Retten til at forsvare sig
Dansk presse går vældig meget op i, at Israel skal have lov til at forsvare sig.
Men gælder denne ret kun for Israel?
Burde denne ret ikke også gælde for palæstinensere og libanesere?
De palæstinensiske selvmordsbombere mod uskyldige israelske civile skal selvfølgelig fordømmes på det kraftigste.
Men, når en bus med libanesiske civile bliver bombet, eller en israelsk snigskytte skyder nogle legende palæstinensiske børn, burde det så ikke også fordømmes?
Når en palæstinensisk selvmordsbomber sprænger sig selv i luften i en bus, hvor 80% af passagererne er soldater, bliver det kaldt en terrorhandling.
Når Israel derimod sprænger en boligblok i luften med 25 civile døde til følge, blot for at ramme én mistænkt palæstinensisk terrorrist, så er det blot en militæroperation med uundgåelige civile tab.
Der bliver talt meget om terrorbekæmpelse i Israel, USA og Vesteuropa.
Men hvordan kan det være, at de israelske gengældelsesaktioner altid har været meget kraftigere, når palæstinensiske angreb er gået ud over israelske soldater end civile?
Hele denne blodige optrapning med mange uskyldige libanesiske, palæstinensiske og israelske ofre, der er sket p.gr.a. tre israelske soldaters bortførelse, er blot en bekræftelse på denne praksis.
Hvordan skal man som palæstinenser kunne forsvare sig mod den israelske besættelsesmagt, når man ikke engang må ramme deres soldater?
I denne sag er tre israelske soldater taget til fange.
Til sammenligning sidder der 10.000 palæstinensere i israelske fængsler – heraf 1000 børn og 3000 uden at have været stillet for en dommer.
Per Sørensen,
Roarsvej 10,
8230 Åbyhøj