Tavshedens terror

Annisette & Thomas Koppel, Koppel

TAVSHEDENS TERROR

Af Annisette & Thomas Koppel

Kære alle,

der må ske noget nu! Lad ikke massakrerne i Sabra og Shatila blive gentaget før verden vågner af sin utrolige dvale!

Hvad Israel er igang med, er ikke kun katastrofe for det palæstinensiske folk. Det er katastrofe for os. For hele kloden.

Der er noget i gære. Noget ondt. Sharon truer med sine atomvåben. Bush holder fridag; pudser sindigt golfkøllen som en anden Kejser Nero, der tavs stryger sin violin mens Rom brænder.

 

Krig mod terrorister?

Iflg. DEFENCE FOR CHILDREN INTERNATIONAL (DCI) er 250 palæstinensiske børn dræbt, 100 af dem under 12 år gamle. 7-8000 palæstinensiske børn er såret siden september 2001. Næsten halvdelen under 12 år. Bl. a. skudt i hovedet, halsen, overkroppen eller ryggen.

Det er ikke krig mod terrorisme. Det ER terrorisme.

 

Libanon 1980 sidder dybt i vores hjerter. Uanset om man prøver, kan man ikke holde tårerne tilbage når man på et hospitalet i det bombehærgede Beirut ser en lille dreng, i chok siden massakrerne i Tel-Al-Zaatar flygtninglejren tre år tidligere. Han kan kun ligge på ryggen, med vidtåbne øjne, og dreje kroppen rundt som et lille dyr når man prøver at kærtegne ham. En lille pige der lige er kommet ind, sidder i en kæmpe hospitalsseng. Endnu aner hun ikke at hun fra idag aldrig mere skal se sin mor og far. bag overskrifterne er mennesker, smerte, sorg.

 

Internationale observatører og pressefolk har nu fået ordre til at forlade de besatte områder. Mange af dem er blevet beskudt og ramt i de seneste timer fordi de nægter at tage afsted. Sharon ønsker ingen vidner til det forestående.

 

De besatte områder?

Har vi vænnet os til det udtryk? Har vi glemt hvad en besættelse er? Har vi glemt at nazisterne engang skramlede over Rådhuspladsen, slog og dræbte tilfældige rundt om sig? Skød mod vinduer i Istedgade? hentede folks fædre, sønner, døtre ind til tortur i Shellhuset? Sendte jøder og progressive til koncentrationslejrene?

Det er, hvad de besatte områder betyder.

 

Alle krigshandlinger mod uskyldige er fortvivlende, inklusive palæstinensiske selvmordsbombere. Grædende mødres sorg er den samme på begge sider af en front.Men dermed slutter det, der er fælles.

 

Israels besættelse er i strid med alle internationale konventioner. En besættelsesmagt med fem milliarder årlige US dollars i ryggen og fri adgang til F-16 jagere og Apache helikoptere. Hvad de foretager sig af ugerninger i de besatte områder kan man nemt forvisse sig om ved at følge de direkte, uafhængige medier, der stadig er på stedet og utrætteligt, fra time til time, informerer over internettet (se nedenfor).

 

Palæstinenserne kæmper med de bare hænder for hinanden i flygtningelejrene, deres påtvungne slum. De er besat. Har været det i generationer nu. Fremmede soldater splintrer døre til hjem, skoler, hospitaler, henter vilkårlige. Skyder huller i drikkevandsbeholderne. Forhindrer læger i at nå de sårede.

 

Og jøderne er endnu engang gidsler. Gidseltageren hedder Ariel Sharon og er selv gammel terrorist og stolt af det. Men jøder ønsker ikke krig, de ønsker som alle andre fred, venskab, kærlighed, musik. Sharon har med sine provokationer og kyniske syndebuk-taktik fornedret den jødiske kultur til volds-statspornografi. Men flere og flere israelske soldater nægter at være med. De har dannet COURAGE TO REFUSE som allerede tæller mange hundrede der nægter at være redskaber for undertrykkelsen.

 

Palæstinenserne har lidt i landflygtighed i et halvt århundrede, men nægtes i strid med alle FN resolutioner at vende tilbage til deres hjem, som de – med vild terror – blev fordrevet fra for årtier siden. Apartheid i sin ekstreme form. Folk fra New York uden nogen tilknytning er velkomne. Ikke de som voksede op under oliventræerne.

 

Kære danske arbejdere, kunstnere, unge, alle. Lad os bryde tavshedens terror. Vent ikke på at Anders Fogh gør noget. Han har lige været på joggingtur i Texas og har aldrig haft det bedre med den amerikanske regering end netop lige nu. Hvis det er noget t være stolt af. Det er tid at protestere, sige fra, være et levende menneske. Det gælder livet.

 

Israel må omgående ud af de besatte områder. Det palæstinensiske folk må have den stat de er blevet unddraget i årtier. Flygtningene skal omsider kunne vende hjem. Bush regeringen må stoppe sine dødbringende manipulationer og tage sig af sine egne sociale problemer istedet.

 

Skylden for tragedien ligger ikke hos jøder eller muhammedanere, israelere eller palæstinensere. Skylden ligger hos nogle få griske og hensynsløse, de er i Israel, i arabiske lande, i USA, i Danmark for den sags skyld, med alt for mange penge og alt for megen magt – og alt for lidt forstand. De er godt igang med at forvandle kloden til en gigantisk ruin med en sort stank af død og ulykke hængende i luften. Det gælder dollars. Det totale herredømme. Endnu et vanvittigt Babelstårn der er dømt til fiasko. Hvormange liv, hvormange værdier skal gå til, før vi mennesker lærer?

For 50 år siden sagde vores forældre eller bedsteforældre: ALDRIG MERE.

 

Aldrig mere – – – det er NU. Imorgen er det forsent.

Kærligst

Annisette & Thomas Koppel

2. april 2002

For direkte, uafhængig information direkte fra de besatte områder:http://jerusalem.indymedia.org/

Palæstinensisk info fra de besatte områder time for time:http://www.electronicIntifada.net/diaries/index.html

Courage To Refuse, den israelske hærs protestbevægelse:http://seruv.nethost.co.il/defaulteng.asp

______________________________________

PALÆSTINAS SANG

Tekst og musik: Annisette & Thomas KoppelSkrevet i de palæstinnsiske flygtningelejre Sabra og Shatila 1980.

Der blæser en vind gennem sorgenden fylder mig med modstolt bærer I længslernes tårersyngertil det synger i mit blodÅ alle mine små!Palæstinas små ungermå befri den blødende flodjeres øjne så klaretænde stjernerne i nattenog olivenlundens hvislende sølv……

jeg venter på jerjeg venter på jer til I kommer

Comments are closed.