Forbud mod at besøge pogrom-ofre i Hebron
De israelske besættelsesstyrker forhindrede lørdag d. 13. december i israelske fredsaktivister i at besøge ofrene for bosætteres nylige hærgen i Hebron, et overgreb der til sidst blev stoppet af de israelske myndigheder.
De israelske fredsbevægelser som ville se de faktiske forhold i byen: Gush Shalom, Coalition of Women for Peace, Israeli Committee Against House Demolitions, Taayush, Yesh Gvul, Alternative information Center, Students` Coalition – Tel Aviv University, skriver i en fælles pressemeddelelse under overskriften Forbidden to visit pogrom victims:
Over 100 israelske fredsaktivister blev ved Hebrons udkant forhindret af hær og politi i at komme ind i byen for at besøge borgmesteren og de palæstinensiske indbyggere, hvis hjem blev ødelagt af bosættere ugen forinden. Ezra Nawi, en aktivist fra Jerusalem, som længe har arbejdet for at hjælpe beboere i Hebron og omegn blev tilbageholdt da han forsøgte at komme over afspærringerne.
Initiativet bag solidaritetsbesøget kommet fra aktivister som umiddelbart efter bosætternes hærgen og progromistiske aktivitet. Hebronitter, som havde sat pris på deres besøg havde opfordret dem til at flere israelere burde se byens tilstand. Som nævnt blev dagen aktion forhindret af hæren som skygge aktivisterne fra de forlod Jerusalem. Uanset hvilken vej man prøvede at komme ind i byen, var hær og politi på pletten og truede chaufføren med anholdelse og fratagelse af kørekort. En kvindelig aktivist i en privat bil slap imidlertid igennem og nåede frem til Rådhuset hvor borgmesteren, guvernøren og en stor gruppe borgere ventede.
Borgmesteren ringede til aktivisterne som sad fast ved vejspærringen og takkede for deres opbakning og for at protestere mod de vanskelige forhold for byens borgere. – Bosættervold og –terror er endnu ikke stoppet. Hver nat kommer de og hærger og terroriserer palæstinenserne som bor i deres nærhed. Desuden har den israelske hær etableret 102 vejspærringer rundt om byen, så det er næsten umuligt at komme ud og ind og det ødelægger byens økonomi. Hebron er næsten en spøgelsesby, fortalte borgmesteren til aktivisterne.
– Vi vil ikke glemme jer og vi vil ikke lade Hebron blive et andet belejret Gaza. Staten Israel tillader voldelige og racistiske bosættere at etablere sig i hjertet af byen og de får også lov til at holde en provokerende march (15. december, red) i Umm el Fahm (palæstinensisk by i Israel, red) – mens fredssøgende israelere end ikke må komme til Hebron på et kort besøg. Men vi vil ikke give op, vi vil ikke holde op med at melde ud eller med at appellere til den israelske og internationale offentlighed. Vi vil kæmpe indtil besættelsen hører op og indtil alle bosættere er fjernet fra Hebron – erklærede talsmanden for aktivisterne i svaret til borgmesteren i Hebron.
Oversat af Ole Olsen
Note: Begivenhederne i Hebron op til ovennævnte aktion er bl.a. beskrevet i en artikel i Information 6. december, se link http://www.information.dk/176318