Af Aluf Bern i Haaretz den 17.06.2010
Oversættelse og redigering: Marianne Risbjerg Thomsen
Ny amerikansk sikkerhedsstrategi definerer to-stats løsningen på en helt ny og anderledes måde end tidligere amerikanske administrationer.
Samtidig udfordrer den Netanyahus opfattelse af den jødiske identitet.
Den amerikanske præsident Barack Obama har opdateret den officielle amerikanske vision af Israels fremtid med en understregning af, at den jødiske stat skal sikre lige rettigheder for de israelske arabere.
Obamas nye nationale sikkerhedsstrategi, udsendt fra Det hvide Hus i sidste måned , definerer to-statsløsningen på den israelsk-palæstinensiske konflikt i en terminologi ,der adskiller sig fra den, der er blevet anvendt at alle tidligere amerikanske administrationer. Ifølge dokumentet ønsker USA to stater , der vil leve side om side i fred og sikkerhed:
’En jødisk israelsk stat, med reel sikkerhed, accept og rettigheder for alle israelere; og en bæredygtig, uafhængig palæstinensisk stat på et sammenhængende territorium , der afslutter den besættelse, der begyndte i 1967 og giver plads til at udvikle det palæstinensiske folks potentiale.’
I sine tidligere udtalelser har Obama beskrevet Israel som en ’uafhængig jødisk stat’, men har ikke omtalt dens borgeres rettigheder.
Den nye version søger åbenbart at imødekomme den palæstinensiske påstand, at en anerkendelse af Israel som en jødisk stat ville skade de israelske araberes rettigheder.
Den nye nationale sikkerhedsstrategi kan imidlertid også være en reaktion på udenrigsminister Avigdor Liebermans kampagne for at gøre israelsk borgerskab afhængig af arabisk loyalitet.
Det israelske ønske om status som jødisk stat
Det var efter Camp David mødets sammenbrud i 2000, at Israel første gang bad USA om at anerkende staten som en jødisk stat, og det har gentaget denne anmodning mange gange siden.
I mange kredse ses anerkendelsen af Israel som en jødisk stat som en stopklods for det palæstinensiske krav om ’retten til at vende tilbage’ for millioner af palæstinensiske flygtninge og deres efterkommere.
Siden da har alle de efterfølgende amerikanske administrationer bedt palæstinenserne om at anerkende Israel som en jødisk stat.
Da premierminister Benjamin Netanyahu kom til magten i 2009 gjorde han en palæstinensisk anerkendelse af Israels jødiske identitet til en betingelse for indgåelse af en permanent aftale. Men dette afvistes af ledende medlemmer af det palæstinensiske selvstyre PA ud fra den betragtning, at en sådan anerkendelse ville underminere de israelske araberes rettigheder.
Netanyahu har gentaget dette krav for nylig i en tale i Knesset og sagt, at der i hans optik ikke findes noget , der kan kaldes”et israelsk folk”.
”Derfor må fredsforhandlingerne begynde med, at palæstinenserne anerkender staten Israel som et jødisk hjemland , som jøder fra diasporaen kan indvandre til . Når vi taler om en løsning med to stater for to folk er et af disse folk det jødiske folk. Derfor er det ikke et israelsk folk, det er et jødisk folk.”
Netanyahu tilføjede, at en anerkendelse af staten Israel som en national stat for det jødiske folk indebærer en forståelse for, at palæstinenserne må ophøre med at afvise anerkendelsen af en jødisk stat indenfor nogle nærmere definerede grænser. Derfor må de også forstå, at flygtningeproblemet skal løses udenfor staten Israels grænser.
”Den jødiske stats legitimitet er ikke afhængig af palæstinensernes anerkendelse af os”, understregede han. ”Men freden begynder med at denne anerkendelse slår rod . Allerførst må den fastslås som en nødvendig betingelse – ikke for en genoptagelse af forhandlingerne, men for deres afslutning. Og samtidig skal den accepteres af den palæstinensiske offentlighed og begynde at få indflydelse på skolebøger og religiøse og politiske udtalelser.”
Obamas nye definition af ”en jødisk stat” med lige rettigheder for jødiske og arabiske borgere må derfor ses som en klar udfordring til Netanyahus opfattelse af den jødiske stats identitet.