Dansk presse og Hebron

DPV

Pressen og Hebron

En række danske aviser har siden weekenden ukritisk videreformidlet officielle israelske udlægninger af angrebet i Hebron i fredags (15.11) hvor 12 israelere blev dræbt. Den israelske udlægning var, at de dræbte var bedende jøder på vej hjem fra fredagsbønnen. Angrebet er derfor blevet kaldt Sabbath-massakren og episoden blev lørdag fordømt af både Kofi Annan, Javier Solana (EU) og selveste Paven i Rom.

Påstanden om, at 12 jødiske bosættere blev dræbt, er imidlertid ikke i overensstemmelse med de faktiske omstændigheder. Ifølge den israelske avis Haaretz (www.haaretzdaily.com, søndag), var der derimod tale om et angreb på soldater og bevæbnede, paramilitære bosættere.

Allerede lørdag gjorde den israelske hær det klart, at angrebet ikke var rettet mod civile. Haaretz citerede den israelske hær for følgende udsagn:

“Angriberne skød mod sikkerhedsstyrkerne [soldater og grænsepoliti], og ikke – som først angivet af Israels udenrigsministerium – mod de bedende [bosættere], som sikkerhedsstyrkerne eskorterede”.

Ni soldater og grænsebetjente samt tre bevæbnede bosættere blev dræbt. De tre bosættere var medlemmer af et paramilitært vagtværn, trænet og forsynet med våben af IDF.

Søndag gjorde Haaretz det endvidere klart, at de dræbte ikke, som først angivet, var i færd med at eskortere jødiske bosættere på vej tilbage til deres hjem efter den ugentlige bøn ved Patriarkernes Grav, men at angrebet derimod først begyndte adskillige minutter efter, at samtlige bosættere var sikkert tilbage i deres hjem i Kiriyat Arba.

»Det, der skete i Hebron, var ikke en massakre, men et væbnet angreb på væbnede mænd«, fastslog Arbejderpartiets Matan Vilanai, der indtil for nylig var Israels kulturminister, men som har en fortid som viceforsvarschef og altså er en højt dekoreret general.

Danske aviser (undtaget Information og tildels Politiken) har alle gengivet den officielle israelske version og endnu ikke ønsket at korrigere deres udsagn.

Aviserne har heller ikke kommenteret læserbreve fra bl.a. Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening, om hvorfor ordet massakre kan bruges om denne episode, når det ikke kunne bruges ved det israelske angreb på Jenin, hvor der også var tale om kampe mellem bevæbnede mænd.

Andre henvendelser til danske aviser har påpeget at Israels betegnelse af episoden som “Sabbat-massakren” er problematisk. Betegnelsen indikerer, at det er en væsentlig kendsgerning, at angrebet fandt sted i forbindelse med sabatten (fredag aften til lørdag aften – den ugentlige jødiske helligdag, der svarer til vores søndag). Hvis det virkelig er relevant for sagen, at angrebet fandt sted under sabbaten, ville det også være relevant og logisk at fremhæve det, hver gang en muslimsk palæstinenser bliver dræbt på en fredag, eller når en kristen palæstinenser bliver dræbt på en søndag. Der kan næppe vaere tvivl om, at Isral med denne betegnelse har til hensigt at fremlægge angrebet som en massakre på (bedende) civile nærmere end som det, det faktisk var, nemlig et angreb på militært og paramilitært personale. Betegnelsen bør derfor ikke anvendes ukommenteret.

Ovenstående kendsgerninger har tilstrækkelig journalistisk relevans til at fortjene at blive nævnt. Som historien er fortalt nu, formidler den et indtryk, der ligger langt fra de faktiske omstændigheder.

Søs Nissen, DPV

Baseret på oplysninger fra free-lance journalist i Ramallah : Sune Segal.

Comments are closed.