Et kys er ingen plan
Hvad er Israel’s plan? Et kys på Mahmoud Abbas’ kind er ikke en diplomatisk plan. Den israelske premierminister Ehud Olmert behøvede blot nogle få minutter eller timer for at føre sit land i krig (Libanon), men han finder det vanskeligt efter mange måneder at tage beslutning om f.eks. fjernelse af nogle få vejspærringer, sådan som han lovede Abbas.
Det skriver Dr. Menachem Klein for Yediot Aharonat i begyndelsen af januar.
Israel beskæftiger sig ikke med fred, skriver han videre, men snarere med at holde palæstinenserne inden for besættelsens trykkoger. Israel forsøger at regulere trykkogerens temperatur, så den ikke eksploderer i ansigtet, men er ude af stand til at forhindre alvorlige forbrændinger i form af Qassam raketangreb, Hamas’ vej til magten og gruppens evne til at smugle penge og våben.
Mens myndighederne i Israel planlægger og overvejer, hvad der kan gøres, uden at der sker noget, har Hamas og Fatah deres egne diplomatiske dagsordener. Ikke overraskende er der en høj grad af enighed mellem de to partier vedrørende Israel’s del i en fredsløsning. De kræver begge en fuldstændig tilbagetrækning fra områder, der blev besat i 1967-krigen, oprettelse af en suveræn palæstinensisk stat med Jerusalem som hovedstad, frigivelse af alle fanger og virkeliggørelse af retten til tilbagevenden.
Uenigheden mellem Fatah og Hamas opstår i spørgsmålet om Palæstinas endelige status. Fatah er villig til at acceptere en formel, kontraktmæssig fredsaftale og fuld anerkendelse af Israel. Hamas frygter imidlertid, at en sådan juridisk anerkendelse af Israel er ensbetydende med en legitimering af staten Israel’s oprettelse og afgivelse af egne historiske rettigheder og historiske arv.
På den anden side betyder embedsmæssige forpligtelser og en de facto anerkendelse af Israel uden en kontraktmæssig aftale ikke afgivelse af denne historiske ret. Hamas tilbyder en langvarig våbenhvile. Selv de, som tidsbegrænser en sådan våbenhvile, bemærker, at den vil blive forlænget automatisk uden begrænsning af antallet af gange for forlængelse.
Nogle gange kræver seniorrådgivere i de to partier tilbagevenden af alle flygtninge til deres hjem og ejendom, mens de andre gange vil nøjes med en generel, principiel ordlyd. Flygtningespørgsmålet adskiller Fatah’s og Hamas’ forslag fra Den Arabiske Liga’s initiativ. Den Arabiske Liga taler om en umiddelbar løsning på flygtningeproblemet, baseret på FN-resolution 194, som således åbner mulighed for israelsk veto til visse punkter.
Læs Dr. Menachem Klein’s kommentar på www.fmep.org
Oversat og refereret for DPV af Grethe Bille