Samlingsregering ?
Herbert Pundik og andre har i det sidste halve år ofte givet palæstinenserne skylden for højredrejningen i det israelske samfund. Årsagen skulle være, at den fortsatte støtte til selvmordsbomber, Intifadaen og Arafat mv. ikke giver israelerne en tro på, at palæstinenserne er interesserede i at leve i fred med Israel. I en kommentar efter valget i Israel skriver Akivar Eldar fra Ha´aretz, at Arbejderpartiet i høj grad selv var med til at skabe denne mistro blandt de israelske vælgere. Eldar skriver :
”Det er ikke underligt, at det var svært for Amram Mitzna (Arbejderpartiets spidskandidat), at få opbakning til at genoptage forhandlingerne med palæstinenserne. Kun 3 måneder tidligere (da Arbejderpartiet var i regering med Likud.red.) benyttede hans venner (Peres o.a.) enhver chance til at fortælle den israelske offentlighed, at der ikke er nogen partner på den palæstinensiske side”
Ifølge Eldar har Arbejderpartiet desuden selv bidraget kraftigt til at palæstinenserne heller ikke har kunne se noget håb :
”Ved at sidde i den samme regering som Sharon og Eitam (leder af transfer-partiet.red.) har Peres givet palæstinenserne det indtryk, at der ikke er nogen væsentlig forskel mellem de bosættere, der stjæler deres land og ”Oslo-arkitekterne”, der lader dem gøre det.”
Akivar Eldar argumenterer derfor for, at Arbejderpartiet havde været langt bedre tjent med at have være i opposition, hvilket han også mener de bør være her efter valget.
”I stedet for at småskændes med sin ”Ranch-buddy” (Ariel Sharon), kunne Peres have brugt de sidste 2 år på at have forhandlet med Ramallah og Cairo – fra en position i oppositionen. I stedet for gentagne gange at blive ydmyget af regeringspartnere, der anklagede ham for ”Oslo-forbrydelserne”, kunne nobelprismodtageren (Peres) have brugt tiden på diplomatiske tiltag i Washington og Bruxelles”.
Akivar Eldar, Ha´aretz d. 3.2.2003. Læs den fulde artikel på www.danpal.dk Brug søgefeltet og skriv : Vejen tilbage