Dagbog fra en fredsvagt

Lise, fredsvagt, Palæstina Fredsvagter

Intifadaens 4-årsdag i Budrus

Af Lise, fredvagt, oktober 2004

Indbyggerne i Budrus havde planlagt en fredelig demonstration mod muren. Konstruktionen foregik på israelsk land, så man ville ikke blokere bulldozerne, bare ytre sin modstand mod muren i det hele taget.

Søndag havde der også været demo og nogle unge havde taget nogle ting fra en ubevogtet jeep. Det syntes militæret ikke om og politiet kørte rundt i byen for at finde tingene. De lurede også på os 9 internationale, men gjorde ikke noget. Byen samlede tingene – på nær to skudsikre veste som var blevet brændt – i moskeen og politiet hentede det.

Mandag var der stadig politi i byen og de ledte nu efter en eftersøgt fyr på 23. Han skulle have kastet sten. To ISM opholdt sig i huset det meste af dagen og politiet blev ved med at komme og tjekke om han var der. De fandt ham ikke. Da de først var der om morgenen havde de truet med at smadre ting i huset og med at tage svigersønnen i stedet, hvis ikke familien udleverede sønnen. De gjorde dog ikke alvor af truslerne, måske pga. af os?

Tirsdag morgen var der stadig politi i byen. Ledte stadig efter manden. Der var dog ikke udgangsforbud og efter børnene var kommet fra skole samledes vi ved moskeen til demo kl. 13.15. Der var nu ca. 20 ism, 5-10 andre internationale og 10-15 israelske aktivister. Vi gik ned mod skolen, der ligger på en bakke ned mod hvor muren skal være. Demonstrationen foregik på bakken. Der blev råbt slagord og sunget mens 5-10 soldater stod nedenfor bakken på en række og holdt øje med os. Der blev holdt lidt taler og demonstrationen blev afblæst efter godt en time. Israelerne og vi internationale blev stående lidt og ventede på at folk skulle forlade stedet. Soldaterne tog nogle skridt frem, men stoppede da et par israelske aktivister råbte til dem. Jeg troede det skulle lykkes at komme derfra fredeligt, men soldaterne gik lidt længere frem og de første sten fløj gennem luften. Militæret rykkede nærmere og brugte lydbomber og tåregas. Vi var en gruppe på ca. 15, heraf tre palæstinensere, der forsøgte at komme væk over skolegården, men vi blev stoppet af nogle grænsepoliti, der sagde vi var arresteret pga. lukket militærzone. Vi prøvede at tale os fra det med den begrundelse at, vi bare var på vej væk og faktisk havde været der for at sikre at det gik fredeligt. En palæstinensisk ism stod forrest i gruppen og skændtes lidt med politiet og de sagde så at vi andre kunne gå og de bare ville have palæstineserne. Vi blev. så greb de fat i den palæstinensiske fyr. Vi greb ham også og prøvede at dearrestere ham, men de slog med stave og vi måtte slippe. Siden bankede og sparkede de palæstinenseren og slæbte ham med. De tog en stor gruppe israelere med og en ism fra Tyskland. Resten lod de gå. De gennemsøgte et par huse efter nogle mænd og arresterede en, som også fik bank. Jeg ved ikke om han er løsladt, men israelerne, den tyske og palæstinensiske ism fik lov at gå samme aften. Den tyske pige fik også bank og siger at det fik alle de tog med.

Den fredelige demo endte altså knapt så fredeligt.

_________________________________________________________________________

Mellem murbrokkerne i Tulkarem

Mandag tog jeg til Tulkarem. Søndag havde Tulkaremlejren været invaderet – 4:30 om morgenen startede invasionen og varede 15 timer.

Et hus var blevet beskudt og kun ét rum så ud til at kunne bruges. Vi mødte husets ejer, Abu Achmed.

Hans ene bror var eftersøgt. Huset havde været beskudt med 8 missiler, vandtankene ødelagt. Hans to brødre havde været i den del af huset, der var styrtet sammen og han troede de var døde. Soldaterne kom og sagde at de var døde og at han skulle hente “hundene” ud. De gav ham et kamera med, så de kunne holde øje med, hvad han lavede.

Begge brødre viste sig at være i live. Manden kunne ikke selv slæbe dem ud, men bedte om hjælp og fik det. Han fik også lov at få sine håndjern af.

Da han fik den eftersøgte bror ud, og soldaterne så han var i live, tog de ladegreb og sigtede på ham. Abu Achmed lagde sig over ham og sagde til dem, at de måtte tage ham i live ellers ville han beholde ham død. De tog begge brødre med uden at lade en læge se dem først selv om den ene bror var hårdt kvæstet. Han søn blev også arresteret, men løsladt igen bagefter.

Soldaterne havde en hund med som var blevet klemt mellem murbrokkerne og var død. De beordrede Abu Achmed til at hente “martyren”.

Først nægtede han, men han blev truet med at blive skudt, hvis han ikke gjorde det. Til sidst gik han ind efter den.

Da vi besøgte familien lå han i sengen og kunne ikke gå på sine ben pga. chok og det hårde arbejde. Han er omkring 50 år og en spinkel mand. Han har mistet sit hus; de har taget hans brødre.

“Hvad nu?? spurgte han.

Mens han fortalte, spurgte han flere gange: “Er det mennesker der gør sådan mod andre?”

//

Det var svært at give et godt svar på det!

Comments are closed.