Israel om igen

Alia EL Sammaa, DPV

Israel om igen

Så ruller Israels dødelige militærmaskine igen. Og denne gang for fuld udblæsning mod alt hvad der bevæger sig; det være sig civile, ambulancer, journalister, tv folk o.s.v. Men til forskel fra tidligere har flere og flere nu fået øjnene op for Israels umenneskelige behandling af palæstinenserne i de besatte områder. Dette er det “demokratiske” Israels bud på hvordan man fører krig. Ved totalt at ignorere alle spilleregler, internationale som humanitære, og ved på bedste vis at bombe den spæde palæstinensiske infrastruktur tilbage til tiden før 92, en infrastruktur som danske skatteydere har betalt til i de sidste 9 år. Hvad siger Fogh, er det ikke på sin plads at bede israelerne om kompensation for ødelæggelserne?? “Arafat gør ikke nok”, siger Anders Fogh, men hvem kan gøre noget når man bundet på hænder og fødder bliver smidt i havet og så bedt om at svømme?? Hvor er Fogh´s fordømmelse af Israels totale isolation af Arafat, af den ydmygende behandling af civile og sårede som brutalt bæres ud af ambulancer og afklædes for åben skærm, af uskyldige som myrdes i egne hjem, af private hjem som gennemrodes og får malet Davids stjernen på døren for at vise at her har man været??? Hvor er Fogh´s fordømmelse af at man bomber og isolerer en folkevalgt præsident, at man åbent erklærer at man ikke har tænkt sig at efterleve FN resolutioner fordi ens egne interesser kommer først, at man holder en hel befolkning besat og indespærret ??? Desværre har Vesten med USA i spidsen ikke forstået hvor farlig Sharon er for hele fredsprocessen og for Israel. Han har nu på 7 dage formået, ikke kun at ødelægge den nuværende fredsproces, men også at forene hele det arabiske folk fra Marokko i vest til Saudi Arabien i øst i den tanke at Israel for altid vil være en paria i Mellemøsten. Han har vist Israels sande ansigt til en ny generation af unge over hele den arabiske verden som nu er villige til selv at bekæmpe Israel og Vesten, til selv at blive levende bomber som sendes ind i Israel.” Arafat skal stoppe selvmordsbomberne” lyder det som om det er et forsøg på at holde op med at ryge; men hvis det er det eneste våben man har mod israelernes tanks, F 16 fly, Apache helikoptere og andet amerikansk isenkram, ja hvem kan så stoppe dem i at bruge det?? Hvem har lyst til at sprænge sig selv og andre i tusinde stumper, det har kun de som i desperation over deres situation og fremtidsmuligheder ikke ser en anden udvej. Det er i sig selv en indikator på hvor slem situation er. Nu må verdenssamfundet en gang for alle kræve at Israel trækker sig ud af alle de besatte arabiske områder i overensstemmelse med FN resolutionerne 242, 338 og 1402, og at der oprettes en palæstinensisk stat side om side med den jødiske. Og at princippet ” land for fred ” implementeres Og da selv Israel trods alt ikke kan blæse og have mel i mundet på samme tid, ja så ville en tilbagetrækning fra besat land til gengæld for fred være et godt sted at begynde

mvh.

Alia EL Sammaa

Helgesvej 5, 4000 Roskilde

p.t. Beirut-Libanon

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg. Bogmærk permalinket.