De såkaldte reformer

Søs Nissen, DPV

De såkaldte reformer

Det skal være sagt med det samme; reformer er tiltrængte i de palæstinensiske selvstyre. Det har vi ment og skrevet om siden midten af 1990´erne. Det er dog lidet sandsynligt at EU´s, USA´s og Israels krav om reformer er velmente og vil føre til afgørende ændringer i den palæstinensiske ledelse.

Fra starten af selvstyreperioden (1994) har der været store problemer i den palæstinensiske ledelse uden at EU eller andre bekymrede sig synderligt om det. Mest tydeligt efter det lovgivende råd blev etableret i 1996, og efter at det i 1997 anklagede Arafat og hans ledelse for omfattende korruption. Arafat ændrede kun kosmetisk på regeringen sammensætning og ingen blev dømt. Resultatet blev en reel tilsidesættelse af Rådet, som er det palæstinensiske folketing.

Fra begyndelsen af selvstyret har der været gentagne tilfælde, hvor Arafat har overhørt kendelser fra palæstinensiske domstole deriblandt fra den øverste domstol. Der har således aldrig eksisteret en adskillelse mellem lovgivende, dømmende og udøvende magt, og Arafat har tydeligvis været enevældig. EU har godt nok påtalt sagerne, men aldrig lagt reelt pres på Arafat. Sandsynligvis fordi Arafat jo stadig var partner til Israel og ”leverede varen” i form af fortsat forhandlingsvillighed og undertrykkelse af oppositionen mod fredsforhandlingerne.

Og freden med Israel er tilsyneladende vigtigere end alt andet. Derfor var USA (ved Al Gore) også den, der foreslog Arafat at indføre de såkaldte State Security Courts, der af menneskerettighedsorganisationer betegnes som ”Standretter”, fordi palæstinensere bliver dømt uden retfærdig rettergang i løbet af få timer. USA mente, at det ville medvirke til Israels sikkerhed. Senest har USA på ønske fra Israel krævet at et par PFLP-ledere (der blev fængslet i forbindelse med mordet på den israelske minister) forbliver i fængsel på trods af, at den palæstinensiske højeste ret har krævet, at de løslades grundet manglende beviser. USA er da tydeligvis fuldstændig ligeglad med en adskillelse mellem lovgivende, dømmende og udøvende magt, korruption mv., sålænge det palæstinensiske lederskab lystre diktaterne fra Israel og USA.

Da det ikke skete til fulde efter den 2. intifada´s start, begyndte Israel, USA, EU m.fl. at råbe op om reformer i den palæstinensiske ledelse. Derfor kan vi også forvente, at skulle der igen komme et lederskab, der er villige til at lyde de israelske og amerikanske diktater, vil USA og Israel formodentligt takke de nye reform-kræfter for indsatsen. Der vil med stor sandsynlighed da kun være sket mindre udskiftninger i den ellers så bund korrupte palæstinensiske ledelse. Afgørende reformer bliver der ikke tale om.

Læs mere om reformer og den palæstinensiske ledelse på www.danpal.dk, hvor Azmi Bishara og Hanan Ashrawi kommenterer den seneste udvikling. Brug søgefeltet og skriv Ashrawi eller Bishara.

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg, Møder. Bogmærk permalinket.