Palæstinensiske børnetegninger til Danmark

DPV

Palæstinensiske børnetegninger til Danmark

I oktober/november 2003 gæster en norsk udstilling med palæstinensiske børnetegninger Danmark. Udstillingen – Mine drømme – er et stærkt vidnesbyrd om hvordan børn under krig og besættelse oplever deres hverdag.

Tegningerne er lavet af børn i alderen 7-10 år fra landsbyer og flygtningelejre på Vestbredden og i Gaza i efteråret 2000. Projektet er resultat af et initiativ taget af et rehabiliteringsprogram, støttet af Norges Handicapforbund samt den svenske organisation Diakonia, og er et samarbejde med Det palæstinensiske Nationalteater. Der deltog 2500 børn i projektet.

Det er der kommet en flot udstilling på 30 indrammede tegninger i formatet 70×100 ud af.

Udstillingen turnere Danmark og skal bl.a. vises i Århus, Ålborg, Odense og Helsingør. I Århus vises udstillingen i uge 43 + 44 i Trafikhallen på Århus Rådhus. Udstillingen åbner onsdag 22.10 og er åben frem til og med fredag 31.10 (lukket i weekenden).

I forbindelse med udstilingen planlægges der en række foredrag og workshops for bl.a. professionelle, som arbejder med traumatiserede børn og familier.

En repræsentanten fra Palestinian Counselling Center i Jerusalem, som arbejder med traumatiserede børn og familier i Palæstina, ventes til Danmark i forbindelse med udstillingen, og laver workshops på en række skoler og evt. også i en række daginstitutioner.

Forestilling, foredrag og workshops i forbindelse med udstillingen vil generelt have en kunstnerisk vinkel såvel som en fagspecifik vinkel gående på traumatisering som fænomen/diagnose.

For yderligere oplysninger DPV´s Jyllandsgruppe ved Mette Greve på tlf. 86 24 25 03

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg, Pressemeddelelser. Bogmærk permalinket.