Videre til næste skandale…

Uzi Benziman, Haaretz

Videre til næste skandale…

Af Uzi Benziman, Ha’aretz 21.12.2006

For en måned siden bragte Ha’aretz en sensationel historie på forsiden: Journalisten Nadav Shragai beskrev detaljeret indholdet i en Peace Now-rapport, hvoraf det fremgik, at tæt op mod 40 % af det land på Vestbredden, der lægges beslag på af bosættelser, er i palæstinensisk privateje. Rapporten baserede sig på en officiel statslig database, som Peace Now røbede.

Ha’aretz var det eneste israelske medie, som behandlede sagen tilfredsstillende. Dagbladet Ma’ariv bragte en synopsis om rapporten på side 6; Radio Israel omtalte den i sin middagsudsendelse; og den forblev på forskellige ektroniske nyhedssites en dags tid. De øvrige medier, deriblandt Yedioth Aharonoth, TV-stationer og Hærens Radio ignorerede den fuldstændigt.

Medierne var ikke alene om at nedvurdere rapportens konklusioner og undlade at følge op på dem (bortset fra Ha’aretz, som bragte opfølgende analyser af Shragai, Amos Harel og Avi Issacharoff). Hovedpersonerne i rapporten antog også en taktik, der gik ud på at minimere den: Intet officielt svar fremkom der fra regeringen, civiladministrationen fremkom med en erklæring, hvori det blandt andet hed, at “et første gennemsyn af rapporten viser at den lider af alvorlige unøjagtigheder”, og bosættelsernes Yesha Råd* hævdede at der intet nyt var i rapporten og at Peace Now ville bruge alle midler for at bekæmpe jødisk bosættelse.

I modsætning til den lavprofilerede reaktion på rapporten fra regeringen og de israelske medier blev den i udlandet genstand for megen opmærksomhed: New York Times bragte den som sin tophistorie og andre store aviser fulgte trop; og rapportens forfattere Dror Etkes og Hagit Ofran blev interviewet af dusinvis af radio- og TV-stationer fra hele verden.

Etkes og Ofran vurderer, at deres resultater fremlagt i rapporten blev dækket af hundreder af medier. Etkes blev også interviewet af Radio Israel – sammen med Benny Kashriel, borgmester i bosættelsen Ma’aleh Adumim – men kun som følge af en rapport fra stationens Washington-korrespondent Yaron Dekel, om det halløj, som rapporten havde frembragt i USA.

Hvad der er mere interessant end omfanget af den dækning, som rapporten blev genstand for i Israel, er det indtryk, som den gjorde på den offentlige opinion i Israel: En dag efter den beskedne bekendtgørelse af dens indhold forsvandt rapporten fuldstændigt fra offentlig omtale, bortset fra endnu en udtalelse fra Yesha Rådet, der satte spørgsmålstegn ved dens pålidelighed.

Venstrefløjens partier tog ikke sagen op, Knesset overvejede det ikke, pressen beskæftigede sig ikke med den, regeringen ignorerede den og justitsministeren, forsvarsministeren og premierministeren blev ikke bedt om forklaringer i forbindelse med rapportens indhold.

Det som forskerne fra Peace Now fandt ud af, er at statslige organer stjal jord i privateje fra palæstinensere på Vestbredden. Rapporten fandt frem til at statslige organer brød loven, ignorerede beslutninger i Højesteret og opførte sig uærligt og helt afgjort uetisk.

Peace Now hævdede, at 130 bosættelser helt eller delvist blev etableret på privatejet jords. Bemærk vel: Der er tale om ejendomme, som staten anerkendte son privatejet jord, ikke om private ejendomme, der blev gjort til statslige områder. Det gjaldt statslige agenturers systematiske og skamløse krænkelse af tusinder af palæstinenseres ejendomsrettigheder.

Det er den samme modbydelige, underhånds- og åbenlyst kriminelle fremgangsmåde, som advokaten Talia Sasson beskrev i den rapport hun udarbejdede om oprettelsen af de illegale udposter.

Israels samvittighed er kulsort . Skandale følger på skandale og dagens uretfærdighed fjerner gårsdagens uretfærdighed fra vor bevidsthed.

Det israelske samfundshjerte er så hårdt, når det drejer sig om palæstinenserne i de besatte områder, at det forbliver upåvirket selv når det bliver konfronteret med fortløbende uretfærdighed, som fratager enkeltpersoner deres ejendom.

Den ondskab, det bedrag og den aggression der giver sig udslag i den måde hvorpå staten tiltog sig jord, der tilhøre private enkeltpersoner, burde, selv hvis der er tale om palæstinensere, ophidse ethvert ærligt menneske, selv hvis han/hun er bosætter.

Denne fremgangsmåde har intet at gøre med den ideologiske diskussion om etableringen af bosættelserne: Det der her er tale om, er at enkeltpersoner er blevet frataget deres basale rettigheder. Bosættelserne kunne være etableret udelukkende på statslig jord.

Men et samfund, der ikke bliver rystet over drab på uskyldige palæstinensere vil ej heller føle sig blot lettere pikeret ved at se jord blive stjålet fra en palæstinenser.

* YESHA Rådet er en sammenslutning af de illegale bosættelser. Det har 35 medlemmer: 25 borgmestre fra bosættelserne og derudover 10 bosætterledere. Det arbejder for at fremme sikkerhed og infrastruktur. Og dets medlemmer fungerer som ambassadører for bosætternes folkeretsstridige virksomhed på Vestbredden. Navnet “Yesha” er zionisternes forkortelse for “Judæs, Samaria og Gaza“, der ellers normalt benævnes “Vestbredden og Gaza”

Oversat fra engelsk og redigeret for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg, Kommentarer. Bogmærk permalinket.