Fort Jerusalem
Israelske strategier i byen
Sharons er som bekendt i disse måneder i gang med at indhegne og indespærre palæstinenserne på Vestbredden. Specielt tydeligt er udviklingen i Øst Jerusalem, hvor bydelen nu gennemskæres af mure, pigtråd, elektriske hegn og flere checkpoints. Man er i gang med en total, fysisk adskillelse af bydelens jødiske og palæstinensiske kvarterer. Med denne politik sker der overordnet set en ny udvikling i Israels forhold til Jerusalems palæstinensere. Palæstinensisk tilstedeværelse i bydelen har altid været til gene for israelerne, men den førte israelske strategi/politik for at komme ”problemet” til livs har været forskellig.
I de første årtier efer besættelsen var ideen at palæstinenserne via økonomisk vækst gradvist skulle integreres i Israel. Bydelen blev annekteret og palæstinenserne fik en del rettigheder, som resten af Vestbredden palæstinensere ikke havde. Den første politik var også et resultat af det internationale pres, der i udgangspunktet var kritisk over for Israels annektering af bydelen. Israel ville med andre ord vise at man behandlede palæstinenserne godt.
Som årene gik viste det sig, at palæstinenserne – trods nogle resultater set fra Israels side – alligevel ikke blev integrerede og faktisk ikke ønskede denne indlemning i Israel. Det viste sig også at den palæstinensiske befolkningsgruppe i Øst Jerusalem voksede stødt, trods diverse tiltag fra Israels side såsom udflytning af godt 200.000 bosættere i bydelen samt begrænsninger i bygge og opholdstilladelser for palæstinenserne. Den sammensmeltede, integrerede bydel var med andre ord langt fra en realitet, og det fik de israelske politikere til at ændre kurs.
Oslo-aftalens og senest Baraks forslag til deling af Øst Jerusalem var således en ny strategi i erkendelse af, at den jødiske del og den palæstinensiske del af byen var to adskilte dele. Tanken var dog til dels, at bydelen som resten af Jerusalem skulle være åben for de to folk, selvom de hørte under forskellige lande og administrationer.
Med Sharons byggeri varsles en ny æra for bydelens palæstinensere. Og det bliver en æra med fattigdom, modstandskamp og blodsudgydelse. Al national palæstinensisk tilstedeværelse i form af institutioner og organisationer er lukket af Israel, al handel internt og med oplandet besværliggøres yderligere, turisterne afskrækkes yderligere, nye bosættelser afskærer den ellers uhindrede adgang til de muslimske helligdomme osv. osv.
Refereret fra Report on Settlement, december 2003. Læs mere på www.fmep.org