Kun een god nyhed

Ole Olsen, DPV

Kun een god nyhed fra Palæstina

”Jeg har kun een god nyhed med hjem fra mit nylige besøg i Palæstina. Det har i vinterens løb regnet mere end normalt – og det er godt for fødevareproduktionen” – sagde Ole Olsen i sin formandsberetning ved generalforsamlingen i Dansk-Palæstinensisk Venskabsforeningen 15/3.

”Blandt de mange dårlige nyheder er, at den israelske hær forhindrer fødevarererne fra at komme ind i de store byer, selv om hundredetusinder palæstinensere desperat savner mad.. Dertil kommer bl.a., at afspærringer og udgangsforbud forhindrer arbejde og skolegang, at arbejdsløsheden er alarmerende høj, at over halvdelen af palæstinenseren lever under fattigdomsgrænsen og at Israels kollektive afstraffelser i form af ødelæggelse af huse, biler og produktionsmidler tager til i omfang, fortsatte han.

”Det er skammeligt som det internationale samfund svigter palæstinenserne i disse måneder, mens opmærksomheden er andetsteds, sagde Ole Olsen. FN’s organisation for hjælp til de palæstinensiske flygtninge svigtes af verdens regeringer, kritikken af den forstærkede israelske vold bliver mere og mere halvhjertet, meget få vestlige politikere besøger deres palæstinensiske kolleger, der trækkes på skulderen af den såkaldte sikkerhedsmur som Israel bygger langt inde på palæstinensisk jord, ingen antydning af fredsinitiativer eller sanktioner. ”

”Palæstinenserne lever i disse dag i angst for hvad Sharon-regeringen kan finde på i tusmørket af en Irak-krig. De frygter deportation, massive angreb på flygtningelejre, permanente udgangsforbud og anden form for terror fra Israels side. I den situation er det bydende nødvendigt at såvel regeringer som NGO’er verden over holder blikket stift rettet mod Israel/Palæstina og har repræsentanter på stedet som hurtigt kan advare mod ekstraordinære overgreb, sagde Ole Olsen endvidere i sin beretning til Venskabsforeningens generalforsamling.

”Mange palæstinensere har spurgt mig, hvorfor de mange Sikkerhedsrådsresolutioner med krav til Israel ikke betyder noget for de lande der har vedtaget dem, hvorfor Israel uden videre kan slippe godt fra konstant at overtræde Folkeretten. Jeg havde ikke noget fornuftigt svar, sagde Ole Olsen.

Dette indlæg blev udgivet i Andet, Foredrag, Gamle indlæg, Møder. Bogmærk permalinket.