Budskab fra FN-konference : Kom til sagen !

Ole Olsen, DPV

BUDSKAB FRA FN-KONFERENCE: KOM TIL SAGEN!Midt i juli havde FN’s informationskontor i samarbejde med udenrigsministeriet indbudt til ”international media seminar” med titlen ”Ending confrontation – Building peace in the Middle East”. Venskabsforening havde venligst fået lov til at sende en repræsentant, mens hovedmålgruppen var journalister – og mange af de relevante danske havde fundet vej til Langelinie.Konferencen var arrangeret med baggrund i en FN-resolution som opfordrer til øget offentlig opmærksomhed omkring Palæstina-spørgsmålet. Det bryder Israel sig ikke om, så det officielle Israel holdt sig væk.Men ellers var det en perlerække af centrale personer som oplægsholdere: Terje Rød Larsen, Ron Pundak, Yossi Beilin, Yassir Abed Rabbo, fredsforskere, journalister m.v., som vurderede den aktuelle situation ud fra forskellige vinkler.Den gennemgående holdning var, at nu må der altså tages fat på slutspillet i Palæstina/Israel-konflikten, sådan at der skabes en hel løsning uden en række uafklarede spørgsmål – og det internationale samfund må følge gennemførelsen en plan langt tættere end det skete for Oslo-aftalen. Og apropos planer, så havde ”International Crisis Group” dagene forinden offentliggjort et ret detallieret forslag til hvordan en endelig løsning kan se ud. (se www.crisisweb.org). Udspillet er i hvert fald en del bedre end Camp David – set med pro-palæstinensiske øjne, men ”retfærdig” vil være et misvisende ord.På den anden side forundrer det mig næsten permanent, hvor lidt der lægges vægt på flygtningespørgsmålet i hele debatten om en løsning. Ret til tilbagevenden og hele forsoningen i forhold til fordrivelsen, blev kun sporadisk berørt, bortset fra indlæg fra palæstinensisk hold, fx Afif Safieh, som er ambassadør i England.Det danske udspil med at vejen til fred skal gå via reformer af det palæstinensiske selvstyre fik ikke mange ord med på vejen. Fra Afif faldt dog en indirekte kommentar til de mange forskellige planer som er i på banen. Han bemærkede tørt, at internationalt diplomati i Mellemøsten for tiden syntes at have som formål at udsætte det uundgåelige, nemlig en israelsk tilbagetrækning!Ole Olsen

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg, Møder. Bogmærk permalinket.