Verden efter den 11. september

DPV

Møde:

“VERDEN EFTER d. 11. SEPTEMBER”

 

ONSDAG D. 15. MAJ KL.19.30 I GELLERUP KIRKES MØDELOKALER

GUDRUNDSVEJ 88

Et panel af mennesker fra Gellerup Menighed og Multikulturel Forening vil lægge op til debat og eftertanke.

Hver eneste dag mødes gamle og nye danskere her i Gellerup. Efter den 11.september er der mere end nogensinde før brug for, at vi interesserer os for hinanden. Alt for tit, lever vi i hver vores verden, selv om vi bor dør om dør.

De skræmmende angreb d. 11. september har sat et nyt punkt på verdens dagsorden. I dag står hele verden samlet i kampen mod terrorismen, men hvordan kan man bekæmpe terrorismen, og hvad er terrorisme? Der er en tendens til at hvad som helst kan kaldes terrorisme. Hvordan forhindrer vi at kampen mod terrorisme, bliver brugt til at undertrykke frihedskæmpere og andre legitime modstandsfolk med påstande om, at de er terrorister?

Panelet vil fortælle, hvordan verden er set med deres øjne, netop nu.

De vil fortælle, hvilke fremtidsperspektiver de ser for sig? I Danmark, Israel, Palæstina, ja i hele verden?

Panel:

  • Rabih Azad-Ahmad Multikulturel Forening
  • Hicham Chouceir, medl. af integrationsrådet
  • Henrik Thorsen, Gellerup Menighed
  • Kirsten Lauridsen, Gellerup Menighed

Efter paneloplæggene, vil der blive mulighed for selv at komme til orde, ved bordene.

  • Har terroren den 11.september påvirket vores liv?
  • Hvordan er forholdet mellem den vestlige verden og den arabiske verden?
  • Hvordan er muslimers og kristnes syn på hinanden?
  • Har debatten efter d. 11. september påvirket integrationen i Danmark?
  • Hvad må vi kæmpe for at undgå?
  • Hvad skal der til, for at undgå at frygt og terror vokser? Hvilke håb har vi?

 

Kom og hør, hvordan forskellige øjne og liv oplever verden af i dag.

Vi har kun en verden!

Alle er velkomne!

Arrangeret af Gellerup Kirke og Multikulturel forening.

Yderligere oplysninger:

Rabih Azad-Ahmed, Multikulturel Forening, tlf. 40507659, rabih@mail.stofanet.dk

Ole Thomsen, Gellerup Menighedsråd, tlf. 86255145, olethomsen@mail1.stofanet.dk

Dette indlæg blev udgivet i Demonstrationer, Gamle indlæg. Bogmærk permalinket.