Peres – fredsbevægelsens største tragedie

Allan Sørensen, Kristeligt Dagblad

Peres – fredsbevægelsens største tragedie

I et interview bragt i Kristeligt Dagblad 30. maj, udtaler Zahava Galon, Knesset-medlem for Meretz sig om sin vurdering af Israels politik i almindelighed. I den forbindelse bliver hun spurgt af interviweren, Allan Sørensen.

Hvad mener du om det faktum, at Shimon Peres, der var en af de ledende skikkelser under hele Oslo-processen, i dag netop er med til at holde sammen på Sharons regering, der ikke giver hverken israelere eller palæstinensere nogen udsigt til en politisk løsning?

og hun svarer

– Peres er efter min mening den israelske fresbevægelses største tragedie. Jeg er overbevist om at Sharon ikke ville have udført halvdelen af sine operationer, hvis ikke Peres havde sørget for at give ham sit eget og dermed også dele af det internationale samfunds blå stempel.

– Peres er intifadaens største skuffelse, og jeg vil endda går så langt at sige, at han med tiden bliver mere og mere pinlig trods sine tidligere bedrifter. Det virker som om hans ambitioner er personlige. Han er limet til sit ministersæde og nægter at være et menigt parlamentsmedlem i opposition til regeringen ligesom vi andre på fredsfløjen. Men det er sikkert, fordi han på et lille kontor ikke ville være så interessant og have hundredevis af journalister i hælene.

– Og så længe Peres og forsvarsminister ben Eliezer forbliver i regeringen som del af Arbejderpartiet, har fredsfløjen ingen reel mulighed for at rejse sig som i tiden under Oslo-processen.

Dette indlæg blev udgivet i Andre kampagner, Gamle indlæg, Litteratur. Bogmærk permalinket.