DET NYTTESLØSE DIPLOMATI

DPV

DET NYTTESLØSE DIPLOMATI

(uddrag af kommentar til “Kvartetten”s seneste fredsplan, den såkaldte køreplan for fred i Mellemøsten og den aktuelle situation vedr. Krig mod Irak)

De der begraver deres slette hensigter og politiske misgreb og hykleri under bjerge af dokumenter, “freds-planer” og initiativer, må nu forklare sig. Hvorledes kan nogensomhelst form for politik på samme tid kombinere følgende elementer: eftergivenhed over for Israels absolutte vægring mod at afslutte besættelsen; palæstinensernes behov for og ret til at leve i frihed (i en stat som bygger på en brøkdel af deres nationale hjemland); hele den arabiske verdens udtalte ønske om en retfærdig og omfattende fred; planlægningen af fred i Mellemøsten; og sluttelig forberedelserne til en ødelæggende krig mod Irak som kan flytte regionens forhåbninger generationer ud i fremtiden.

En udenrigspolitik der går ud på at købe sig tid, men er baseret på uforenelige modsætninger, huser uundgåeligt kimen til sin egen undergang. Dette er årsagen til, at sådanne former for udenrigspolitik – som vi har set fra USA og dets kvartet – proklamerer det endelige mål, men derefter underminerer alle ægte forsøg på at nå dette mål. Det er forbløffende, at USA investerer anstrengelser og politisk kapital for at fastslå sin hensigt – nemlig at afslutte Israels besættelse, således at to stater, Israel og Palæstina, kan leve side om side – og så investerer ekstra anstrengelser i at udtynde, underminere og undgå alt hvad der kunne bidrage til at gøre dette til virkelighed. Man burde modigt se kendsgerningerne i øjnene: ubetinget materiel og diplomatisk støtte til Israels kolonisering og undertrykkelse leverer brændstof til drabene på uskyldige israelere og palæstinensere. I stedet har alle USAs anstrengelser til formål at holde dette ude af syne og fastholde skylden og initiativet hos dem der har mindst magt til at ændre situationen – nemlig palæstinenserne.

Hasan Abu Nimah er forhenværende ambassadør, permanent repræsentant for Jordan i FN.

Dette indlæg blev udgivet i Analyser, Gamle indlæg, Klip fra pressen, Kommentarer. Bogmærk permalinket.