Ilan Pappés åbne brev

Ilan Pappe, _

Ilan Pappés åbne brev

Dr. Ilan Pappé, moderne israelsk historiker ved Haifa Universitet har udsendt dette brev i forbindelse med, at han risikerer at blive politisk ekskluderet fra universitetet.

Kære venner

Jeg har idag modtaget en indkaldelse til at komme for rettergang på mit universitet, Haifa Universitetet. Anklagemyndigheden, repræsenteret ved dekanen for det humanistiske fakultet kræver, at jeg bliver ekskluderet fra universitetet på grund af min holdning i Katz affæren. Den opfordrer retten til “at dømme Dr. Pappe for de overtrædelser han har udført og til at bruge rettens fulde autoritet til at ekskludere ham fra universitetet”. Disse overtrædelser drejer sig i en nøddeskal om min kritik af universitetets behandling af Katz affæren, hvor en MA studerende, som opdagede Tantura massakren i 1948, blev diskvalificeret af samme årsag. Grunden til at universitetet har tøvet så længe, er at nu er tiden moden til at bringe den akademiske frihed til tavshed. Min plan om at undervise et kursus om Nakbah næste år og min støtte til boykot af Israel har ført universitetet til den konklusion, at jeg kun kan stoppes ved eksklusion.

Ud fra tidligere procedurer er dette ikke blot en indkaldelse men en allerede truffet afgørelse både ud fra den omhandlede persons stilling og hvad der er sket før. Den angiveligt ‘uvildige afgørelse’ eksisterer ikke og derfor har jeg ikke til hensigt at deltage i denne McCarthy-agtige skueproces.

Jeg appellerer til jer ikke for min egen sags skyld. Jeg beder jer inden den endelige afgørelse falder at udtrykke jeres mening i de fora I har adgang til. Ikke for at forhindre min eksklusion (i den nuværende israelske atmosfære vil den før eller siden komme, da den israelske akademiske verden næsten enstemmigt har besluttet at støtte regeringen og hjælpe med at bringe enhver kritik til tavshed). Jeg beder dem, der er villige til det, at tage denne sag som en del af jeres helhedsvurdering af og holdning til den nuværende situation i Israel. Det kan kaste lys over spørgsmålet: for eller imod at boykotte den israelske akademiske verden.

Dette er ikke, som jeg understreger, en appel om personlig hjælp – min situation er langt bedre end mine kollegers situation i de besatte områder, som lever under daglige chikanerier og brutale misbrug af den israelske hær. Dette er et åbningstræk og mange af mine kolleger specielt mine israelsk-palæstinensiske kolleger kan blive de næste i rækken. Som vidnesbyrd om den tragiske situation på mit eget universitet kan nævnes, at jeg ved at der ikke er nogen idé i at sende dette brev ud over den interne webside, da alle mine kolleger før i tiden når det afgørende øjeblik kom – af forståelige grunde – følte at de ikke kunne gøre ret meget for at hjælpe mig uden at risikere deres egen stilling på universitetet.

Jeg ved at mange af jer har adgang til verdens medierne og kan hjælpe med at udstille det allerede dystre billede og Israels urigtige prætension af at være det “eneste demokrati i Mellemøsten”.

Med venlig hilsen

Ilan Pappé

Ilan Pappé er Associate Professor i Mellemøstens historie ved Haifa Universitet og akademisk leder af fredsinsituttet i Israel.

Dette indlæg blev udgivet i Analyser, Gamle indlæg, Kommentarer. Bogmærk permalinket.