Valget i Jerusalem

Gitte Rasmussen, Palæstina Fredsvagterne

Den 9.1.05: Fra Palæstina Fredsvagterne har vi modtaget denne beretning fra præsidentvalget

Valget i Jerusalem

Af Gitte Rasmussen, 32-årig københavner, officiel CEC observatør udsendt af SID

 

Regnen stod ned i stokke og de brostensbelagte århundrede gamle gader i den gamle bydel i Jerusalem var stort set mennesketomme. Kun de allestedsnærværende israelske soldater og et par sene gadehandlere var at se. Den palæstinensiske valgkamp er gået ind i sin sidste hektiske fase og onsdag dannede et fugtigt lokale nær den omstridte Aqsa moske Tempelplads ramme om et hurtigt istandsat informationsmøde for de palæstinensiske vælgere i omegnen. Mødet bød dog ikke på informationer man som bleghvid dansker forventer at høre op til et valg. Tre advokater fra den israelske NGO “Peace and Democracy Forum”, forsøgte at mane rygter i jorden om repressalier fra den israelske stats side mod de palæstinensiske jerusalemitter som vil gøre brug af deres demokratiske ret til at deltage i præsidentvalget søndag den 9. januar. Det var ikke nogen nem opgave. Palæstinenserne har årtiers erfaringer med israelsk konfiskation af id-kort, ekspropriering af jord og huse samt frakendelse af opholdstilladelse med sig samt dårlige erfaringer fra det palæstinensiske valg i 1996 til det Lovgivende Råd. Under dette valg oplevede man intimidering og f.eks. fotografering af vælgere ved valgstederne.Også dette valg byder på sine absurde historier. De israelske advokater fortalte om forhandlinger mellem israelerne og palæstinenserne om de praktikaliteter et valg jo også består af. For eksenpel hvor man må stemme. Det er på disse kanter ikke en selvfølgelighed at man stemmer på skoler i sit lokalområde. Her i Jerusalem vil det blive på posthuset. Israelerne har tilladt at fem posthuse i det palæstinensiske Jerusalem kan bruges som valgsted, til de ca. 120.000 mennesker der må stemme.Men af dem har kun 5.387 fået lov at stemme her i byen, resten skal udenfor kommunegrænsen. Der er vild forvirring om hvem det egentligt er der er blandt de 5.387 (Det skal for god ordens skyld lige nævnes at man ikke som i Danmark automatisk får tilsendt valgkort, man skal lade sig). Tre dage før valget gik der mere eller mindre officielle rygter om at israelerne ville tillade at endnu et posthus kunne blive brugt, men dagen før valget stod det stadig hen i det uvisse om og hvilket posthus det i så fald drejede sig om.Desuden gik der forlydender om at yderligere 300 palæstinensiske jerusalemitter kunne få lov at stemme i deres lokalområde, men dette er endnu ikke blevet bekræftet (dagen før valget) og naturligvis ved man ikke hvem de pågældende er, det vil blive annonceret i aviserne – man må håbe at alle vælgere er avislæsere… For de 5.387 som imidlertid kan stemme i Jerusalem er deres id-kort numre kendt af de israelske myndigheder så dette øger bekymringer omkring registrering og efterfølgende repressalier hvis disse vælger gennem deres valghandling viser deres støtte til en palæstinensisk stat. Der har ligeledes været lange forhandlinger mellem de israelske myndigheder og palæstinenserne om stemmeurnernes udformning: Palæstinenserne ønskede at der blev opstillet regulære stemmeurner med en sprække foroven godkendt til valgbrug. Israelerne derimod nægter at sådanne bokse til et palæstinensisk valg i posthuse i Jerusalem. I stedet vil der på valgdagen være postkasse-lignende kasser med en sprække i siden.Moralen bag denne kuriositet er at postkasselignende (irregulære) stemmebokse vil fremstå ligesom når udenlandsdanskere brevstemmer hjem til Danmark: Fra et fremmed land til hjemlandet, ergo “brevstemmer” de palæstinensiske jerusalemitter fra et land (Israel) til deres hjemland, Palæstina. De ansatte i posthusene vil ikke have den fornødne træning i at gennemføre en valghandling og hovedparten af posthusene er utroligt små hvilket på valgdagen kan skabe forvirring og dermed afholde folk fra at dukke op.Stemmeurnerne vil heller ikke blive ledsaget af officielle repræsentanter fra den palæstinensiske valgkommission til optællingsstedet, men udelukkende af internationale observatorer. Desuden betaler palæstinenserne en afgift for leje af et hjørne af posthuset for at kunne opstille stemmepostkasserne.Lokale palæstinensiske jerusalemitter er rasende over den behandling de møder fra den israelske stat og stemningen varierer mellem at afstå fra at stemme i protest mod de ringe forhold til at få så mange som muligt til at stemme for derigennem at vise sin protest, eller simpel ligegyldighed for hvad nytter det? Bare opsætning af valgplakater er et problem idet ingen plakater må sættes op i det offentlige rum, kun i privat ejede butikker og deslige. Den israelske NGOs opgave vil på valgdagen være at sidde klar ved telefonerne og modtage opkald fra palæstinensere som måtte stå i situationer der ikke er tilladelige under et valg. Advokaterne fra “Peace and Democracy Forum” lovede højt og helligt at der i år intet ville ske palæstinensere. Bliver man f.eks. chikaneret eller fotograferet af israelsk politi eller militær kan man med det samme ringe, og oplever vælgere at afstemningen på et valgsted ikke fremstår “fair” vil de føre sag om nødvendigt. De tilstedeværende palæstinensere virkede ikke synderligt imponerede over de store ord fra de israelske advokater. De fleste af dem var klar over at de faldt udenfor gruppen af de 5.387 og derfor må bevæge sig udenfor bygrænsen som vil betyde at man skal krydse checkpoints hen mod valgstederne, en ganske ubehagelig, angstprovokerende og tidskrævende beskæftigelse som igen vil afholde folk fra at dukke op. Israelske soldaters nedladende og voldelige behandling af rejsende palæstinensere er velkendt og man krydser kun checkpoints hvis det er helt nødvendigt. Og selvfølgelig forudsat at man har den eller de fornødne tilladelser fra den israelske stat./Gitte

 

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg, Møder. Bogmærk permalinket.