Endnu et lys tændes

DPV

Palæstinenser holder tale ved ”Tænd et lys for Palæstina”

Palæstina Initiativet i Svendborg er kommet godt i gang igen med at skaffe talere til de ugentlige lystændinger for fred fredag aften.

På fredag er taleren en ung palæstinenser, Zahra Jayyousi, 21 år, som kom til Danmark fra Vestbredden, da hun var 6 år gammel. Zahra bor nu i Slagelse og er universitetsstuderende.

”Desværre tyder alting på, at vores gæstetaler kommer til at tale i skyggen af endnu en sort valgdag i Israel. Intet tyder på at valget tirsdag vil løse op for det israelske styres indædte tro på hævnens og voldens lyksaligheder.” udtaler Henrik Nedergaard fra Palæstina Initiativet.

”Men vi oplever samtidig at en lille flamme af håb er tændt, når vi ser en ny og stærk fredsbevægelse vokse frem på globalt plan. En bevægelse, der ikke kan undgå at tage stilling til den betændte situation i Palæstina, som er så central for de fjendebilleder der opstilles af fundamentalisterne, de kristne fundamentalister i Vesten og de islamiske fundamentalister i Mellemøsten og i hele den arabiske verden.”

Kom og tænd selv en flamme for håbet om en varig og retfærdig fred i Palæstina!

Tid: fredag d. 31. januar kl. 21.00

Sted: Gerrits Plads i Svendborg

Taler: Zahra Jayyousi, palæstinensisk flygtning

Arrangør: Palæstina Initiativet i Svendborg

Kontakt: Henrik Nedergaard, 62 22 89 59

Med venlig hilsen

Henrik Nedergaard

Comments are closed.