Udstilling på Kultorvet
Palæstina Fredsvagter vil de næste tre lørdage i tidsrummet 12-15 være at finde på Kultorvet med en udstilling om børnenes vilkår i de besatte områder.
Udstillingen, som er opsat på en kopi af apartheidmuren, omfatter fotos, korte udtalelser fra palæstinensiske børn samt beretninger fra tidligere udsendte fredsvagter. Derudover en oplyst kæde af 380 små papirlapper, der som en guirlande vil pryde Kultorvet. Hver papirlap indeholder navn, alder, sted og dato for drabet på det enkelte barn.
Vi håber med denne udstilling at forbipasserende vil standse op midt i juletravlheden, give de palæstinensiske børns vilkår en tanke og være med til at presse på for at en løsning af konflikten kan findes inden alt for mange uger og dermed inden alt for mange nye uskyldige børn må lade livet.
Palæstina Fredsvagter