Fredsmøde i Århus

DPV

Ikke i vores navn

Freds – debat – kultur – dag. Ingen krig mod Irak

Lørdag d.1. februar kl. 13 – 24 i Århus Kongreshus

Verden er truet af en ny krig ved den Persiske Golf. Våbeninspektørerne har ikke fundet nogen masseudryddelsesvåben i Irak. Alligevel forbereder USA og England en krig. Den amerikanske præsident Bush og Englands Tony Blair er fast besluttet på at gå i krig.

Den sidste krig i Golfen kostede flere end 150.000 mennesker livet. Handelsboykotten har efterfølgende kostet halvanden million mennesker livet. Hvorfor skal vi med en ny krig skabe mere død og ødelæggelse blandt den civile befolkning og bringe verdensfreden i fare.

Er krigen nødvendig ? Er der andre løsninger ? Hvad bliver konsekvenserne af krigen ?

Århus mod krig og terror og initiativet Ingen krig mod Irak inviterer til freds-debat-kultur-dag den 1. februar. Kom og vær med.

Debat og workshops 13 til 17.30

* Else Hammerich, Freds- og konfliktforsker

* Sven Tarp, lektor og forfatter til bogen, Historien om en bebudet krig.

– holder foredrag over situationen omkring den Persiske Golf og truslerne om en ny krig.

Der er her efter Workshops om:

FN’s udvikling og USA’s nye Bush doktrin.

* Lars Kjærgård for FN-forbundet og

* Carsten Andersen talsmand for Århus mod krig og terror, lægger op til debat.

Israels besættelse af Palæstina og den palæstinensiske kamp

* Carlo Hansen, forfatter og journalist og

* Rabih Ahmad-Azad formand for Multikulturel forening, lægger op til debat.

Det irakiske folks liv og kamp for demokrati

Hiva Ibrahim Sabir, irakisk flygtning lægger op til debat

Eftermiddagen afsluttes med paneldebat, hvor de politiske partier i Danmark deltager.

Mellem kl. 17.30 og 19 vises der film.

”In shifting sands” af den tidligere våbeninspektør Scott Ritter, der afslører USA’s interesser

”Iyad Samoudi” om Israels massakre på flygtningelejren ”Jenin” i 2002.

Kulturaften for fred starter kl. 20.

Kulturgruppen i Århus mod krig og terror byder velkommen til en aften med politisk teater, underholdning og musik der byder op til dans.

Hans Halvorsen, formand for LO Århus står for velkomsttalen

* Verdensmusik-bandet Uno Mundo spiller op til dans

* Freedom Candels

* Teatergruppen ZAB-C spiller stykket Godnat Gellerup der er inspireret af Bilal Abdalh

* Hvirveldans af Pernille Overø

* Med flere

ARR: Århus mod krig og terror / Initiativet Ingen krig mod Irak

Kontakt fredsbevægelsen på E-mail: nej_til_krig@stofanet.dk eller Carsten Andersen på 86245234

Dette indlæg blev udgivet i Analyser, Gamle indlæg, Kommentarer. Bogmærk permalinket.