Støttekampagne

Gush Shalom

Støttekampagne

 

Gennem Gush Shalom (israelsk fredsgruppe) har vi fået følgende besked fra “Anat Mater, koordinator for Rafah Donation Kampagne”, som opfordrer til støtte.

 

Siden oktober 2000 har Gaza-striben været under total belejring. Desuden har IDF ( Israels Forsvars Styrker) gentaget opdelingen af Gaza-striben i 3 adskilte zoner, der forhindrer passage fra et område til et andet. Som led i luknings-politikken forhindrer Israel Gaza arbejdere i at komme ind i Israel for at arbejde. Ligeledes hindres eksport af lokale landbrugsvarer til Israel, Vestbredden og oversøiske markeder. Desuden forbindes alt dette med sløjfning af dyrkede marker, massiv oprykning af plantager, ødelæggelse af drivhuse og restriktioner af fiskeriet.

 

Rafah og Khan Yunis områderne hvor de fleste jødiske bosættelser ligger, er blandt de hårdest ramte af okkupationen. Alene i Rafah har IDF ødelagt 250 huse, de fleste med alt indbo. Omkring 4.400 mennesker blev hjemløse. Derudover er 320 huse slemt beskadiget, mængder af landbrugsjord ødelagt og 3 hovedbrønde ødelagt. 192 familier står uden hovedkilder til udkommet. Vi igangsatte en indsamling for at hjælpe familierne i den kritiske situation. Mennesker fra Israel og udlandet sendte penge, i alt 9000 dollar. En fjerdedel kom fra udlandet. Vi videregav pengene til Khalil Sharin, en menneskerets-aktivist i Gaza, der sammen med 5 hjælpere fordeler pengene. Han giver regelmæssigt fuld rapport, om de summer familierne modtager og underskrifter fra dem, der bekræfter modtagelsen og takker, de føler opmuntring ved at der “findes andre israelere 11 og folk ude i verden der støtter.

 

Checks kan sendes til: Anat Materie Bernstein Cohen St., Ramath Hasharon, 47213 Israel (udskrives til Anat Mater), eller man kan sende bidrag direkte til en speciel konto. Hvis man vælger det sidste, vil vi være glade for at få besked pr. post eller e-mail.

 

Bankkontoen er i “the First International Bank (031)”, Neve Amirim branch (064), konto 246980 i navnet Anat Mater.

 

Uddrag og oversættelse, Katja Klerk

 

Læs mere om de ødelagte huse i Rafah og støttekampagnen på www.danpal.dk i en artikel af Gideon Levy

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg, Kommentarer. Bogmærk permalinket.