Endnu en israelsk brutal fremfærd

DPV, DPV

Endnu en israelsk brutal fremfærd

PRESSEMEDDELELSE

Frederiksberg den 28. december 2008

Israels brutale angreb på den palæstinensiske civilbefolkning i Gaza er udtryk for intet mindre end arrogance og storhedsvanvid.

Det israelske overgreb går – som sædvanlig – ud over uskyldige civile palæstinensere. Og det er ikke første gang det sker. Og så længe verdenssamfundet ser passivt til så vil det nok ikke være sidste gang.

De israelske angreb har samlet ALLE palæstinensere på tværs af de forskellige politiske partier og organisationer. Alle palæstinensere står i dag forenet mod den mægtige og terroristiske israelske militærmaskine der indtil videre har kostet hundredvis af sårede og dræbte palæstinensere. Og endnu en gang og som sædvanligt giver Israel alle andre end sig selv skylden for den eskalerende situation.

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening ønsker at den danske regering og verdenssamfundet må og skal tage afstand fra Israels handlinger og fra de overdimensionerede reaktioner. Alt andet vil blive tolket af Israel som en blåstempling af de massive overgreb mod den palæstinensiske civilbefolkning og vil insinuere til Israel om at det er acceptabelt at terrorisere palæstinensere i Gaza ved at blive bombet så massivt og umenneskeligt efter i flere måneder er blevet belejret og udsultet i Gaza.

Formand Fathi El-Abed kan kontaktes på 40613896/35354868

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg. Bogmærk permalinket.