Et behersket tillykke

Ole Olsen, DPV

Et behersket tillykke

af

Ole OlsenFormand for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening.

I disse dage er det præcist 50 år siden at UNRWA – den særlige FN-organisation til varetagelse af sociale og uddannelsesmæssige opgaver for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten – påbegyndte sit arbejde. I dag, 50 år senere, er UNRWA’s opgave fortsat aktuel og nødvendig og omfatter et ansvar for flere mennesker end nogensinde. I spidsen for arbejdet står Peter Hansen, den højest placerede dansker i FN-systemet.

Baggrunden for UNRWA’s oprettelse var de voldsomme begivenheder i forbindelse med Israels oprettelse halvandet år tidligere. Kamphandlinger og planlagt fordrivelse sendte da over 700.000 palæstinensere i landflygtighed – i de siden 1967 israelsk besatte områder, i Jordan, i Libanon og i Syrien. Den omfattende humanitære katastrofe betød et enormt behov for internationalt hjælpearbejde og førte til at FN 8. december 1949 besluttede at oprette UNRWA.

I tiden op til beslutningen om UNRWA havde Palæstinaspørgsmålet været på FN’s dagsorden adskillige gange og i de mange mæglingsforsøg prioriteredes en løsning på flygtningespørgsmålet meget højt, eksempelvis hos fredsmægleren Folke Bernadotte, som blev myrdet under sine bestræbelser. Bekymringen for flygtningenes skæbne afspejledes også i FN’s resolution 194 fra december 1948, hvor våbenstilstandslinierne blev taget til efterretning, og hvor flygtningenes ret til hjemvenden “så hurtigt som praktisk muligt” i stor enighed blev stadfæstet.

Dette særlige FN-engagement for de palæstinensiske flygtninge var utvivlsomt en medvirkende årsag til beslutningen om at oprette UNRWA. Det spillede dog logisk også en rolle, at FN’s generelle organisation for flygtningespørgsmål, UNHCR, først så dagens lys i 1951. UNRWA’s arbejde, som finansieres af bidrag fra en række lande, drøftes hvert år på FN’s generalforsamling.

I dag har UNRWA et ansvar for over 3,6 millioner palæstinensiske flygtninge. Der er dels tale om de nævnte 700.000 og deres efterkommere, dels tale om at juni-krigen i 1967, hvor Israel besatte Vestbredden og Gaza-striben, betød en ny flygtningebølge på knap 250.000 personer. Af de i dag 3,6 millioner flygtninge befinder ca. 40 pct. sig i de besatte områder, og resten i nabolandene. Hovedopgaverne for UNRWA – med de p.t. 22.000 ansatte – er fortsat undervisning, sundhed, boliger og social understøttelse.

Det har selvsagt aldrig været meningen, at UNRWA skulle fortsætte sit arbejde i nu 50 år og at flygtningeproblemet skulle have denne ret permanente karaktér. Men Israel har kategorisk afvist, at flygtninge måtte vende hjem til deres byer og boliger, uanset om de findes/fandtes i det anerkendte Israel eller i de besatte områder. Regeringerne i opholdslandene har på deres side – med støtte fra de palæstinensiske organisationer – ikke givet flygtningene muligheder for fuld integration. Meningen hermed har generelt været at understrege, at den etniske fordrivelse fra Israel ikke kunne accepteres.

Resultatet er, at det palæstinensiske flygtningespørgsmål fortsat er efterkrigstidens største og længst varende, om end mange flygtninge – trods UNRWA’s indsats – med årene har givet op og søgt ophold og fremtid andre steder. Det skønnes, at der i Europa i dag findes ca. 500.000 palæstinensere, heraf ca. 11.000 i Danmark, hvor de fleste har Libanon som tidligere opholdsland.

Jamen, hvad med fredsprocessen, vil mange måske spørge. Kendsgerningen er desværre, at Oslo-aftalen fra 1993 udsatte flygtningespørgsmålet og indtil videre er det blevet vanskelige og ikke lettere at være palæstinensisk flygtning. Det skyldes at processen i flere år har kanaliseret såvel politisk opmærksomhed som penge væk fra UNRWA og ind i Selvstyreprocessen. Lige nu er flygtningespørgsmålet og andre centrale spørgsmål på forhandlingsbordet med sigte på at finde en endelig løsning, men fra Israel er meldingen fortsat et Nej til at anerkende flygtningenes ret til tilbagevenden, og der er stor risiko for at spørgsmålet igen vil blive udskudt.

Der er grund til med et behersket tillykke at anerkende det fortrinlige arbejde som UNRWA under vanskelige politiske og økonomiske vilkår har udført for palæstinensiske flygtninge gennem 50 år. Der er også grund til at appellere til øget finansiel støtte til UNRWA, sådan at dens mange nedskæringer i flygtningenes sociale ydelser kan afløses af tilstrækkelige bidrag.

Men der er først og fremmest grund til at sætte alle kræfter ind på at sikre, at de 3,6 millioners menneskers flygtningestatus snarest kan bringes til ophør på en værdig måde og i overensstemmelse med FN’s og Folkerettens principper. UNWRA bør gøres overflødig længe før den næste runde fødselsdag.

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg, Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.