Nyt fra kvindeprojektet
KVINDER BAG MUREN
Marianne Jørgensen og Grethe Bille var på projekttilsynsrejse kvindeprojektet på Vestbredden for Dansk Palæstinensisk Venskabs-forening fra den 3-10. oktober 2003. Projektet er finansieret af Danida med tilskud fra Venskabsforeningen og den palæstinensiske samarbejds-partner – PARC. Nedenstående beretning fortæller om projektet og de aktiviteter, der foregår i kvindecentrene.
Solen skinner gavmildt ned på os, og bjergene breder sig til alle sider i det smukkeste landskab, man kan tænke sig. Vi går i de smalle gader i den lille landsby Saida på Vestbreddens nordlige del sammen med en flok kvinder fra den lokale kvindeklub, der er støttet af Dansk Palæstinensisk Venskabsforening ved hjælp af midler fra Danida. Der er ikke så mange kvinder til at tage imod os, for det er midt i olivenhøsten, og alle er travlt beskæftiget med at hjælpe til. Når vi går omkring i denne lille by, kunne vi såmænd godt befinde os i en sydeuropæisk bjerglandsby, men den barske virkelighed fortæller en anden historie. En af kvinderne har mistet sin søn et par uger tidligere ved et sammenstød med israelske soldater. Israelske tanks i gaderne er ikke et usædvanligt syn. Vi skal ikke skue ret langt ud over bjergene, før øjet forstyrres af mur og elektriske hegn. Vi befinder os tæt på den grønne linie mellem Israel og Vestbredden og bygningen af den såkaldte sikkerhedsmur har afskåret mange palæstinensere fra deres jord og deres familier. Vi har været nødt til at improvisere vores program, fordi en selvmordsbombe i Haifa blev bragt til udløsning samme dag som vi ankom til Tel Aviv og fordi jøderne fejrer Yom Kippur i disse dage. Sikkerheden skærpes og samfærdselsmulighederne på Vestbredden, som i forvejen er stærkt forringede, vanskeliggøres yderligere.
Vi er glade for, at vi er kommet så langt, og de tilstedeværende kvinder fører os beredvilligt rundt i landsbyen og viser os nogle af de projekter, de har sat i gang ved hjælp af støtten fra Danmark. Det overordnede mål for det treårige projekt hedder ”Styrkelse af palæstinensiske kvinder i landsbyerne på Vestbredden og i Gaza”, og det giver god mening. Kvinderne er en vigtig ressource i et samfund med stor arbejdsløshed blandt mændene, og befolkningen i landsbyerne er ofte afskåret fra kontakt med de større byer eller de omkringliggende landsbyer. De arbejdsløse mænd tilbringer megen tid i hinandens selskab og drøfter deres udsigtsløse fremtid og bekræfter hinanden i den fortvivlende situation. Det er forståeligt, men livet skal fortsætte under de givne omstændigheder – ikke mindst for de mange børns skyld, og kvinderne har brug for at mødes og skabe noget fremadrettet. Vi bliver inviteret ind for at se et bageri, der efter at have ligget ubenyttet hen i nogle år, er startet op på ny af kvinderne. Bageriet har to store stenovne og er det eneste i byen, og kvinderne bager dels til eget forbrug og dels til videresalg i landsbyen. Bageriet er startet i et samarbejde mellem klubben og 20 af klubbens kvinder, som hver har skudt et mindre beløb ind som startkapital. De er blevet undervist i økonomistyring og administration, og de er af en bager blevet undervist i at bage i de store ovne. Landsbyens børnehave er også et fællesprojekt. Der er plads til 25 børn i de lejede lokaler, og klubben har ansat to pædagoger.
I landsbyen Kufr Tulth, som vi besøgte den næste dag, og som også ligger på den nordlige del af Vestbredden, var der mødt overraskende mange kvinder frem. De var blevet hjemme fra olivenhøsten, og vi var ikke helt klar over, om det var for at møde os eller det var fordi, byens borgmester var mødt frem og fungerede som vores tolk. På et tidspunkt udviklede mødet sig faktisk til et verbalt angreb på borgmesteren om den manglende vandforsyning til byen. Borgmesteren afparerede angrebene med en vis charme, og tonen mellem ham og kvinderne var ikke uden et vist godmodigt drilleri. Vi fik bragt mødet tilbage til vores interesse i at høre om, hvad det danske bidrag blev brugt til. Det treårige projekt omfatter etablering af tyve nye klubber og vedligeholdelse af ti allerede etablerede klubber og administreres overordnet gennem den palæstinensiske samarbejdspartner – PARC. Mens klubben i Saida er etableret tilbage i 1997, er klubben i Kufr Tulth en ny klub. Den er et eksempel på en klub, som er godt på vej. Kvinderne deltager i de kurser, der er arrangeret med PARCs hjælp, og som skal lære dem noget om demokratisering og samarbejde med de lokale myndigheder og imens har de taget fat på at drøfte forskellige forslag til indkomstskabende aktiviteter. Og ideerne er mange. Indretning af et bibliotek med gode tilbud til børnene rangerer højt i planlægningen. Indkøb af geder for at kunne fremstille ost er en anden plan. Produktion af marmelade og pickles. Fremstilling af sæbe af olivenolie. Second-hand tøj indsamles og renses og repareres og sælges igen.
Undervisning i styring af klubberne og de demokratiske valg til komiteerne er vigtig for at få klubberne i gang. Udvekslingsbesøg med andre velfungerende klubber er vigtige for videreudviklingen af klubberne. En af de aktiviteter, der støttes af Danida-pengene, er den såkaldte Tawjihi-undervisning, hvis målgruppe er unge kvinder, der måtte afbryde deres skoleuddannelse, da de blev gift og fik børn, og som nu får mulighed for at opkvalificere sig til en afgangseksamen på 9. klassetrin. Vi fik mulighed for at overvære en sådan undervisningstime i landsbyen Idna, der ligger syd for Hebron. Idna har tidligere været besøgt af projektgruppen og i bil varer køreturen fra Jerusalem under normale omstændigheder en god timestid. Efter en meget lang, varm og anstrengende tur, der varede fire timer, fordi vi på grund af den skærpede kontrol måtte skifte taxa mange gange, nåede vi frem til Idna, hvor vi havde været ventet længe. Klubben i Idna har valgt at prioritere kursusaktiviteter, og aktiviteterne omfatter så forskellige emner som førstehjælp, udvikling af selvværd, økonomi, børneopdragelse, sundhedslære og computerundervisning m.v. Og den ovenfor omtalte Tawjihi-undervisning. Med denne prioritering har klubben ikke gang i så mange aktiviteter, der kunne skaffe lidt indtægt til klubben ud over, hvad kvinderne selv bidrager med, men dette bliver forhåbentlig tilgodeset i næste periode.
Ved den efterfølgende spørgerunde blandt kvinderne i klubben i Idna blev vi bekræftet i vores overordnede indtryk af projektbesøget, som giver et billede af kvinder, der gennem arbejdet med at starte klubaktiviterne op og som gennem det nødvendige samarbejde med lokale myndigheder har fået styrket deres selvværd – særlig i forhold til mændene i deres samfund. Og kvindernes tro på sig selv og deres fremtid er livsnødvendig i et land, der er styret af en militær besættelsesmagt og hvor den daglige tilværelse til tider kan synes ubærlig.
29/12/03, Grethe Bille
Følgegruppen søger medlemmer
Kvindeprojektet i Palæstina bliver fulgt af vores projektkoordinator Marianne Jørgensen og en lille gruppe af medlemmer i foreningen. Denne følgegruppe vil gerne have flere medlemmer. Gruppen mødes 1-2 gange i kvartalet og gennemgår projektrapporter samt regnskaber fra vores partnerorganisation og afrapporteringer til Danida. Derudover planlægges og gennemføres projekttilsyn i Palæstina og oplysningsaktiviteter i Danmark. Har du/I lyst til på frivillig basis at arbejde med et Danida-støttet kvindeprojekt, kan du/I kontakte Marianne Jørgensen på tlf. 4675 70 70
__________________________________________
Protest-beredskab
Vi får ofte opfordringer fra Israel/Palæstina til at reagere via mails mv. til israelske myndigheder, når f.eks. et hus er planlagt destrueret af det israelske militær o.lign. Vi har indtil videre valgt ikke at videresende disse, men vil nu høre om der evt. er medlemmer, som vil være interesserede i at komme med i en mail-gruppe, der får disse opfordringer og evt. reagerer på dem. I så fald skal I blot sende en mail til danpal@danpal.dk og skrive, at I gerne vil være med i ”Beredskabet”.