Fred opnås ikke ved krig, men ved forhandling

Grethe Bille, DPV

Fred opnås ikke ved krig, men ved forhandling

Det bliver understreget i den smukke publikation FRED OG FORSONING, som er udgivet af Mandela Center Danmark. Centret stod i samarbejde med FN-Forbundet og Dagbladet Politiken bag debat-arrangementet , der fandt sted i Bella-Centret lørdag den 1. November.

Arrangementet havde overskriften ISRAEL/PALÆSTINA KONFLIKTEN – MULIGHEDER FOR FRED OG FORSONING og var en optakt til Folketingets senere høring om Israel/Palæstina konflikten. Debatten havde særligt fokus på israelske og palæstinensiske NGO-organisationers bidrag til freds- og forsoningsprocessen. Men også Europas rolle i konflikten var genstand for debatten, og både repræsentanter for en israelsk og en arabisk menneskerettighedsorganisation havde kritiske ord og drøje hug til Europa.

Gila Svirsky, som repræsenterer den israelske menneskerettighedsorganisation B’Tselem, mente, at Europa med deres støtte til palæstinenserne hjælper Israel med at undertrykke Palæstina ved ikke at kræve noget til gengæld (idet Israel som besættelsesmagt har forpligtigelse til at sørge for lokalbefolkningen). På grund af den økonomiske støtte holdes palæstinensernes situation lige netop inden for grænsen af det, omverdenen synes er tilladeligt, udtalte hun.

Og Ahmeer Makhoul, som er leder af Ittijah – en sammenslutning af arabiske NGOer, var enig med hende. Han mente ikke, at der er nogen fredsproces i gang overhovedet. “Der er ikke nogen vilje fra nogen side til at tage fat om roden til problemerne”.  Et af problemerne er den manglende anerkendelse af Hamas, som fik flertal ved valget til Det Palæstinensiske Lovgivende Råd i januar 2006. Ved at tage Hamas med omkring forhandlingsbordet, tvinger man partiet til at komme med konkrete fredsinitiativer og ikke udelukkende at obstruere processen.

Og mange i salen mente, at der først kan blive tale om en reel forsoning, når Israel trækker sig ud af Vestbredden og løfter jernringen om Gaza. Netop situationen i Gaza blev af Yariv Oppenheimer, generalsekretær for den israelske fredsbevægelse Peace Now, brugt som eksempel på, hvad der sker, når et besat område bliver forladt igen, og der efter Yariv Oppenheimers mening opstår anarki. Der var imidlertid fra salen forskellige meninger om, hvad der er årsag og hvad der er virkning i spørgsmålet om anarki i Gaza.

Der var skuffelse hos eftermiddagens talere over, at de danske politikere, som sad i panelet under formiddagens debat, ikke fandt tid til at blive og høre eftermiddagens indlæg. Det blev understreget af Muhammed Jaradat, leder af Badil Ressource Center i Betlehem, som opfordrede til dansk boykot af Israel.

Formiddagens talere var tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft fra Socialdemokraterne, det Radikale Venstres formand Margrethe Vestager og universitetetsadjunkt Jacob Feldt. Også kontorchef Thomas Anker Christensen fra Udenrigsministeriet besvarede spørgsmål fra salen, men understregede, at det var på embedsmandsniveau, og at han ikke udtalte sig politisk.

Referat for DPV ved Grethe Bille

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg. Bogmærk permalinket.