Tag med til Rebild søndag den 4. juli 2004

Hans Jørgen Vad, Boykot Israel

Tag med til Rebild

søndag den 4. juli kl. 9.00

 

Også i år markeres USA’s befrielsesdag på en alternativ måde. Det er Rebel-selskabet www.rebelselskabet.dk, som står bag arrangementet, der støtter alle undertrykte folk.

Derfor bakker Boykot Israel naturligvis op. Der er vel næppe et folk, der er udsat for større undertrykkelse end palæstinenserne. Og der er vel næppe et tredjeland, der har større ansvar for dette end USA.

Derfor deltager vi i Rebels-selskabets optog fra Skørping til Rebild i vores orange boykottrøjer under et banner med teksten: STOP SHARONS MUR.

Lidt løbesedler og andet materiale bliver det formentlig også til.

Ved Rebild-selskabets festplads vil der formentlig være forskellige happenings mv., som Boykot Israel dog ikke indgår i. Men hvad folk individuelt laver, kan vi naturligvis ikke blande os i.

Rebel-festen

Derefter går det tilbage til Rebild City, hvor nogle fornuftige mennesker (Inge og Vagn) stiller deres have til rådighed til Rebel-selskabets fest.

Her vil den udover mad, drikke, hygge og musik stå på taler fra en amerikansk, en irakisk og en palæstinensisk vinkel. “Ron Ridenour repræsenterer det andet Amerika og Hiva Ibrahim Sabir fra Irak taler på vegne af alle undertrykte folkeslag. Musik leveres af ´Den røde løber”, som det fremgår af programmet.

Siden er palæstinenseren Rezeq Abunasser kommet på talerlisten. Han var med i den delegation fra Palestinian Peoples Party, som besøgte Århus her i ugen.

Praktiske oplysninger:

Man betaler selv for transport, evt. pladsbillet samt mad (ca. 30 kr.)

Billet-priser: Alm.: 119 kr., barn: 60 kr. ung. og 65: 90 kr. Klippekort: 95 kr.

Fælles afgang Århus H: Søndag kl. 9.14. Derfor mødes vi kl. 9.00.

Gruppe-billet o. lign.: Så møder man kl. 8.45.

Ankomst Skørping: Kl. 10.21. Optoget mod Rebild starter kl. 11.15

Hjemkomst: Fleksibel, der går tog hver time, 46 min. over, Århus 1:10 senere.

Trøjer: Har du en boykottrøje, så tag den med. Ellers har vi ekstra til låns/købs.

Tilmelding: Ikke nødvendig, men kan være praktisk, fx ifht. en gruppebillet. Så giv en tilbagemelding, hvis du ved du tager med.

 

Pva. Boykot Israel

Hans Jørgen Vad

86-25 08 34

mail: hjvad@stofanet.dk

Comments are closed.