spors motorvej som blev bygget på konfiskeret palæstinensisk jord for at skabe hurtig transport til Ariel.

De palæstinensere, på hvis jord motorvejen blev bygget, er udelukket fra at bruge den. De er henvist til en ujævn, hullet bjergvej.

Det er Dem og Deres kolleger, Professor Kaveh, som begyndte at blande akademisk liv med politik. En meget tung blanding af en art som kun få universiteter nogetsteds tog del i.

I kan virkelig ikke klage, når folk i Storbritannien, som har andre standarder for, hvad der er rigtig moralsk opførsel for akademikere (eller for mennesker i almindelighed), går i aktion som I ikke kan lide.

Hvis De virkelig er stolt af at etablere og opretholde “the Judea and Samaria College”, må De også have modet til at stå ved Deres overbevisninger og tage konsekvenserne. Men selvfølgelig ville det være meget bedre for Dem og Deres kolleger at afbryde Deres forbindelse med det dårligt udtænkte bosættelsesprojekt – og så kan De med rette forlange, at boykotten hæves fra Deres universitet.

Deres

Uri Avnery

Gush Shalom (Den Israelske Fredsblok)

GUSH SHALOM – Post Office Box 3322, Tel-Aviv 61033, Israel

www.gush-shalom.org

[Oversat fra “www.gush-shalom.org” af Jørgen Nyeng for DPV]

Comments are closed.