Foreningen af universitetslærere i Storbritannien vil boykotte israelske institutioner

Electronic Intifada

Akademisk boykot

Foreningen af universitetslærere i Storbritannien vil boykotte israelske institutioner

Pressemeddelelse, Den palæstinensiske kampagne for akademisk og kulturel boykot af Israel (PACBI), 22. april 2005

Foreningen af universitetslærere (AUT) i Storbritannien stemte ved dens rådsmøde i dag for at boykotte universiteterne i Haifa og Bar-Ilan [1] og udbrede vor opfordring til boykot af israelske akademiske institutioner til alle dens lokalafdelinger.

Denne historiske beslutning, som sætter et pejlemærke for præcedens, står som et vigtigt fremskridt i kampen for at nå til en retfærdig fred i vort område. Endelig er det, at boykotte israelske institutioner som en moralsk og politisk sund reaktion på Israels forbrydelser, på dagsordenen i vesten; og ingen kan ignorere den nu.

I årevis har israelske akademikere for størsteparten gjort tjeneste i besættelseshæren og dermed deltaget i, eller i det mindste været vidner til, forbrydelser begået dagligt mod Palæstinas civilbefolkning.

De har næppe nogensinde offentligt fordømt Israels besættelse, dets system af racediskrimination mod dets egne palæstinensiske borgere, eller dets hårde nægtelse af de internationalt sanktionerede rettigheder for palæstinensiske flygtninge til at vende tilbage til deres hjem og ejendomme. Dette udgør en tavs forståelse.

Efter denne banebrydende AUT-beslutning er alle disse sider af palæstinensisk lidelse og israelske akademikeres medskyld i at forevige dem nu blevet en del af den løbende debat om Israels synderegister af undertrykkelse og krænkelse af menneskerettigheder.

AUT gav i dag stemme til den hidtil uformulerede civile modstand mod Israels racistiske og koloniale politik. Dette bør AUT have ros for.

Ud over vedtagelsen af boykotforslagene har selve debatten om Israels undertrykkelse og israelske akademiske institutioners medvirken til den og den omfattende mediedækning som fulgte, spillet en væsentlig rolle i at oplyse mange rundt omkring i verden om den palæstinensiske kamp for frihed, selvbestemmelse og lighed.

Tabuet er blevet rystet, til sidst. Fra nu af vil det være acceptabelt at sammenligne Israels apartheidsystem med dets sydafrikanske forgænger. Som konsekvens heraf vil forslag om praktiske foranstaltninger for at straffe israelske institutioner for deres rolle i deres stats racistiske og koloniale politik ikke længere blive betragtet som uden for sømmelighedens grænser.

Israelske akademiske institutioner vil ikke længere være i stand til at tage del i forbrydelsen mens de nyder internationalt samarbejde og støtte. Vigtigst er, at Israel vil begynde at miste dets hidtil sikrede straffrihed, dets særstatus som en stat hævet over loven, et land der betragter sig selv som ikke ansvarligt over for det internationale fællesskab af nationer.

Vi hylder AUT for dens vision og dens moralske engagement for en retfærdig fred i Palæstina.

Stiftelseskomitéen

Den Palæstinensiske Kampagne for Akademisk og Kulturel Boykot af Israel (PACBI)

P.O. Box 1701, Ramallah, Palæstina

E-mail: info@boycottIsrael.ps

Web: www.boycottisrael.ps

Fodnoter

1. AUT’s erklæring: “AUT Rådet besluttede i dag at boykotte Haifa Universitet og Bar-Ilan Universitetet. Forretningsudvalget vil udsende retningslinjer til AUT-medlemmer om disse beslutninger.

Rådets delegerede refererede også en opfordring til at boykotte det Hebræiske Universitet i Jerusalem, og forretningsudvalget vil undersøge baggrunden for dette og vil aflægge rapport til sin tid.

Rådets delegerede vedtog også at rundsende en erklæring fra palæstinensiske organisationer, der opfordrer til en akademisk boykot af israelske institutioner, til alle lokalforeninger”. (Israelske Universiteter – erklæring af AUT generalsekretær Sally Hunt, 22. april 2005).

[Oversat fra “http://electronicintifada.net/v2/article3791.shtml” af Jørgen Nyeng for DPV]

Dette indlæg blev udgivet i Analyser, Gamle indlæg, Klip fra pressen, Reportager/interviews. Bogmærk permalinket.