Danpal.dk

200 Palæstinensiske fanger i de israelske fængsler gennemfører for tiden en sultestrejke der har stået på i 37 dage.

Flere kommer til hver eneste dag.

”# Salt og Vand” er en global solidaritets kampagne med de strejkende palæstinensiske helte og som har stået på i 4 uger.

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening indleder en lignende kampagne i Danmark på søndag og så længe sultestrejken er i gang. Vi tyvstartede i lørdags med følgende manifestation ved at tage billeder der er sendt til den centrale kampagne enhed i Palæstina. Den moralske opbakning fra hele verden til de palæstinensiske helte i de israelske fængsler betyder alverden for dem.

Fra København vil vi i de kommende uger sende en hilsen til dem med følgende besked:

Vi er med, vi følger med, og vi føler med jeres og jeres families store smerter som følge af de forfærdelige forhold og den umenneskelige behandling I udsættes for.

På søndag vil over 500 palæstinensiske fanger tilslutte sig sultestrejken. Strategien er at flere kommer til hver eneste dag i de kommende uger indtil samtlige 5300 politiske fanger er med i aktionen.

Vil du være med til at vise støtte og opbakning til de palæstinensiske fangers modig og trodsig protest mod Israels primitive behandling af fangerne, så mød op på Rådhuspladsen søndag den 1. juni kl. 17.00 til en højest 30 minutters manifestation hvor vi igen tager et stort billede med endnu flere mennesker.

KUN danske og palæstinensiske flag er tilladte og evt. små skilte med # Salt og Vand (på dansk, engelsk eller arabisk).

Vi mødes en gang om ugen – indtil videre – samme tid og sted.

Følg med på Dansk Palæstinensisk Venskabsforenings hjemmeside og FB profil for evt. ændringer og informationer.

Mød op den 1. juni og vis din støtte.

Følgende debatindlæg er bragt i Jyllands-Posten den 17.05.2014 og kan læses online her.

—

AF FATHI EL-ABED, FORMAND, DANSK PALÆSTINENSISK VENSKABSFORENING

Kommentar bragt i Dagbladet Politiken af Fathi El-Abed, Formand, Dansk Palæstinensisk Venskabsforening

—

FOR 9 måneder siden lykkedes det USA’s udenrigsminister at få palæstinenserne og israelerne til at sidde sammen.

Det var i sig selv en hård opgave, for den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, stillede en række umulige forhåndskrav.

Hvad var de palæstinensiske krav? Palæstinenserne krævede først og fremmest, at ingen forhandlinger skulle ske med kniven for struben fra Israels side.
Men vigtigst for palæstinenserne var kravet om at stoppe udvidelser af bosættelser på den besatte Vestbred.

Ingen af de krav ville Israel efterkomme. Alligevel gik palæstinenserne endnu en gang på kompromis og sagde ja til at forhandle med Israel i håb om en fredelig afslutning på den tragiske konflikt.

Resultatet fra de sidste 9 måneder har ikke overrasket nogen. Undertrykkelsen af palæstinenserne og tyveriet af deres land og ressourcer fortsatte ufortrødent og er faktisk blevet intensiveret.

Mest mærkbart har uden tvivl været Israels fortsatte intensive udvidelse af bosættelserne på den besatte Vestbred.

En stigning på hele 117 procent i 2013 i forhold til 2012, som er mindst 15 gange så meget som byggeriet af almindelig boliger i selve Israel.

Sådan er det foregået, siden fredsprocessen blev startet for 20 år siden, så omkring 600.000 ulovlige bosættere sidder på ca. halvdelen af den besatte Vestbred.

Nu, hvor palæstinenserne må erkende, at forhandlingerne med Israel atter har fejlet, har man valgt at gå to veje: at ansøge om at blive medlem af utallige internationale organisationer og gennemføre den palæstinensiske interne forsoning mellem PLO og Hamas.

Begge dele har Israel protesteret mod og arrogant indført sanktioner mod palæstinenserne, som den besætter.

VED NETANYAHU og Israel overhovedet, hvad de vil? Det tyder intet på. Måske undtagen at holde fast i og intensiverer besættelsen, undertrykkelsen og bosættelsespolitikken foruden at sikre den skrøbelige regeringskoalition, hvor bosætternes parti, Beit Yehudi (Det Jødiske Hjem), modsætter sig enhver form for forsoning med palæstinenserne på basis af tostatsløsningen, hvor netop Vestbredden skal være rygraden i den kommende palæstinensiske stat.

Tiden er kommet til en international anerkendelse af og støtte til den kommende palæstinensiske nationalsamlings regering.

Tiden er ikke mindst komme til at presse Israel til at stoppe besættelsen, undertrykkelsen og koloniseringen i Palæstina.

Allerhelst skal Israel forlade Vestbredden og Gaza og lade palæstinenserne være i fred, mens de bygger deres land, fri for besættelse, undertrykkelse og forfølgelse.

Kære medlem

Hermed indkaldelsen til Generalforsamlingen 2014 i DPV. Læs indkaldelsen her.

Vi ser frem til dit fortsat medlemskab og støtte til arbejde for Palæstina sagen i Danmark i denne afgørende tid for Det Palæstinensiske folk.

HUSK kontingentet.

Med venlig hilsen

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening

Folketingets Formand Mogens Lykketoft skrev følgende kronik lørdag den 5. april i Politiken hvor han samler de mange indtryk fra sin nylige rejse til Palæstina.

Lykketoft konstaterer at en en løsning på konflikten mellem Israel og palæstinenserne er desværre nok ikke lige om hjørnet, men at der kunne gøres meget her og nu for at lette den daglige tilværelse for palæstinenserne i de besatte Gaza og Vestbredden.

Læs kronikken her:

http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2255496/usa-og-eu-kan-tage-afgoerende-skridt-mod-forsonlighed-i-mellemoesten/

En Sydafrikansk kampagne for at få løsladt den palæstinensiske leder Marwan Barghouti og de øvrige palæstinensiske ledere og fangere i de israelske fængsler. Initiativet blev skudt i gang fra Robben Island – netop hvor Nelson Mandela tilbragte en stor del af sit liv som fanger under Sydafrikas Apartheid Regimet.

Læs mere om kampagnen her: Robben Island Declaration -English

Læs følgende kommentar af foreningens formand om Lykketofts besøg i Palæstina og Israels irrationelle reaktion. Bragt i Jyllands Posten lørdag den 22. februar.

Så er Folketingets formand Mogens Lykketofts omtalte besøg i Palæstina overstået. Ingen kan være i tvivl om Israels irrationelle reaktion, men de færreste ved, hvad sagen går ud på.

Problemet er grundlæggende, at Israel er et forkælet land, der har vænnet sig til, at enhver opførsel og handling tolereres af det internationale samfund. Det handler ikke alene om den israelske besættelse og den massive undertrykkelse, palæstinenserne udsættes for konstant og efterhånden i et optrappet tempo.

Det handler i særdeleshed om, at verdenssamfundet i mange år har fundet sig i, at Israel skal bestemme stort og småt, også når det handler om besøg fra politikere, statsmænd og statsoverhoveder til Palæstina/Israel.

Det har til alle tider handlet om, at Israel – og Israel alene – vil bestemme hvem, hvornår og hvorfor nogen skal besøge Palæstina.

Israel kan ikke tåle politikere og statsmænd, der som Mogens Lykketoft er principfaste.

Først i det øjeblik hedder det, at gæsten har hørt begge parter om alle konflikters moder, og dermed har det været et vellykket besøg. Ifølge Israel.

Landet kan ikke tåle kritik

Som et forkælet barn kan Israel ikke tåle kritik. Det ved vi. Og det ved hele verden efterhånden.

I ca. halvandet år holdt Israel vores tidligere udenrigsminister Villy Søvndal for nar ved at meddele gang på gang, at: »Israel kan ikke finde tid til at mødes med dig«. På diplomatsprog betyder det: »Vi finder det ikke relevant at mødes med dig«.

Eller i bedste fald: »Vi vil mødes med dig, når vi synes, og vi har lyst til det«.

Alene fordi det ikke huede Israel, at Villy Søvndal som en anstændig politiker var/er kritisk over for den israelske besættelse og er en stor tilhænger af det internationale samfunds krav og ønske om frihed og selvstændighed for det palæstinensiske folk.

Sådan ville Israel behandle Folketingets formand, blot fordi Lykketoft – som en ven af både Israel og Palæstina – er kritisk over for besættelsen og undertrykkelsen. Og især den nuværende israelske regerings modvilje mod en retfærdig og varig fred med palæstinenserne. Også set i lyset af de massive og aldeles provokerende bosættelsesbyggerier på den besatte Vestbred.

Israel kan ikke tåle politikere og statsmænd, der som Mogens Lykketoft er principfaste, anstændige og indsigtsfulde, og som ikke er bange for at sige »nok er nok« over for Israel.

De færreste kan være i tvivl om, at Folketingets formand Mogens Lykketoft har gjort sin del for at få de nødvendige møder med sine israelske kollegaer. Men forgæves.

Læs kommentaren online: http://jyllands-posten.dk/opinion/breve/ECE6508053/israel-er-et-forkaelet-land/

Apartheid? NEJ. Det er langt værre. Det rene slaveri mener en lang israelsk rapport om forholdene for palæstinenserne under den israelske besættelse. Eksperter i Palæstina/Israel mener at rapporten er endda meget diplomatisk. For situationen i Palæstina er endnu værre end beskrevet. Læs følgende rapport hvis du/I er i tvivl om hvad Israel gør ved palæstinenserne. For slet ikke at tale om hvad Israel gør ved det jødiske samfund i og uden for Israel.

Rapport fra den israelske avis Haaretz: http://www.haaretz.com/news/features/.premium-1.572880?utm_campaign=2562503&utm_content=13253246651&utm_medium=email&utm_source=Emailvision

EU’s ambassadør i Israel, Lars Faaborg Andersen, oplyste til pressen den 22.1.2014 at EU ikke forstår hvad Premier Minister Benjamin Netanyahu mener, når han kræver at palæstinenserne skal anerkende Israel som en jødisk stat.

Ambassadøren oplyste, at EU ikke har nogen klar holdning til problematikken, fordi Unionen ikke er 100 procent klar over hvad der menes med konceptet om en “jødisk stat”. Han tilføjede, at hvis det som Netanyahu har udtalt henviser til en stat hvor jøder, arabere og druzere lever sammen [med samme rettigheder], formodes det at der henvises til et Israel som det kendes i dag.

EU’s ambassadør tilføjede, at hvis der spørges til hvorfor EU ikke støtter op om kravet, er det hovedsageligt fordi det står ret uklart for EU, hvad der i virkeligheden menes med kravet. Til spørgsmålet om hvorfor EU ikke har en formel holdning til den problemstilling svarede Andersen, at det er op til de to parter i konflikten at diskutere kravet. Desuden understregede Andersen at han ikke er en af parterne i forhandlingerne, med henvisning til fredsforhandlingerne mellem palæstinensere og israelere.

I en skrivelse udsendt efter mødet med pressen uddybede Andersen, at EU ikke har formuleret et klart standpunkt i forhold til spørgsmålet om Israel skal anerkendes som en jødisk stat skyldes bl.a., at den Europæiske Union ikke er klar over hvilke konsekvenser det ellers vil kunne få for en endelig aftale mellem de to parter. Derfor mener EU, at det er et spørgsmål der bør diskuteres af de to parter, tilføjede Andersen.

Anerkendelsen af Israel som en jødisk stat har udviklet sig til et af Netanyahus hovedkrav i fredsforhandlingerne. Han har således opfordret palæstinenserne til at efterkomme dette krav, og har bedt den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas om “bare at sige det”.  Andre kilder tæt på den israelske præsident Shimon Peres har udtalt, at Peres ikke er enig med Netanyahu i kravet om palæstinensisk anerkendelse. Han mener at det er et “unødvendigt” krav.

Oversat af Fouad Kebaier, The Middle East Monitor d. 23.01.14,

www.middleeastmonitor.com/news/middle-east/9400-eu-does-not-understand-netanyahus-demand-for-recognition-of-israel-as-a-jewish-state