aprospos terrorstøtte

Ole Olsen, Afvist læserbrev fra DPVs tidligere formand

Læserbrev Berlingske ikke vil bringe

Arafat eller ej – en stat til de statsløse

Det var ikke med stort bifald, at jeg 1/11 læste lederartiklen on Mellemøsten – med afsat i Yasser Arafats sygdom. Det saglige niveau burde være bedre på en landsdækkende avis.

Jeg kan være enig i at Arafat i en række situationer kunne have handlet klogere, og at han har forsømt at demokratisere det palæstinensiske samfund. Men det er altså direkte usandt, at Arafat i Camp David ”sprang fra” en aftale og forsømte en historisk chanche for fred. Der var ikke nogen aftale at springe fra, og ”tilbuddet” levede på ingen måde op til hverken FN-principper eller rimelige palæstinensiske forventninger. Israel ville beholde de centrale dele af Vestbredden og ville ikke tillade hjemvenden af flygtninge.

Når man i samme leder kalder Sharon for en ”uventet fredsdue”, må det skyldes mangel på analyse. Det må stå klart for de fleste, at israelsk politik handler om at indlemme mest mulig palæstinensisk land – og færrest mulig palæstinensere. Det fører logisk til, at det er bedre at satse mere på bosættelser på Vestbredden og mindre på Gaza. Det er – sammen med murens placering – blot bekræftelse af Sharons kyniske politik.

Hvordan palæstinenserne under disse ydre vilkår skal kunne vælge en leder, ”der har visionerne og modet til at se fremad”, er vanskeligt at forstå. Forventes det vilkeligt i redaktionslokalerne på Pilestræde, at der skaffes palæstinensiske opbakning til en politik, der er mere moderat, end den Arafat har stået for de seneste 15 år. Arafat og PLO har jo accepteret at Israel kan beholde 78 pct. af Palæstina. Vil det blive anset for ”visionært”, hvis PLO siger OK til at Israel med 6 mio. indbyggere kan beholde over 80-85 pct. og hele Palæstinas hovedstad?

Måtte jeg erindre om, at der er 8-9 millioner palæstinensere, som i dag lever som fortidens jøder og gerne vil have et lille land. Et sted som de meningsyldt kan kalde deres, og som mange kan leve i. Det er visionen for palæstinenserne og den vil selvfølgeligt leve videre, Arafat eller ej.

Ole Olsen

Munkesøvej 21 B

4000 Roskilde

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg, Pressemeddelelser. Bogmærk permalinket.