En israelsk Obama?
Lederen af Gush Shalom, Uri Avneri, efterspørger i denne artikel, at Israel får en politiker som Barack Obama og beskriver hvilke egenskaber en sådan kandidat bør have – med reference til det kommende parlamentsvalg i Israel.
Den israelske Obama. Hvordan vil han være, det israelske modstykke til Barack Obama? Hvad vil være hans egenskaber? Det er et næsten umuligt spørgsmål da man ikke kan skabe et menneske ud fra en opskrift, lige som en kage fra en kogebog. Men man kan godt nævne nogle ønskede egenskaber.
For eksempel: Hvor vil han stamme fra? Den israelske parallel til det sorte samfund i USA er de orientalske jøder, de jøder som kom til Israel fra arabiske og islamiske lande. De er ikke af et andet folk som araberne i Israel, de er en del af flertallet i Israel. De er patrioter som føler sig diskrimineret, et samfund af anden klasses borgere.
For at drage en mere præcis parallel til Obama, skal den israelske kandidat være halvt orientalsk og halvt Ashkenasi, med dominans af det orientalske. Det er svært at finde en betegnelse for denne blanding, men hundrede tusinder opfylder egenskaberne. Altså, Obama er en orientalsk jøde med blandet baggrund. Lad os også give ham et hebræisk navn: Barak Hasson Ovadya.
Og hvad vil være hans opgave? Det første af Barack Obamas resultater var at få mobiliseret millioner af vælgere, som var trætte af politikere. Han inspirerede og gav den en grund til at blive aktive. Og han beviste noget vigtigt: Den store vælgergruppe var ikke trætte af politik, men af politikere. De var nået til den konklusion, at der ikke var forskel på politikere, uanset parti. De var alle kynikere, magtsøgende og begærlige. Da de unge mødte en anden politiker-type, var de parat til at bære ham på deres skuldre.
Det er præcist hvad vi behøver. De seneste erfaringer fra lokalvalget i Tel Aviv viser, at det er muligt. En politiker som gør det anderledes vil blive anerkendt. Israelere er politisk interesserede, måske mere end de fleste. Men de politiker-trætte kan ikke se forskel på den afgående premierminister og de tre kandidater til at efterfølge ham – og oplever heller ikke at kandidater fra de små partier er anderledes. Vælgergruppen vil enten ikke stemme eller stemme på farceagtige partier.
Barak Ovadya må finde sin vej indtil hjerter og nyrer af disse hundrede tusinder af vælgere. Han skal give dem håb og overbevise dem om at forandring er muligt, at den politiske scene i Israel kan reformeres.
Men hvor vil disse vælgere komme fra. Jo, det andet store resultat Obama opnåede, var, at få skabt en bred koalition på tværs af race, idealer, sociale forhold og endda kønspolitisk. Muligheden for at bygge en sådan koalition vil være afgørende for Barak Ovadya. Alle må overtales til at komme ud af deres politiske nicher ved hjælp af et budskab som rammer bredt.
Det er vanskeligere i Israel end I USA. To-parti-systemet i USA opmuntrer til brede grupperinger. Vores system med proportionalitet til det modsatte. Hvis der skal lanceres et budskab om stor forandring er der behov for en stærk politisk gruppe. Ovadya vil skulle opbygge en stor koalition før et valg. Det betyder i realiteten at skabe et nyt parti eller at relancere et eksisterende – som Obama har gjort.
Hvad vil være indholdet i sådan en ny kraft? Jo, masserne af unge Ashkenazis og Orientals, de socialt bevidste, de arabiske borgere, det russiske samfund, de grønne, de sekulære, de homoseksuelle, feministerne, de progressive religiøse og naturligvis fredsaktivisterne.
Selv Herkules vil være betænkelig ved at kaste sig ud i noget sådant. Af årsager det vil føre for langt at komme ind på her, er der strid mellem de som søger fred med det palæstinensiske folk, mest Ashkenazier, og de orientalske jøder, som for de flestes vedkommende stemmer på de gamle højreorienterede partier, i modstrid med egne økonomiske interesser. Det russiske samfund bliver holdt udenfor og er bittert og deres talsmænd er nationalistiske racister. De store sekulære grupper kan vanskeligt finde nogle at stemme på. Selv ikke Meretz holder fanen højt og mange sekulære vælger at stemme til højre.
Kan alt dette, som ser så forskelligt ud, blive forenet? Kampen mod korruption og bekymringen for miljøer, kampen for retfærdig fred og efterspørgslen efter social retfærdighed, krav om lighed for arabere og russere, ligestilling for kvinder og homoseksuelle og krav om adskillelse af religion og stat og insisteren på menneskerettigheder, en sund israelsk patriotisme og menneskelige værdier?
Svaret er Ja, så absolut. Alle disse mål springer fra den samme kilde: ønsket om retfærdighed og om et ordentligt land at leve i og en stat vi kan være stolte af.
Er det muligt? Nogle tror, at hvis man blot udtaler ordet ”palæstinensere” vil det skræmme vælgerne væk. Andre frygter at en orientaler vil skræmme Askinazierne væk. Eller at russerne vil holde sig væk på grund af araberne.
Jeg er overbevist om at det er muligt, hvis det overordnede budskab er klart og overbevisende nok og at det afbalancerer, forener og ikke splitter og at de mange målsætninger alle får den plads de fortjener i den fælles plan, hvor der indbyggede afhængigheder. Men tingene hænger ikke sammen af sig selv. De skal knyttes til et fælles budskab. Et patriotisk budskab der både taler til følelser og fornuft. Obama gjorde det i USA. Avadya skal gøre det i Israel!
Hvilke egenskaber behøver han? Obama har en sjælden kombination af evner som gør til en perfekt kandidat. Han er ny. Han er uberørt af korruption. En stor taler som overbeviser med hvert ord. Han kvajer sig ikke, heller ikke under pres. Hans udsagn er gennemtænkte og balancerede. Han bliver ikke ophidset. Hans privatliv synes uden skrammer. Han lever beskedent. Han viste personlig og moralsk mod da han gik imod Irak-krigen fra første øjeblik (hvor mange i Israel var imod første og anden Libanonkrig fra den første dag?). Hans budskaber forener frem for at splitte. Han holder sig fri af skænderier. Han har ikke noget ”dræberinstinkt”. Han kom med et budskab om håb, et positivt budskab som endog talte til modstandernes hjerter.
Og oveni alt dette – og det må ikke undervurderes – han ser godt ud. Den slags mennesker hænger ikke på træerne. Men en sådan person behøves til den næsten umulige opgave. Mahatma Gandhi var sådan. Og måske Jesus. Muligvis også Henrik d. 4. konge I Frankrig. Men dengang var der intet TV.
Måske kan det ske pludseligt, endda uden varsel, at en person vinder en nation for sig. Men chancen for at det sker godt en måned før et valg, er bestemt lille. Som det ser ud nu, bliver det næste Knesset så miserabelt som det foregående. Det vil ikke kunne tackle de nationale og sociale problemer. Det vil bryde sammen længere før valgperioden udløber
Indsatsen for at skabe en ny politisk platform må begynde så snart dette valg er overstået
Barak Hasson Ovadya, hvor er du?
Oversættelse: Ole Olsen