Herboende palæstinensisk-dansk får Kunstnerpris
“Dansk Flygtningehjælps Kunstnerpris” uddeles i år under Minority Report – Århus Festival for Samtidskunst 2004. Dansk Flygtningehjælps Kunstnerpris på 25.000 kr. gives årligt til en kunstner med eksilbaggrund fra vækstlaget. Årets prismodtager er en ung palæstinensisk-dansk kunstner, som gennem sit arbejde er med til at ruske op i både gammel- og nydanskere. Generalsekretær Andreas Kamm overrækker prisen, og Mette Winge, formand for Dansk Flygtningehjælps Kulturbestyrelse, taler. Torsdag den 14.10.04 Kl. 15 – 17, Station 1: Ridehuset, Århus.